Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Czerny—- Cæsar
922
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
industrielle anlæg, og handelen med Rusland er meget
livlig, men drives mest av armeniere og jøder. Under
Verdenskrigen i russernes hænder 17 juni 1916—3 aug.
1917.
Czerny [tšæ′rni], Carl (1791—1857), komponist og
klaverlærer i Wien, i nogen tid elev av Beethoven og
selv lærer for Liszt, Thalberg, Jaëll m. fl. Han har
komponert over 1 000 verker av forskjellig slags og
skrevet flere instruktive studieverker, saaledes «Schule der
Geläufigkeit», hvori han bl. a. har fremstillet de enkle
grundsætninger for alt passageverk.
Czuczor [tsu′tsår], Gergely (1800—66), ung. digter
og sprogmand. Blev 1824 benediktinermunk og lærer
i Raab og Komorn og vakte opmerksomhet ved sine
heltedigte «Slaget ved Augsburg», «Riksdagen i Arad»
o. fl. 1835 valgtes han til sekretær ved det ungarske
videnskapsakademi og blev 1839 professor i Raab. Hans
digtes erotiske indhold og uvenners intriger paaførte
ham en tid tilbakekaldelse
til klosteret og forbud mot
at skrive; dette forbud blev
senere tat tilbake, og 1844
blev han betrodd
utgivelsen av akademiets store
ordbok som fuldendtes 1874.
C.s ordboksarbeide var
forfeilet.
Cæcilia,
Cæciliaforeninger, se Cecilia.
Cæcīlius, se Metellus.
Cæcīlius Sta′tius (a.
omtr. 168 f. Kr.), rom.
komediedigter, f. insubrer,
altsaa kelter, slave i Rom,
frigit, ven av Ennius (s. d.),
skrev og fik opført talrike
komedier som gjorde en del
]
l
det betegnelse for de rom. keisere, saa at de følgende,
som ikke hørte til denne familie, antok det. Fra
Hadrians tid blev det særlig betegnelse ogsaa for keiserens
utpekte efterfølger, senere for en slags underkeiser. —
Navnet lever endnu i «keiser» og «tsar» (s. d.).
CŅsar, Gaius Julius (100—44 f. Kr.), berømt
rom. statsmand, feltherre og forfatter, av den patriciske
Juliske familie som regnet sin herkomst fra Æneas.
Som ung vakte han Sullas mistanke som slegtning av
Marius og svigersøn av Cinna; og da han ikke vilde
forstøte sin hustru som Sulla forlangte, tilgav denne
ham nødig («der bor mange Marius’er i den unge man0»,
sa Sulla). I den følgende tid drev han studier i
Grækenland og Lilleasien. Hjemvendt sluttet han sig til
folkepartiet. Aar 71 støttet han Pompeius og gav ham
senere sin datter Julia til egte. Hans flothet bragte
ham imidlertid i bundløs gjæld som han først slap ut
av som statholder i Spanien (aar 61). Aar 60 sluttet
han en hemmelig
forbindelse med Pompeius og
Crassus (første triumvirat)
med det formaal at de tre
i forening skulde ha magten
i staten. C. blev valgt til
konsul for aar 59 og skaffet
som saadan trods
haardnakket motstand av
senatspartiet Pompeius’
foranstaltninger i Asien anerkjendelse.
Derpaa fik han
statholderskapet i det cisalpinske
Gallien for fem aar (senere
forlænget med fem aar til) med
ret til at utskrive hære.
Senatet gav ham ysderligere
det nuværende Provence.
Aarene 58—50 benyttet han
lykke, bearbeidelser av
græske stykker. Vi har kun
ubetydelige brudstykker
bevaret av ham.
CǣŅÑre, en gl. by i Sydetrurien, i oldtiden befæstet
med svære mure og rik handel (korn, vin); omtr. 350
f. Kr. indtat av romerne og efter den tid uten
betydning; nu kun en landsby Cerveteri med faa ruiner. I
nærheten av C. paa en bakke er dens begravelsesplads
fundet med talrike gravkamre som i form og
indretning er efterligninger av de gamle etruskiske boliger;
kamrene er i regelen ikke over 4 m. høie (se billedet).
Cæsalpīnia, tropisk planteslegt av familien
cæsalpiniaceeæ. Dens arter utmerker sig særlig derved at
deres kjerneved indholder farvestoffer. Den mest kjendte
er c. brasiliensis, som gir pernambuktræ, ogsaa kaldt
rødt brasilietræ, samt c. echinata, rødtræ. Av andre
arter faaes garvemidler, saaledes dividivi av belgene av
c. coriaria.
Cæsalpiniāceæ, en plantefamilie som staar meget
nær de erteblomstrede, fra hvilke den skiller sig ved
blomstens bygning. Denne er nemlig ingen «erteblomst»,
idet kronbladene, som indbyrdes er helt frie, ikke
avviker meget fra hinanden i form. 10 frie støvdragere
og opspringende eller uopspringende belgfrugt. Næsten
udelukkende tropisk familie med ca. 80 slegter og flere
hundrede arter. En mængde nytteplanter hører hit,
saaledes cæsalpinia-, cassia-, copaifera-,
hæmatoxylonarter, johannesbrød-træet, tamarind og mange flere
(s. ′d. art.).
CŅÑsar (lat.), opr. familienavn for en gren av den rom.
juliske familie; ved Julius C., hans adoptivsøn Aungustus
og keiserne av den Juliske slegt, sem bar navnet, blev
Cære:
Gravkammer.
til i Gallien at utdanne sig
en slagfærdig, paalidelig,
hengiven hær som han kunde
bruke til sine planer; for
Romerriket sikret han ikke blot besiddelsen av
Provence, men erobret hele det øvrige Gallien mellem
Pyrenæerne og Rhinen. Derved sperredes veien for
de gjennem Gallien indtrængende germanske stammer,
som ellers kunde være blit farlige for Rom; der
dannedes en støtpute for Italien, og den allerede
paabegyndte germanske folkevandring blev utsat i flere
aarhundreder, i løpet av hvilke hele Gallien og
Rhinegnen blev romanisert. Det erobrede forstod C.
glimrende at organisere og lot gallerne beholde sine
eiendommeligheter saavidt gjørlig; skatteforholdene
ordnet han lempelig. I aar 55 foretok han et resultatløst
tog over Rhinen for at skræmme germanerne og et
tog til Britannien, hvor han heller ikke fik fotfæste;
aar 54 nyt tog til Britannien, aar 53 nyt tog over
Rhinen, aar 52 haard kamp og tilsidst avgjørende seier
over det samlede av Vercingetorix til oprør ledede
Gallien, aar 51—50 organisering av det erobrede.
Imidlertid var forholdet til Pompeius efter Julias og
Crassus’ død kjølnet sterkt. Pompeius frygtet C. og sluttet
sig til stormandspartiet. Aar 49 kom det endelige
brud: senatspartiet forlangte at C. skulde nedlægge
sin kommando; C. stillet den motfordring at Pompeius
saa ogsaa skulde avtakke den hær han hadde i Spanien.
Da denne fordring avvistes, gik C. med sin hær over
Rubicon ind i Italien og begyndte dermed krig mot
Pompeius og det herskende parti. Paa kort tid hadde
C. hele Italien (og dermed statskassen) i sin magt;
Pompeius flygtet til Grækenland for at samle tropper.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
