Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
911 Cykliske digtere— Cynoglossum 912
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
gelsen ved kjedehjul og kjede, undertiden ogsaa ved to
par koniske tandhjul til bakhjulsakselen. Utvekslingen
indrettes altid saaledes, at hjulet kommer til at gjøre
flere omdreininger end pedalerne. Hjulene dreier sig
om faste aksler i henholdsvis for- og bakhjulsgaffelen.
Navene har i hver ende en kuleskaal, hvortil svarer
en konus paa hver ende av akselen. Trykket overføres
fra konus til kuleskaal gjennem hærdede staalkuler.
Ekerne er av staaltraad og stramt utspændt mellem
navet og felgen. For stivhetens skyld er ekerne ordnet
efter to kegleflater og tangentielt i forhold til
navkransene. Felgerne er av træ eller staal og utvendig hule av
hensyn til luftringene (fig. 8). Disse bestaar av et indre
lufttæt rør av tynd gummi («slangen») og et sværere
«dæk», som ytterst har et slitelag av gummi og
indvendig et lag seilduk, som dels motvirker gummiens
elasticitet, dels yder nogen sikkerhet mot punkteringer
(gjennemhulning). Til slangen hører en ventil (fig. 9),
som stikker ut gjennem felgen, og hvorig jennem
oppumpningen (indtil 2′/s atm.) finder sted. Luftringene
er av stor betydning ikke alene for rytterens
behagelighet, men ogsaa for holdbarheten av c. — Bremse
anvendes ved kjørsel nedover bakke og anbragtes tidligere
paa forhjulets felg el. ring, men nu mest paa
bakhjulsakselen i forbindelse med det saakaldte frihjulsnav (fig.
10—11), som er en anordning hvorved bakhjulet, naar
pedaltrædningen stanser, automatisk sættes ut av
forbindelse med bakhjulstandhjulet. Træder man baklængs
paa pedalen, virker bremsen, idet en akselen omsluttende
ringformet bremseklods presses ut mot navets inderside,
men atter løsnes derfra, naar man paany træder
forlængs. Foruten den ovenfor beskrevne hovedtype av c.
findes der en del herfra avvikende konstruktioner, f. eks.
c. med tre hjul (tri-c.), som mest anvendes til
varetransport, c. for to personer (tandem), den enhjulede c.
(mono-c.) og endelig c. med mekanisk drivkraft (se
M otor-c.). — Der findes neppe nogen fabrik som
fremstiller alle de enkelte dele av en c., men derimot mange,
især i Amerika, som kun fabrikerer en enkelt saadan
del (kjede, nav o. s. v.). Fabrikationen av c. bestaar
som oftest kun i bygning av rammen og anbringelsen
av d» forskjellige smaadele paa denne. Rammen
sammenloddes av staalrør og lakeres, de mindre dele
tildannes ved presning, dreining, fræsning o. s. v. og
beskyttes mot rust ved fornikling. (Se planche Cykle.)
Cykliske digtere, se Kykliker.
Cykliske forbindelser er i den organiske kemi
saadanne kemiske forbindelser hvis molekyler efter de
kemiske teorier indeholder et skelet av atomer som
indbyrdes er forbundet til en ring, i motsætning til
metanderivaterne som indeholder et skelet, bestaaende
av atomer forbundet til en aapen kjede. Findes der
iblandt leddene som danner den lukkede ring, kun kul
stofatomer, taler man om iso-c. f.; hertil hører benzol,
naftalin, antracen og deres derivater. Indgaar der ogsaa
andre atomer i ringen, faaes hetero-c. f., f. eks. pyridin,
indigo, kinolin, som indeholder kvælstof i ringen, tiofen,
som indeholder svovel.
Cykliske former betegner de i musikken bundne,
sluttede kompositionsformer som suiten, sonaten,
konserten, symfonien, strykekvartetten o. s. v.
Cykloīde (græ., hjullinje) er den kurve som et med
en cirkel fast forbundet punkt beskriver, naar cirkelen
ruller henad en ret linje.
Ligger punktet (se figuren)
paa cirkelen, faaes den
almindelige c., hvis længde
for en omdreining er fire
ganger diameteren A—ZB.
Ligger punktet utenfor eller
A B A
Cykloide.
inde i cirkelen faaes den forlængede eller forkortede c.
C. har mange vigtige egenskaper, fundet av
matematikerne i det 17 aarh. Den er isokron, hvilket er av
betydning ved pendelure. Ruller cirkelen utvendig eller
indvendig paa en cirkel, faaes en epi-c. eller hypo-c.
Cyklōn (græ., d. e. sat i dreiende, hvirvlende bevægelse).
Fra først av (omkr. begyndelsen av forrige aarh.)
betegnelse for vestindiske hura canes (hurricanes, orkaner).
Senere, da kjendskapet til dem var blit noget større,
fællesnavn for tropiske hvirvelstorme. De kaldes i
Østasien taifuner. Nu benyttes c. som betegnelse for
alle hvirvelcentrer med cyklonisk (cyklonalt) vindsystem
(jfr. Anticyklon, som i likhet hermed brukes om
vindsystemer med anticyklonisk levægelse). — I en
tropisk c. blæser vinden omkring et minimum av
lufttryk i spiraler eller næsten cirkelformede baner med
hastigheter av 30 til 50 meter i sekundet eller derover.
Paa den nordlige halvkule mot solen, paa den sydlige
omvendt. I centret er der stille. C. opstaar i nærheten
av de ækvatoriale stillebelter og flytter sig gjerne mot
høiere bredder, idet de samtidig gaar fra øst mot vest,
senere fra vest mot øst. Svær sjøgang, oversvømmelser,
øØdelæggende virkninger av vind og regn ledsager c.
Cy′klus (cirkel) betegner det mindste antal aar efter
hvis utløp visse kronologiske tildragelser gjentages i
samme orden. Efter utløpet av den 28-aarige
solcirkel falder ukedagene, og efter den 19-aarige
maanecirkel falder maanefaserne atter paa de samme datoer.
Av disse. cykler faaes den victorianske periode
(paaskecyklen), som er 28 X 19 — 532 aar. Forbindes
denne med indiktionscirkelen paa 15 aar, faaes
den vigtige julianske periode paa 28 X 19 X 15 —
7980 aar, hvor hvert aar er bestemt ved sine av de tre
nævnte cirkler tagne merketal, likesom hver dag i
perioden har sit nummer, hvorved tidsrummet mellem
opgivne datoer let findes, selv om der er aarhundreder
mellem dem.
Cyli′nder (græ., valse). 1. (Geom.). C. kaldes et legeme
som begrænses av to parallele ens krumlinjede figurer
(i regelen cirkler), og en flate (c.-flate), som beskrives av
en ret linje som bevæger sig parallel med sig selv og
støtter sig til de to kurver. De figurer som begrænses
av disse, kaldes grundflaterne. Rumindholdet av en c.
er produktet av grundflatens areal og avstanden mellem
grundflaterne. Hvis c. er en omdreinings c., d. e. kan
beskrives av et rektangel som dreier sig om den ene
side, blir den krumme flates areal lik cirkelens omkreds
gange c.s høide. — 2. (Tekn.). Se Dampmaskine.
Cyli′ndergang, se Ur.
Cyli′nderspeil, et speil formet som en cylinderflate.
Det gir fortrukne billeder, idet billedet forkortes eller
forlænges i retning lodret paa cylinderaksen, derimot
ikke parallelt med aksen. Ved anamorfose (s. d.) kan
et c. avbilde en fortrukken tegning med rigtige forhold.
Cylinderur, se Ur.
Cy′mbal, hakkebret, med oprindelse fra det
ældgamle assyriske psalterium, forløper for klavi-c. (med
klaviatur) og det senere klaver.
Cymofān, se Chrysoberyl
Cymōl, et kuldvandstof av formelen C10H14, er et
benzolderivat, som navnlig forekommer i romersk
kamilleolje og kan fremstilles ved at ophete kamfer med
fosforsyreanhydrid. Dets kemiske konstitution er av
svensken Widman i 1871 vist at være
p.-metyl-isopropyl-benzol (CH3)2 : CH. C6H4 . CHg. Det er en sterkt
lysbrytende, aromatisk lugtende væske som koker ved
175°.
Cy′nara, se Artiskok og Cardon.
Cynoce′phalus, se Bavianer.
Cynoglo′ssum, se Hundetunge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
