939 </chapter> <chapter name="Daguerre"> Daguerre [dagǣ′r], Louis Jacques Mandeé (1789 —1851), f. maler, konstruerte 1822 et diorama og opfandt 1838 efter mange forsøk daguerreotypien. 1829 —883 arbeidet D. sammen med J. N. Niepce (s. d.), hbvem en del av æren for opfindelsen tilkommer. Staten gav D. en livsvarig pension paa 6 000 frcs. og Niepces arvinger 4 000 frcs., forat opfindelsen skulde bli almeneiendom. </chapter> <chapter name="Daguerreotypi"> Daguerreotypi, se Fotografi. </chapter> <chapter name="Dagupan"> Dagupan, by paa Filippinerne, paa vestkysten av øen Luzon ved Lingajenbugten, omtr. 200 km. nord for Manila. Ca. 20 000 indb. Vigtig utførselsby, endepunkt for jernbanen fra Manila. </chapter> <chapter name="Dagvakt"> Dagvakt (sjøuttr.), vakten (tiden) fra kl. 4 til kl. 8 om morgenen. Se Vakt. </chapter> <chapter name="Dagvand"> Dagvand brukes i bergmandssproget om det fra dagen igjennem fuger og sprækker i berget nedrindende vand. </chapter> <chapter name="Dagverd"> Dagverd, davre, dugur, durmaal, norske (davreogs. dansk, især jysk) almueuttryk for et formiddagsmaaltid omkr. kl. 10. Oldn. dagverðr eller dogurôðr. Motsætn. er aftansverd eller eftasværd (s. d.). </chapter> <chapter name="Dagviol"> Dagviol(hesper:smatronalis), en temmelig høi, ved de rødfiolette blomsterklaser let iøinefaldende plante som træffes hist og her i de sydligste og laveste egne av vort land, hvor den dog vel neppe oprindelig er vild. D. hører til de korsblomstrede, har lancetformede tandede blade og næsten trinde, lange skulpefrugter. </chapter> <chapter name="Dagvise"> Dagvise, Den gamle, en kristelig morgensang, som i sit sidste vers utgir sig for at være skrevet i himmelen av St. Johannes og sendt ned paa jorden. Dens meget katolske form er bevaret paa svensk og tildels paa islandsk. En rekonstruktion i 5 183-linjede strofer er forsøkt i Dagviol (hesperis matronalis). «Edda» IV 1915: «Nu er os den mørke nat forleden». Av utvalgte halvstroferr med nogen tilføielser har en dansk lutheraner paa reformationstiden (Sthenius??) dannet en smuk morgensang: «Den signede dag, som vi nu ser», som igjen 1826 av Grundtvig bruktes som grundlag for en lovsang paa kristendommens tusenaarsfest i Danmark: «Den signede dag med fryd vi ser». </chapter> <chapter name="Dagø"> Dagø (Dagden), Estland, ø i Østersjøen, nær aapningen av den Finske Bugt, adskilt fra Øsel ved det 4.27 km. brede Sølasund, er 960 km.² med 16 000 indb., for størstedelen ester, forøvrig av svensk eller tysk herkomst. Øen er rik paa bugter og har fire store halvøer, Køppo i vest, Simpernes i nord, Sarve østsydøst og Serro i syd; dens længde fra øst til vest er 55 km., mens bredden fra nord til syd er 47 km. Den nordlige og indre del optages av myrstrækninger, mens den sydlige del er frugtbar og tæt bebygget. </chapter> <chapter name="Dahl"> Dahl, Bastian Anastasius (1851—95), n. filolog, f. i Molde. Videnskabelige arbeider: «Die lateinische Partikel Vt» (1882), «Zur Handschriftenkunde des ciceronischen Cato maior» I—II (1885—86). Hans «Latinsk litteraturhistorie» (1889) er væsentlig en bearbeidelse av et italiensk verk. Daguerre—Dahl I I ] | ] 1 | I I | 940 </chapter> <chapter name="Dahl"> Dahl, Carl Adolph (1769—1819), f. i Sogndal, cand. jur. 1791, viceraadmand, senere byfoged i Fredrikshald, sorenskriver i Idde og Marker, kancelliraad, repræsenterte Fredrikshald paa riksforsamlingen paa Eidsvold 1814, blev valgt til stortingsmand 1818, men møtte ikke paa grund av sygdom. </chapter> <chapter name="Dahl"> Dahl, Carl Adolf (1828—1907), n. ingeniør. D. var 1859—99 stadsingeniør i Trondhjem, av hvis økonomiske utvikling han indla sig stor fortjeneste, navnlig ved den efter hans plan foretagne ombygning av byens havn (1877—82) og av Rosenborg havn paa østsiden av Nidelvens utløp (1894—99). Ved de talrike nybygninger, reguleringer og forskjønnelser han forestod, fik byen i de 41 aar han virket der, et helt forandret og smukkere fysiognomi. </chapter> <chapter name="Dahl"> Dahl, Cecilie (1858—), n. malerinde, f. i Vestre Aker, elev av Gussow i Berlin, Courbet i Paris og Eilif Peterssen i Kra. Portrætter og landskaper. </chapter> <chapter name="Dahl"> Dahl, Erik Christian (1814—82), n. forretningsmand, grundlægger av det landskjendte E. C. D.s bryggeri i Trondhjem (1856), som efter hans død er gaat over til et aktieselskap av samme navn. Oprettet ved testamente «E. C. D.s stiftelse», hvortil han skjænket over 900 000 kr., heri ikke medregnet tomter. [Litt.: Kr. Koren, «E. C. D.s bryggeri», Trondhjem, 1906.] </chapter> <chapter name="Dahl"> Dahl, Frederik August (1818—90), sv.-n. landbrukskyndig, f. i Göteborg, elev av Degebergs landbruksskole, inspektør paa nogen av de større eiendomme i Skåne (Marsvinsholm, Areslöf og Jordberga), fra 1847 inspektør og praktisk lærer ved Ultuna nye landbruksinstitut. Derfra kaldtes han i 1858 til direktør ved den høiere landbrukshøiskole paa Aas, som da oprettedes. D. nød stor anseelse som lærer og praktisk landmand. Han har skrevet flere avhandlinger og mindre skrifter om landbruk. Utgav fra 1874 i nogen aar «Tidsskrift for Landmænd». </chapter> <chapter name="Dahl"> Dahl, Gustav Adolf (Doffen) (1855—87), n. forfatter. Utgav 1879 «Eva», et treakts skuespil, som senere under titelen «Fru Faber» blev opført paa Chr. Theater. Hvad han ellers skrev, findes trykt i aviser og tidsskrifter ; blandt disse ting bør fremhæves et par novellistiske studier: «En forgrundsfigur» samt «En lykkelig mands lykkelige hustru» («Nyt Tidsskrift», 1882—83). </chapter> <chapter name="Dahl"> Dahl, Hans (1849—), n. maler, f. i Hardanger. Oprindelig officer. Elev av Gude i Karlsruhe; studerte senere i Düsseldorf; siden 1888 bosat i Berlin. Mest genrebilleder med bondepiker i landskapsomgivelser. </chapter> <chapter name="Dahl"> Dahl, Johan Christian Clausen (1788—1857), n. landskapsmaler, f. i Bergen. Fik tegneundervisning hos en svensk tegnelærer i Bergen, kom senere i malerlære hos dekorationsmaler J. G. Møller og malte adskillige «dørstykker» med landskaper og figurer, dekorerte rullegardiner o. 1. Malte paa egen haand landskaper, dyr, blomster, portrætter som vakte opmerksomhet. For penger indsamlet av Lyder Sagen reiste D. 1811 til Kjøbenhavn, hvor han kom ind paa akademiet. Han studerte naturen og de hollandske mestere. Hans landskaper, hvoriblandt ogsaanorske, vandt megen anerkjendelse.Drog derefter til Dresden, hvor han traadte i nært forhold til Kaspar D. Fried-Johan Chr. C. Dahl. (Efter Thorvaldsens byste.)