Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
923
Cæsarea—Cølestin
924
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
Først sikret C. sig i ryggen ved at slaa Pompeius’
hær i Spanien; aar 48 gik han til Grækenland, slog
Pompeius ved Farsalos, gik derpaa til Ægypten, hvor
den flygtende Pompeius var blit myrdet, og ordnet
forholdene der (se Kleopatra). Aar 47 fik han
Lilleasien i sin magt; aar 46 slog han republikanerne
under Pompeius’ to sønner og Cato (s. d.) i Afrika
ved Thapsus, og endelig aar 45 nedslog han den sidste
motstand i Spanien ved Munda. Allerede fra aar
49 hadde han faktisk været enehersker og utøvet
sin magt først som flere ganger valgt diktator,
derefter som diktator paa livstid og som imperator (s. d.);
men han beholdt republikkens former (embedmænd
som han faktisk utnævnte o. s. v.). Han tilgav let
sine fiender, ja viste dem tillid og gav dem embeder.
I den korte tid han nu ledet staten, regjerte han
med stor dygtighet: kolonianlæg (forsørgelse av
veteraner), ordning av kornutdeling i Rom til fattige og
bestyrelse,
forbedring av kalenderen (se
Julianske kalender);
endelig hadde han planer
om en krig mot partherne
(hevn for Crassus’
nederprovinsernes
lag). Da rammet døden
ham; han faldt for en
sammensvergelse
(hovedmænd Brutus og Cassius),
dannet dels av
gammelrepublikanere dels av
tidligere tilhængere av C.,
som mente ikke at ha faat
løn nok; i et senatsmøte
i Pompeius’ teater, foran
hans statue, sank C.
sammen, myrdet av de
sammensvorne. Han efterlot
sig ingen barn, men i sit
testamente hadde han
adoptert C. Octavius (se
Augustus). Om de
sammensvorne hadde ret i sin paastand om at han tænkte paa
at anta kongenavn, er uvisst. Vurderingen av C.s historiske
betydning er meget vanskelig. Den korte tid han regjerte i,
gjorde at hans planer og hensigter maa konstrueres ut
fra begyndelser og antydninger, og overleveringens
karakter er sterkt bestemt av det faktum at det var hans
slegt og hans parti som tilslut seiret. Den almindelige
opfatning har i C. gjerne villet se et av verdens største
Gaius Julius Cæsar.
politiske og militære genier, som bestemte verdens
skjæbne for aarhundreder′ (se iser Mommsen og
Brandes); andre, som Ed. Meyer, har reducert hans
verk til langt mere beskedne dimensioner.
Uomtvistelig er derimot hans væsens charme og harmoni, hans
mangesidige begavelse som taler, forfatter, feltherre og
politiker, hans sikre, nøkterne og allikevel fantasifulde
klarhet, hans overlegne vennesælhet. C.s
forfattervirksomhet strakte sig over de forskjelligste emner; vi
har dog kun bevaret to skrifter: «Gallerkrigen» (7 bøker,
skildrende krigen 58—52) og «Borgerkrigen» (3 bøker,
fra dens begyndelse til Pompeius’ død). Begge er klart
skrevne beretninger om hans krige, naturligvis partisk
farvet; i «Gallerkrigen» er av særlig interesse nogen
avsnit om gallisk, germansk og britannisk levevis og
kultur. [Litt.: Biografier av Plutark, Sveton, Napoleon III
(forts. av Stoffel), Mommsen, Froude, G. Brandes, Ed.
Meyer.]
Cæsarēa (lat.; græ. Kaisareia), navn paa flere byer i
oldtiden, kaldt saaledes efter en eller anden cæsar
(keiser): 1. C. i Kappadokien, het opr. Mazaka, kaldtes
C. av keiser Claudius, rik og blomstrende, nu ruiner
ved Kaisarî. —2. C. i Palæstina, syd for Karmel, utvidet
av kong Herodes 13 f. Kr. og kaldt C. til ære for
Augustus; god havn og anselige bygninger; ødelagt i
korstogstiden. —3. C. i Mauretanien (Alger), nu Shershel,
opr. en fønikisk koloni Jol, senere hovedstad i
Mauretanien og opkaldt efter Augustus; betydelige ruiner ved
Shershel.
Cæsareopapi′sme (av cæsar, keiser, og papa, pave,
biskop) betegner den ordning av forholdet mellem stat
og kirke, hvorefter statens regent tillike er indehaver
av den høieste kirkelige magt. C. er nærmest blit
virkeliggjort av de østromerske keisere, særlig av Justinian.
Cæsārion (f. 47 f. Kr.), søn av Julius Cæsar og
Kleopatra (s. d.), utnævnt til Kleopatras medregent 34 av
Antonius, men henrettet av Octavianus (Augustus) efter
Kleopatras død.
Cæsari′sme, et politisk system som det av Julius
Cæsar i Rom grundede. Betegnelse for Napoleon I’s og
især Napoleon III’s regjeringssystem, et monarki som i
motsætning til det historiske enevælde er demokratisk
og i motsætning til det sedvanlige konstitutionelle
monarki lar herskerens person træde sterkt frem, et
modernisert «oplyst enevælde», som dog vil benytte en
lovgivende folkerepræsentation, men som fortrinsvis vil la
en sterk statsmagt virke gjennem
regjeringsadministrationen.
CæŅæsium, grundstof, kemisk tegn Cs, atomvegt 132.9,
er et sjelden forekommende alkalimetal. Det findes i
smaa mængder som salt i en mængde tyske og franske
mineralvande og opdagedes deri ved spektralanalysens
hjælp i 1861. Det findes ogsaa sammen med aluminium
som kiselsurt salt i det sjeldne mineral pollux. C. er
sølvhvitt, smelter allerede ved 26° og har egenvegten
1.85. Det angripes let av luftens surstof. Dets
forbindelser har stor likhet med de tilsvarende
kaliumforbindelser.
Cæsūr (lat.), «overskjæring», betegner i metrikken et
hvilepunkt (i regelen omkr. midten av verset) i en helst
længere verslinje; c. findes ved slutningen av et ord,
men inde i en versefot, saa at øret kræver fortsættelse.
Er den sidste stavelse før c. betonet (el. lang), kaldes c.
mandlig, er den ubetonet (el. kort), kvindelig. Eks. paa
mandlig c.: vreden, gudinde! besyng | som grep peleiden
Achilleus; paa kvindelig:′ Mellem den ædling Achilleus ]
og_mændenes drot Agamemnon.
Cævresduoddar («Oterfjeldet»), en 550 m. høi
fjeldvidde, hvorover fjeldveien mellem Alta og Kautokeino
fører, omtrent midtveis mellem Alta og Kautokeino,
Kautokeino herred, Finnmark fylke.
Cǣcum, blindtarmen (s. d.).
Cølenterāter (cælenterata), den enklest byggede og
oprindeligste stamme av flercellede dyr, kaldtes tidligere
ogsaa plantedyr (zoophyta) paa grund av sin ydre likhet
med planter. C. er radiært byggede dyr, hvis legeme
kun indeslutter et eneste hulrum eller system av
hulrum og kanaler, det saakaldte cælenteron (s. d.). De
mest typiske c. er nesledyrene (s. d.), som ogsaa av
mange alene benævnes c.
Cæle′nteron, tarm-kropshule, en av det indre
kimblad omsluttet hulhet i cølenteraternes legeme, utfylder
her den samme fysiologiske rolle som tarmkanalen,
kropshulen og blodkarsystemet hos de høiere dyr.
Benævnes ogsaa gastrovaskulærrummet eller -systemet.
Cølestīn, paver. C. I (pave 422—32), romer av fødsel,
arbeidet energisk paa at utvide pavedømmets magt. —
C. II (1143—44). — C. III (1191—98), opr. Jacinto
Bobo av slegten Orsini, blev pave 85 aar gammel.
Maatte nødtvungent krone Henrik VI. Faa aar efter
bemægtiget keiseren sig det normanniske rike i Syditalien.
Skjønt han negtet at yde paven lensed og lensskat, vovet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
