923 Cæsarea—Cølestin 924 Ord som ikke findes under C, maa søkes under K. Først sikret C. sig i ryggen ved at slaa Pompeius’ hær i Spanien; aar 48 gik han til Grækenland, slog Pompeius ved Farsalos, gik derpaa til Ægypten, hvor den flygtende Pompeius var blit myrdet, og ordnet forholdene der (se Kleopatra). Aar 47 fik han Lilleasien i sin magt; aar 46 slog han republikanerne under Pompeius’ to sønner og Cato (s. d.) i Afrika ved Thapsus, og endelig aar 45 nedslog han den sidste motstand i Spanien ved Munda. Allerede fra aar 49 hadde han faktisk været enehersker og utøvet sin magt først som flere ganger valgt diktator, derefter som diktator paa livstid og som imperator (s. d.); men han beholdt republikkens former (embedmænd som han faktisk utnævnte o. s. v.). Han tilgav let sine fiender, ja viste dem tillid og gav dem embeder. I den korte tid han nu ledet staten, regjerte han med stor dygtighet: kolonianlæg (forsørgelse av veteraner), ordning av kornutdeling i Rom til fattige og bestyrelse, forbedring av kalenderen (se Julianske kalender); endelig hadde han planer om en krig mot partherne (hevn for Crassus’ nederprovinsernes lag). Da rammet døden ham; han faldt for en sammensvergelse (hovedmænd Brutus og Cassius), dannet dels av gammelrepublikanere dels av tidligere tilhængere av C., som mente ikke at ha faat løn nok; i et senatsmøte i Pompeius’ teater, foran hans statue, sank C. sammen, myrdet av de sammensvorne. Han efterlot sig ingen barn, men i sit testamente hadde han adoptert C. Octavius (se Augustus). Om de sammensvorne hadde ret i sin paastand om at han tænkte paa at anta kongenavn, er uvisst. Vurderingen av C.s historiske betydning er meget vanskelig. Den korte tid han regjerte i, gjorde at hans planer og hensigter maa konstrueres ut fra begyndelser og antydninger, og overleveringens karakter er sterkt bestemt av det faktum at det var hans slegt og hans parti som tilslut seiret. Den almindelige opfatning har i C. gjerne villet se et av verdens største Gaius Julius Cæsar. politiske og militære genier, som bestemte verdens skjæbne for aarhundreder′ (se iser Mommsen og Brandes); andre, som Ed. Meyer, har reducert hans verk til langt mere beskedne dimensioner. Uomtvistelig er derimot hans væsens charme og harmoni, hans mangesidige begavelse som taler, forfatter, feltherre og politiker, hans sikre, nøkterne og allikevel fantasifulde klarhet, hans overlegne vennesælhet. C.s forfattervirksomhet strakte sig over de forskjelligste emner; vi har dog kun bevaret to skrifter: «Gallerkrigen» (7 bøker, skildrende krigen 58—52) og «Borgerkrigen» (3 bøker, fra dens begyndelse til Pompeius’ død). Begge er klart skrevne beretninger om hans krige, naturligvis partisk farvet; i «Gallerkrigen» er av særlig interesse nogen avsnit om gallisk, germansk og britannisk levevis og kultur. [Litt.: Biografier av Plutark, Sveton, Napoleon III (forts. av Stoffel), Mommsen, Froude, G. Brandes, Ed. Meyer.] </chapter> <chapter name="Cæsarea"> Cæsarēa (lat.; græ. Kaisareia), navn paa flere byer i oldtiden, kaldt saaledes efter en eller anden cæsar (keiser): 1. C. i Kappadokien, het opr. Mazaka, kaldtes C. av keiser Claudius, rik og blomstrende, nu ruiner ved Kaisarî. —2. C. i Palæstina, syd for Karmel, utvidet av kong Herodes 13 f. Kr. og kaldt C. til ære for Augustus; god havn og anselige bygninger; ødelagt i korstogstiden. —3. C. i Mauretanien (Alger), nu Shershel, opr. en fønikisk koloni Jol, senere hovedstad i Mauretanien og opkaldt efter Augustus; betydelige ruiner ved Shershel. </chapter> <chapter name="Cæsareopapisme"> Cæsareopapi′sme (av cæsar, keiser, og papa, pave, biskop) betegner den ordning av forholdet mellem stat og kirke, hvorefter statens regent tillike er indehaver av den høieste kirkelige magt. C. er nærmest blit virkeliggjort av de østromerske keisere, særlig av Justinian. </chapter> <chapter name="Cæsarion"> Cæsārion (f. 47 f. Kr.), søn av Julius Cæsar og Kleopatra (s. d.), utnævnt til Kleopatras medregent 34 av Antonius, men henrettet av Octavianus (Augustus) efter Kleopatras død. </chapter> <chapter name="Cæsarisme"> Cæsari′sme, et politisk system som det av Julius Cæsar i Rom grundede. Betegnelse for Napoleon I’s og især Napoleon III’s regjeringssystem, et monarki som i motsætning til det historiske enevælde er demokratisk og i motsætning til det sedvanlige konstitutionelle monarki lar herskerens person træde sterkt frem, et modernisert «oplyst enevælde», som dog vil benytte en lovgivende folkerepræsentation, men som fortrinsvis vil la en sterk statsmagt virke gjennem regjeringsadministrationen. </chapter> <chapter name="CæŅæsium"> CæŅæsium, grundstof, kemisk tegn Cs, atomvegt 132.9, er et sjelden forekommende alkalimetal. Det findes i smaa mængder som salt i en mængde tyske og franske mineralvande og opdagedes deri ved spektralanalysens hjælp i 1861. Det findes ogsaa sammen med aluminium som kiselsurt salt i det sjeldne mineral pollux. C. er sølvhvitt, smelter allerede ved 26° og har egenvegten 1.85. Det angripes let av luftens surstof. Dets forbindelser har stor likhet med de tilsvarende kaliumforbindelser. </chapter> <chapter name="Cæsur"> Cæsūr (lat.), «overskjæring», betegner i metrikken et hvilepunkt (i regelen omkr. midten av verset) i en helst længere verslinje; c. findes ved slutningen av et ord, men inde i en versefot, saa at øret kræver fortsættelse. Er den sidste stavelse før c. betonet (el. lang), kaldes c. mandlig, er den ubetonet (el. kort), kvindelig. Eks. paa mandlig c.: vreden, gudinde! besyng | som grep peleiden Achilleus; paa kvindelig:′ Mellem den ædling Achilleus ] og_mændenes drot Agamemnon. </chapter> <chapter name="Cævresduoddar"> Cævresduoddar («Oterfjeldet»), en 550 m. høi fjeldvidde, hvorover fjeldveien mellem Alta og Kautokeino fører, omtrent midtveis mellem Alta og Kautokeino, Kautokeino herred, Finnmark fylke. </chapter> <chapter name="Cæcum"> Cǣcum, blindtarmen (s. d.). </chapter> <chapter name="Cølenterater"> Cølenterāter (cælenterata), den enklest byggede og oprindeligste stamme av flercellede dyr, kaldtes tidligere ogsaa plantedyr (zoophyta) paa grund av sin ydre likhet med planter. C. er radiært byggede dyr, hvis legeme kun indeslutter et eneste hulrum eller system av hulrum og kanaler, det saakaldte cælenteron (s. d.). De mest typiske c. er nesledyrene (s. d.), som ogsaa av mange alene benævnes c. </chapter> <chapter name="Cælenteron"> Cæle′nteron, tarm-kropshule, en av det indre kimblad omsluttet hulhet i cølenteraternes legeme, utfylder her den samme fysiologiske rolle som tarmkanalen, kropshulen og blodkarsystemet hos de høiere dyr. Benævnes ogsaa gastrovaskulærrummet eller -systemet. </chapter> <chapter name="Cølestin"> Cølestīn, paver. C. I (pave 422—32), romer av fødsel, arbeidet energisk paa at utvide pavedømmets magt. — C. II (1143—44). — C. III (1191—98), opr. Jacinto Bobo av slegten Orsini, blev pave 85 aar gammel. Maatte nødtvungent krone Henrik VI. Faa aar efter bemægtiget keiseren sig det normanniske rike i Syditalien. Skjønt han negtet at yde paven lensed og lensskat, vovet