Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
939
Daguerre [dagǣ′r], Louis Jacques Mandeé (1789
—1851), f. maler, konstruerte 1822 et diorama og
opfandt 1838 efter mange forsøk daguerreotypien. 1829
—883 arbeidet D. sammen med J. N. Niepce (s. d.), hbvem
en del av æren for opfindelsen tilkommer. Staten gav
D. en livsvarig pension paa 6 000 frcs. og Niepces
arvinger 4 000 frcs., forat opfindelsen skulde bli
almeneiendom.
Daguerreotypi, se Fotografi.
Dagupan, by paa Filippinerne, paa vestkysten av
øen Luzon ved Lingajenbugten, omtr. 200 km. nord
for Manila. Ca. 20 000 indb. Vigtig utførselsby,
endepunkt for jernbanen fra Manila.
Dagvakt (sjøuttr.), vakten (tiden) fra kl. 4 til kl. 8
om morgenen. Se Vakt.
Dagvand brukes i bergmandssproget om det fra dagen
igjennem fuger og sprækker i berget nedrindende vand.
Dagverd, davre,
dugur, durmaal,
norske (davreogs. dansk,
især jysk) almueuttryk
for et
formiddagsmaaltid omkr. kl. 10. Oldn.
dagverðr eller dogurôðr.
Motsætn. er aftansverd
eller eftasværd (s. d.).
Dagviol(hesper:smatronalis), en temmelig
høi, ved de rødfiolette
blomsterklaser let
iøinefaldende plante som
træffes hist og her i de
sydligste og laveste egne
av vort land, hvor den
dog vel neppe
oprindelig er vild. D. hører til
de korsblomstrede, har
lancetformede tandede
blade og næsten trinde,
lange skulpefrugter.
Dagvise, Den
gamle, en kristelig
morgensang, som i sit sidste
vers utgir sig for at være skrevet i himmelen av St.
Johannes og sendt ned paa jorden. Dens meget katolske
form er bevaret paa svensk og tildels paa islandsk.
En rekonstruktion i 5 183-linjede strofer er forsøkt i
Dagviol (hesperis matronalis).
«Edda» IV 1915: «Nu er os den mørke nat forleden».
Av utvalgte halvstroferr med nogen tilføielser har en
dansk lutheraner paa reformationstiden (Sthenius??)
dannet en smuk morgensang: «Den signede dag, som vi
nu ser», som igjen 1826 av Grundtvig bruktes som
grundlag for en lovsang paa kristendommens
tusenaarsfest i Danmark: «Den signede dag med fryd vi ser».
Dagø (Dagden), Estland, ø i Østersjøen, nær aapningen
av den Finske Bugt, adskilt fra Øsel ved det 4.27 km.
brede Sølasund, er 960 km.² med 16 000 indb., for
størstedelen ester, forøvrig av svensk eller tysk
herkomst. Øen er rik paa bugter og har fire store
halvøer, Køppo i vest, Simpernes i nord, Sarve østsydøst
og Serro i syd; dens længde fra øst til vest er 55 km.,
mens bredden fra nord til syd er 47 km. Den
nordlige og indre del optages av myrstrækninger, mens den
sydlige del er frugtbar og tæt bebygget.
Dahl, Bastian Anastasius (1851—95), n. filolog,
f. i Molde. Videnskabelige arbeider: «Die lateinische
Partikel Vt» (1882), «Zur Handschriftenkunde des
ciceronischen Cato maior» I—II (1885—86). Hans «Latinsk
litteraturhistorie» (1889) er væsentlig en bearbeidelse av
et italiensk verk.
Daguerre—Dahl
I
I
]
|
]
1
|
I
I
|
940
Dahl, Carl Adolph (1769—1819), f. i Sogndal, cand.
jur. 1791, viceraadmand, senere byfoged i Fredrikshald,
sorenskriver i Idde og Marker, kancelliraad,
repræsenterte Fredrikshald paa riksforsamlingen paa Eidsvold
1814, blev valgt til stortingsmand 1818, men møtte ikke
paa grund av sygdom.
Dahl, Carl Adolf (1828—1907), n. ingeniør. D. var
1859—99 stadsingeniør i Trondhjem, av hvis økonomiske
utvikling han indla sig stor fortjeneste, navnlig ved
den efter hans plan foretagne ombygning av byens havn
(1877—82) og av Rosenborg havn paa østsiden av
Nidelvens utløp (1894—99). Ved de talrike nybygninger,
reguleringer og forskjønnelser han forestod, fik byen i
de 41 aar han virket der, et helt forandret og smukkere
fysiognomi.
Dahl, Cecilie (1858—), n. malerinde, f. i Vestre
Aker, elev av Gussow i Berlin, Courbet i Paris og Eilif
Peterssen i Kra. Portrætter og landskaper.
Dahl, Erik Christian (1814—82), n.
forretningsmand, grundlægger av det landskjendte E. C. D.s
bryggeri i Trondhjem (1856), som efter hans død er gaat
over til et aktieselskap av samme navn. Oprettet ved
testamente «E. C. D.s stiftelse», hvortil han skjænket
over 900 000 kr., heri ikke medregnet tomter. [Litt.:
Kr. Koren, «E. C. D.s bryggeri», Trondhjem, 1906.]
Dahl, Frederik August (1818—90), sv.-n.
landbrukskyndig, f. i Göteborg, elev av Degebergs
landbruksskole, inspektør paa nogen av de større eiendomme
i Skåne (Marsvinsholm, Areslöf og Jordberga), fra 1847
inspektør og praktisk lærer ved Ultuna nye
landbruksinstitut. Derfra kaldtes han i 1858 til direktør ved
den høiere landbrukshøiskole paa Aas, som da
oprettedes. D. nød stor anseelse som lærer og praktisk
landmand. Han har skrevet flere avhandlinger og mindre
skrifter om landbruk. Utgav fra 1874 i nogen aar
«Tidsskrift for Landmænd».
Dahl, Gustav Adolf (Doffen) (1855—87), n.
forfatter. Utgav 1879 «Eva», et treakts skuespil, som senere
under titelen «Fru Faber» blev opført paa Chr. Theater.
Hvad han ellers skrev, findes trykt i aviser og
tidsskrifter ; blandt disse ting bør fremhæves et par
novellistiske studier: «En forgrundsfigur» samt «En lykkelig
mands lykkelige hustru» («Nyt Tidsskrift», 1882—83).
Dahl, Hans (1849—), n. maler, f. i Hardanger.
Oprindelig officer. Elev av Gude i Karlsruhe; studerte
senere i Düsseldorf; siden 1888 bosat i Berlin. Mest
genrebilleder med bondepiker i landskapsomgivelser.
Dahl, Johan Christian Clausen (1788—1857),
n. landskapsmaler, f. i Bergen. Fik tegneundervisning
hos en svensk tegnelærer i Bergen, kom senere i
malerlære hos dekorationsmaler J. G. Møller og malte
adskillige «dørstykker» med
landskaper og figurer,
dekorerte rullegardiner o. 1.
Malte paa egen haand
landskaper, dyr,
blomster, portrætter som vakte
opmerksomhet. For
penger indsamlet av Lyder
Sagen reiste D. 1811 til
Kjøbenhavn, hvor han
kom ind paa akademiet.
Han studerte naturen og
de hollandske mestere.
Hans landskaper,
hvoriblandt ogsaanorske, vandt
megen anerkjendelse.Drog
derefter til Dresden, hvor
han traadte i nært
forhold til Kaspar D.
Fried-Johan Chr. C. Dahl.
(Efter Thorvaldsens byste.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
