Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
917
Cyprina-ler—Cytisus
918
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
290. Allerede i den tidligste middelalder findes
trolldomsbøker av navnet C. bevaret i latinske og græske
haandskrifter. De danske og norske C.er er fra det 18
og 19 aarh. og indeholder ved siden av de sedvanlige
aande- og djævlebesvergelser meget av middelalderlig
heksekunst og levninger av hedenske trylleformularer,
ofte i kristelig forklædning. Om oprindelsen til C.
fortælles at den blev fundet i Wittenberg, hvor man brukte
den paa den «sorte skole». C. er gjerne liten og skrevet
med røde bokstaver. Den brænder ikke i ild, og man
kan ikke bli av med den uten ved at kaste den i
rindende vand eller sælge den for mindre end man selv
har git for den. Den som eier C., tilhører den onde og
maa gjøre noget ondt hver eneste dag. C. som navn
paa trolldomsbok tilhører særlig Danmark; i Norge er
det sedvanlige navn «Svarteboka» (s. d.).
Cyprīna-ler, en leravleiring som indeholder skaller
av muslingen cyprina islandica. Findes paa flere steder
omkring den vestlige del av Østersjøn.
Morænedannelser overleirer leret, som almindelig antages at være
av interglacial alder.
Cyprinīdæ, Cyprinus, se Karpefisker.
Cypripe′dium, se Marisko.
Cy′pris, familie av muslingekrebs (s. d.).
Cyprǣus, Johan Adolf (1592—, dødsaar ukjendt),
f. i Slesvig, blev 1618 prest ved Michaelis kirke i
Slesvig, men gik 1633 over til romerkirken. I Köln utgav
han 1634 den av hans far Poul C. forfattede slesvigske
bispekrønike i katoliserende bearbeidelse, en vigtig kilde
til Sønderjyllands historie.
Cy′pselus, se Mursvaleslegten.
Cyrano de Bergerac [sirano′ d′bæržerā′k], se
Bergerac.
Cyri′llus, se Kyrillos.
Cyrus, se Kyros.
Cyste. 1. (Med.). C. er en blæreagtig el. sækformet
svulst som indeholder væske, fett el. 1l. og hvis væg er
dannet av bindevæv. Fremkommer hyppigst ved at en
kjertels utførselsgang paa en eller anden vis stoppes
igjen, hvorved kjertlen utspiles av sekret, som derefter
ofte undergaar en forandring. Saadanne c. findes i
huden (se Aterom), spytkjertlerne (se Ranula),
brystkjertlerne og nyrerne; tillike forekommer c. i ovarierne.
Den egentlige ovarie-c., cystoma ovarii, svarer nærmest
til adenomerne; den bestaar av indbyrdes
kommunicerende, ofte meget store hulrum, fyldt med en væske
av forskjellig konsistens og utseende. C. kan ogsaa
opstaa ved henfald og omdannelse av avgrænsede
blødninger, f. eks. i hjernen efter apopleksi, eller ved
henfald av nydannet væav, f. eks. i kræftsvulster. De kan
endelig være medfødt, saaledes som de træffes paa
halsen ved mangelfuld lukning av halsspalterne. — 2.
(Zool.). Mange av de indvoldsormer (f. eks. ikter,
bændelormer, trikiner) som gjennemløper sin utvikling ved
at opholde sig hos flere vertsdyr, har i enkelte verters
legeme en kortere eller længere hvileperiode som de
tilbringer indesluttet i en kapsel, en c. Denne c. kan
dels være dannet av vertens organer, idet bindevævet i
det organ (lever, hjerne, muskler o. s. v.), hvor
snylteren har tat ophold, beklæder indersiden av den hulhet
som ormen ligger i, med et tæt lag celler som beskytter
organet; dels kan c. dannes av snylteren selv, idet
denne omgir sig med en kitin- eller kalkkapsel. Naar
snylteren overføres til en ny vert, f. eks. ved at de
befængte organer av den gamle vert fortæres av den nye,
opløses c., og indvoldsormen blir fri.
Cystīdea er en utdød dyreklasse tilhørende de
pighudedes række (echinodermata), De hadde som regel
et kuleformet eller eggformet legeme der som oftest var
forsynt med en kort stilk, hvorfor de sammen med
crinoidea og blastoidea, som ogsaa hadde stilk, danner
en egen avdeling (pelmatozoa) av de pighudedes række.
Legemet hadde en diameter av 10—60 mm. og var
beklædt med talrike, for det meste uregelmæssig ordnede
plater, som ofte var gjennemsat av fine kanaler. Armene
var svakt utviklet, manglet undertiden helt og var aldrig
forgrenet. Paa midten av oversiden fandtes en
mundaapning og til siden for denne en tarmaapning. Fra
munden utstraalte ambulakralfurer som kunde være
aapne eller dækket med plater. C. viser enkelte
tilknytningspunkter til crinoideerne, men de staar i et
langt nærmere slegtskapsforhold til blastoideerne; i
mange tilfælde er det endog vanskelig at trække
grænsen mellem disse to grupper. C. begynder allerede i
kambrium, naar i silur høidepunktet av sin utvikling
og forsvinder i karbon. De findes i størst mængde i
den undre avdeling av silur i omegnen av Petrograd, i
Sverige (Öland og Östergötland), i Wales og Böhmen.
Cystīn, kem. forbindelse av kulstof, vandstof, surstof,
kvælstof og svovel (C6H12O4N2S2), er en svovelholdig
aminosyre. Farveløse krystaller, uopløselige i vand og
spiritus, opløselige i syrer og alkalier. C. utgjør
hovedbestanddelen av visse sjeldnere blærestener og findes
under visse sygdomme i urinen. Opstaar ved
behandling av en mængde proteinstoffer med saltsyre, især av
de saakaldte keratiner (s. d.).
Cystī′tis (lat.), se Blærebetændelse.
Cystōma, cystiske svulster, se Cyste.
Cysto′phora, klapmydsen, se Sæler.
Cysto′pteris, lok, bregneslegt med 2—3 ganger
fjærdelte, temmelig smaa og fine blade. I Norge 3 arter,
hvorav c. fragilis, skjørlok, er alm. over hele landet,
selv i større høider; c. montana, berglok, tilhører især
fjeldlierne, c. sudetica er kun fundet ved Vinstraelven.
Enkelte arter dyrkes, saaledes foruten c. montana og
fragilis ogsaa den nordamerikanske art c. bulbifera, som
har «løkknopper» i de øverste smaabladhjørner; disse
spirer, naar de falder ned paa jorden.
Cy′stopus ca′ndidus, hvitrust, en liten snyltesop
som danner hvite, melede flekker paa forskjellige arter
av de korsblomstrede, saaledes meget ofte paa
hyrdetaske. De angrepne plantedele blir gjerne vredne og
misdannede. :
Cystoskōp, et kateterformet apparat, som er forsynt
med en liten elektrisk lampe, prismer og linser. Det
kan indføres i urinblæren, hvorved denne kan
undersøkes direkte ved synet, og spiller derfor en stor rolle
ved diagnosen av blære- og nyresygdomme.
Cystotomī, aapning av urinblæren. Operationen
utføres nu oftest gjennem nederste del av forreste
bukvæg (sectio alta). Forvæggen av blæren aapnes paa et
parti, som ikke er beklædt med bukhinden, og der kan
nu fjernes sten, fremmedlegemer, svulster eller den
forstørrede blærehalskjertel. Saaret kan holdes aapent ved
drænage eller kateter, hvis urinen er inficert, eller der
ikke kan skaffes passage for den ad naturlig vei
gjennem urinrøret.
Cy′tisus, planteslegt av de erteblomstredes familie;
trær eller busker med oftest trekoblede blade og
blomster i klaser eller i hoder, belgene er mangefrøede.
Herhen ca. 30 arter, hvorav flere i Europa. Paa grund
av de vakre blomstersamlinger dyrkes nogen arter som
prydbusker, saaledes især c. alpinus og laburnum,
guldregn, begge vildtvoksende i Sydeuropa. Disse busker
med de pragtfulde, hængende gule blomsterklaser er
meget giftige og indeholder i alle sine dele stoffet
cytisin. Andre dyrkede arter er c. purpureus, en
sydeuropæisk lav busk med fiolet-purpurrøde blomster,
2—3 sammen i de smaa, trekoblede blades hjørner,
c. nigricans med smaa gule blomster i oprette klaser,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
