Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
937
Dagleie, se Dagarbeider.
Dagliganker, undertiden om babords bauganker.
Se Anker.
Daglilje, se Hemerocallis.
Dagmar, kvindenavn, indkommet til Norden med dend.
dronning D., Valdemar Seiers gemalinde, hvis böhmiske
navn var Dragomir; dette omdannedes til D. (dagens mø).
Dagmar Marie Sophie Frederike (1847—), russ.
keiserinde, datter av Christian IX, 1864 forlovet med den
russ. tronfølger Nikolai Alexandrovitsj, som imidlertid
døde det følgende aar, hvorefter D. 1866 blev forlovet
med den nye tronarving Alexander Alexandrovitsj efter
at ha antat den græske tro under navnet Marie
Feodorovna, viedes 9 nov. 1866 i Vinterpaladset,
besteg med Alexander III tronen 1881, kronedes 1883
og blev 1894 enke. Under Verdenskrigen deltok D. i
arbeidet for de saarede; da revolutionen utbrøt, blev hun ført til
Krim, hvor hun blev bevogtet indtil engelskmændene
befriet hende. 1919 kom hun hjem til Danmark.
Dagsmulkt er en ved dom fastsat mulkt til
fremtvingelse av en i dommen paalagt handling; den løper
saalænge dommen sittes overhørig, og [inddrives som
almindelig gjæld.
Dagnan-Bouveret [dañã′-buvræ′], Pascal Adolphe
Jean (1852—), fr. maler. Elev av Gerôme. Moderne
genrebilleder (f. eks. «Vakcinationen»), senere
fremstillinger av folkelivet i Bretagne og i de sidste aar
religiøse billeder ((Nadveren», 1896; «Disciplene i Emmaus»,
1897; «Madonna», 1900). Ved eiendommelige
belysninger (gjerne et grønlig-gult lys) gir han sine billeder
en egen mystisk virkning.
Dagobert, tre konger av Merovingerætten. 1. D. I
(d. 638), søn av Chlotar II, blev konge i Austrasien 622,
i Neustrien og Burgund ved farens død 628, i
Aduitanien efter broren Charibert 630; hadde hermed hele
Frankerriket. 630 led D. et stort nederlag mot Samo,
fyrsten over slaverne i Böhmen og Måhren; s. a.
nedsablet han forrædersk omtr. 9000 landflygtige bulgarer
i Bayern. Var den sidste kraftige Merovinger. —2. D. II,
konge i Austrasien 674—678, og 3. D. III, konge i
Frankerriket 711—715, var rene skyggefyrster i
Karolingerættens ledebaand.
Dagon, en filistæisk gud som bl. a. dyrkedes i Gath
og Asdod (Dom. 16, 23; 1 Sam. 5);
rimeligvis identisk med den i
kileskrifterne omtalte gud Dagan.
Dag Ringssøn, en slegtning
av Olav den hellige. Da denne i
1030 drog til Norge for at
gjenerobre sit rike, ilte D. R. ham
til hjælp med en stor stridsflok,
men blev forsinket og naadde
først frem til Stiklestad, efterat
kongen var faldt. Ikke
destomindre gjenoptok D. R. kampen
med bønderne («Dagsriden»), men maatte snart flygte
for disses overmagt.
Dagsbefaling, se Dagsordrer.
Dagsommerfugler (rhopalocera), en avdeling av
sommerfuglene (s. d.) med enkle, i en kølle endende
følehorn og store, i alm. livlig farvede vinger, som under
hvilen slaaes sammen lodret opad og derfor ofte paa
undersiden har en beskyttelsesfarve, som ligner
omgivelserne. Flyver kun om dagen i solskinnet og suger
honning av blomsterne, hvorved de ogsaa bidrager til
disses bestøvning. Larverne er 16-fotede, enten nøkne,
svakt haarede eller taggede, lever i alm. enkeltvis paa
urtagtige planter, sjeldnere paa busker eller løvtrær.
De fleste er uten nogen økonomisk betydning; kun
faa er skadelige, f. eks. «kaalmarken». Pupperne har
Dagon.
Dagleie—Dagsværmere
938
ofte fremspringende partier og delvis metalglans, samt
er i alm. fæstet til træstammer, vægger etc. enten bare
ved enden eller desuten ved en silketraad om livet) —
D. har gjennem sine navnlig i de varmere lande
pragtfulde farver en ikke ringe æstetisk betydning som et
belivende og forskjønnende element i naturen og yndes
av samme grund ogsaa specielt av amatør-insektsamlere.
Hos os findes 94 arter, hvorav som mere alm. kjendte
nævnes: svalehalen (papilio machaon), apollo (parnassius
apollo), citronsommerfugl (s. d.), kaalsommerfugl (s. d.),
neslesommerfugl (vanessa urticæ), sørgekappen (vanessa
antiopa), blaa argus (lycæna argus) m. fl.
Dagsorden kaldes ved parlamentariske og andre
raadslaaende og besluttende forsamlinger (f. eks.
generalforsamlinger i aktieselskaper) den paa forhaand i
bestemt rækkefølge fastsatte fortegnelse over de saker med
hvilke forsamlingen i et givet møte har at befatte sig.
Saker som ikke er opført paa d., vil da kun under
særlige omstændigheter og bestemte betingelser kunne
foretages, og da som regel først efterat sakfortegnelsen
er uttømt. Paa den anden side har forsamlingen det i
sin magt at utskyte saker av d. eller forandre deres
rækkefølge. I Stortinget, kan en sak utenfor d. ikke
foretages straks, dersom præsidenten eller 1/s av tingets
tilstedeværende medlemmer motsætter sig det. Hvis der
i en forsamling under debatten stilles og vedtages et
forslag om overgang til d., saa betyder dette at
forsamlingen ikke længer vil befatte sig med
vedkommende sak, hvorfor denne avvises, forat forhandlingerne
kan fortsættes med næste sak paa d. En avvisning av
et forslag eller av forelæg i denne form kaldes simpel
d. Angir forsamlingen grunde for at den voterer
overgang til d., kaldes det eu motivert d. Hvis
saadanne grunde angives ganske kort og i al
almindelighet, saaledes at man derved ikke tar standpunkt til
sakens realitet (f. eks. «idet forsamlingen anser denne
saks behandling som liggende utenfor sin kompetense
gaar man over til d.» el. lign.), er en paa denne
maate motivert d. at sidestille med en simpel d. eller
en avvisning. — I norsk sprogbruk betegner d. ofte
bare specielle politiske voteringstemaer, f. eks.
Bernerske d., Moursundske d., Løvlandske d. etc.
Dagsordrer utfærdiges i felten ved siden av
operationsordrer. Mens operationsordrene kun omhandler
troppernes marsj, kamp, forlægning og bevogtning,
indeholder d. hovedsagelig bestemmelser om troppernes
forhold under hvile eller stilstand. De omfatter saaledes
f. eks. feltrop, bestemmelser angaaende troppernes
forsyning med proviant og furage, angaaende bortførsel av
syke folk og hester, angaaende posttjeneste,
fangetransporter, utmerkelser o. 1l. De kan ogsaa benyttes til
at gi uttryk for chefens tilfredshet eller misnøie med
troppernes holdning m. v.
Dagsposten, n. politisk daglig avis i Trondhjem,
hvis første nummer utkom 2 okt. 1877. Under den
første redaktør, Olai Olssen (indtil juni 1883), var det
upolitisk. Med cand. theol. Kr. Olsen (okt. 1883—april
1886) blev «D.» venstre og fortsatte som utpræget
venstreblad under de følgende redaktører, Hjalmar Løken (1
mai 1886—27 juni 1890) og Haakon Løken (2 sept. 1890
—mars 1902). Fra april s. a. var H. O. Oppedal
redaktør. Under hans ledelse brøt bladet med det rene
venstre og sluttet sig til samlingspartiet av 1903. 1 jan.
1914 blev redaktionen overtat av cand. jur. Gerh. Jynge.
Fra 1 jan. 1917 er cand. philos. Johannes Knudsen
bladets chefredaktør, og bladet er efterhaanden gaat over
til at bli organ for den borgerlige samlings
næringspolitik. «D.»s 3 ganger ukentlige utgave «Trønderen»
begyndte at utkomme 1887.
Dagsværmere, se Dagsommerfugler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
