Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
915
Cynomorium coccineum—Cyprianus
916
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
Cynomōrium coccinēum, en lav, kjøtfuld og
brunagtig snylteplante av balanophoraceernes familie. Ved
korte, rotlignende organer er dens rotstok forbundet
med vertplanten, som kan være forskjellige urter eller
busker. Fra rotstokken utgaar de overjordiske stængler,
tæt bevokset med smaa skjællignende blade, som hurtig
falder av. I stængelens top sitter blomsterstanden, en
tæt kolbe av smaa, uanselige blomster. C. c. vokser i
Middelhavslandene. Den har under navn av
maltesersop (fungus melitensis) tidligere været brukt i medicinen.
Cynosūrus, se Kamgræs.
Cyperāceæ, halvgræs (s. d.).
Cypern (nygræ. Kypros, tyrk. Kibris, eng. Cyprus), eng.
ø i den østlige del av Middelhavet, i bugten mellem
Lilleasien og Syrien, 9250 km.′: (den tredje største ø i
Middelhavet) med ca. 300 000 indb. (1917). Gjennem
øen strækker sig i østvestlig retning to parallele
fjeldkjeder, av hvilke den sydligste i Troodos stiger til 1952
m. (øens høieste fjeld). Mellem begge kjeder ligger
Mesoreas slette; gjennem denne flyter mot øst elven
Pidias, den største paa øen og den eneste som ikke tørker
ut om sommeren. — Klimaet er varmt og tørt om
sommeren og kjølig og fugtig om vinteren. Hovedstaden
Nicosia, 16 000 indb., 150 m. o. h., har en aarlig
middeltemperatur av 18.8°, mens juli har 27.7° og januar
9.4°; men om vinteren kan temperaturen synke ned
til 0° og derunder; nedbøren er blot 404 mm. —
Befolkningen bestaar mest av grækere; i religiøs
henseende var (1911) 214 480 græsk-katolske, 56428
muhammedanere, og 3200 hørte til andre kirkesamfund.
Der findes et gymnasium, fem græske høiere skoler og
to muhammedanske, desuten (1916—17) 699 folkeskoler
(derav 212 muhammedanske) med 39576 elever (derav
T7000 muhammedanske). Der utgives 11 aviser paa
græsk. — Landbruket er den vigtigste næringsvei.
Der dyrkes hvete, byg, havre, oliven, bomuld, olje,
johannesbrødtræ og silke. Vinranken trives til en høide
av 1000 m., og den cypriske vin var før berømt, men
er nu ikke mere saa god. Landbruket lider forøvrig
sterkt under tørken. Øen var før dækket med skog,
særlig cypresser, men nu er den dels hugget ned, dels
ødelagt av gjeterne. Av husdyr holdes hester, muldyr,
sler, kjør og især sauer (246 000 i 1916) og gjeter
(1916: 185000). Biavlen er av stor betydning. Der
findes gips og marmor, og kobber (som har faat sit navn
efter øen) utvindes der en del av.
(1917) en værdi av 18 mill. kr., utførselen ca. 141/2
mill. kr.; der utføres korn, vin, bomuld, rosiner, uld,
frugt etec. Den samlede tonnage av ind- og utgaaende
skibe var 1913 721 500 ton, i 1916 209 000 ton; den
vigtigste havn er Larnaca (paa sydkysten). En jernbane
fører fra Famagusta til Evrykhon (122 km.); der er
omtr. 1 200 km. god kjørevei og 400 km. telegraflinjer.
— Historie. C. blev i oldtiden kolonisert av grækere
og fønikere og kom 333 under Alexander den store.
Efter hans død kjæmpet Syrien og Ægypten om øen,
indtil den i 58 kom under Rom, senere under det
østromerske rike. I 1191 gav Richard Løvehjerte øen til
den tidligere konge av Jerusalem. 1570 blev C. erobret
av tyrkerne, i 1832—40 stod øen under forvaltning av
vicekongen av Ægypten, 1878 avsluttedes en
overenskomst mellem sultanen og den eng. regjering om at
øen skulde styres av en eng. guvernør; under
Verdenskrigen blev C. annektert av England 5 nov. 1914.
Cy′perus, slegt av halvgræssenes familie, som oftest
har bladede stængler og mangeblomstrede smaaaks, som
atter er forenet til skjerm- el. hodeformede
blomsterstander. Der er ialt ca. 400 arter, utbredt i varmere
egne, hvor de vokser paa sumpige steder, ofte ved
vandbredder. En art, c. fuscus, vokser saa langt nord som
Indførselen hadde
i Danmark. I Sydeuropa og Afrika dyrkes c. escutentus,
en fleraarig art med nøttstore knolder paa utløperne,
de saakaldte jordmandler. Disse smaker som mandler
og er meget nærende, de spises raa eller tilberedt. En
berømt art er c. papyrus, papyrusplanten, som kan bli
indtil 3 m. høi; av denne blev der i oldtiden tilberedt
papyrus, og i vore dage forarbeides den til fletverk.
C. papyrus findes i landene ved Middelhavet, især i
Ægypten og Lilleasien. Den dyrkes undertiden i
varmhus, hvilket ogsaa er tilfælde med en anden art, c.
alternifolius (Madagaskar).
Cypervine er fine saavel bord- som dessertvine fra
Cypern. Mest bekjendte er commanderi- el.
comthurivine; de er oftest lyse av farve og har fin buket.
Cypre′sfamilien bestaar av stedsegrønne naaletrær
med oftest skjælformede blade og gjerne enbo blomster.
Hunblomsterne danner smaa kongler i spidsen av korte
grener, hanblomsterne er ogsaa smaa og sammensat av
skjoldformede støvblade. Konglerne modnes i
blomstringsaaret og falder hele av. Hos de arter som har
skjælformede blade, har kimplanten ofte naaleformede;
saadanne unge planter kan fikseres ved stiklinger, og
de av disse fremgaaede former har faat sit eget navn,
«retinospora» (s. d.). — De mest kjendte av de 9 slegter
er cupressus (cypres), juniperus (ener), thuja (d. livstræ)
og chamæcyparis (for de tre sidstnævnte slegters
vedkommende s. d. art.). Cypresserne har oftest næsten
trinde grener, og bladene er skjælformede; konglerne
er kulerunde med 5-kantede, mangefrøede kongleskjæl.
C. sempervirens hører egentlig hjemme i Grækenland og
de nærmeste egne i Asien, men dyrkes overalt i
Middelhavslandene. Ved sin elegante, slanke og opad
langsomt tilspidsede form og sin dypgrønne farve er den
av storartet virkning i parker og haveanlæg og danner
enkeltvis eller i mindre grupper en skjøn ramme om
de hvite paladser og villaer. Denne cypres kan bli over
20 m. høi og skal kunne opnaa en alder av 2000 aar.
Blandt de gamle grækere og romere var c. symbol paa
sorg. Sørgecypres (c. funebris) stammer fra Kina, men
blev ved midten av det 19 aarh. ogsaa overført til
Europa, hvor den især plantes paa kirkegaarder, hvortil
den med sin brede krone og sine vakkert hængende
grener er særlig skikket. L vekshuse og tildels i stuer
dyrkes c. sempervirens og c. excelsa.
Cy′pria (lat., græ. Kypris), tilnavn for Venus (Afrodite),
av øen Cypern (Kypros).
Cypriānus, Thascius Cæcilius (d. 258), biskop
i Karthago, utdannet til retor, gik omkr. 245 over til
kristendommen og blev snart diakon, presbyter og omkr.
248 biskop. Under den Deciske forfølgelse flygtet C. til
ørkenen, hvorfra han ved breve søkte at lede og trøste
menigheten. De saakaldte confessores (s. d.) krævet ret
til at utstede «fredsbreve» for alle som var faldt fra
under forfølgelserne. Et strengere parti fastholdt
derimot at faldne kun undtagelsesvis maatte gjenoptages.
C. søkte at gaa en middelvei. C.s opfatning seiret. C.
er en myndig talsmand for bispeembedets betydning,
som han utviklet i skriftet: «Om den almindelige
kirkes enhed» (overs., Kra. 1880). Bisperne er apostlenes
arvtagere, principielt likestillet, den romerske biskop er
kun den første blandt likemænd. Under forfølgelsen
under Valerian blev C. martyr. Av hans skrifter kan
nævnes: «Ad Donatum», «De mortalitate», «De bono
patientiæ» (oversat: «Vidnesbyrd af kirkefædrene», Kra.
1883), «De oratione dominica» (overs., Kra. 1880).
Cypriānus, trolldomsbok, indeholder særlig
trylleformularer, ved hvis hjælp man trodde at kunne
fremmane aander og tvinge den onde til at lyde sig. C. var
ifølge legenden en hedensk trollmand som gik over til
kristendommen, blev biskop og led martyrdøden aar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
