937 </chapter> <chapter name="Dagleie"> Dagleie, se Dagarbeider. </chapter> <chapter name="Dagliganker"> Dagliganker, undertiden om babords bauganker. Se Anker. </chapter> <chapter name="Daglilje"> Daglilje, se Hemerocallis. </chapter> <chapter name="Dagmar"> Dagmar, kvindenavn, indkommet til Norden med dend. dronning D., Valdemar Seiers gemalinde, hvis böhmiske navn var Dragomir; dette omdannedes til D. (dagens mø). </chapter> <chapter name="Dagmar"> Dagmar Marie Sophie Frederike (1847—), russ. keiserinde, datter av Christian IX, 1864 forlovet med den russ. tronfølger Nikolai Alexandrovitsj, som imidlertid døde det følgende aar, hvorefter D. 1866 blev forlovet med den nye tronarving Alexander Alexandrovitsj efter at ha antat den græske tro under navnet Marie Feodorovna, viedes 9 nov. 1866 i Vinterpaladset, besteg med Alexander III tronen 1881, kronedes 1883 og blev 1894 enke. Under Verdenskrigen deltok D. i arbeidet for de saarede; da revolutionen utbrøt, blev hun ført til Krim, hvor hun blev bevogtet indtil engelskmændene befriet hende. 1919 kom hun hjem til Danmark. </chapter> <chapter name="Dagsmulkt"> Dagsmulkt er en ved dom fastsat mulkt til fremtvingelse av en i dommen paalagt handling; den løper saalænge dommen sittes overhørig, og [inddrives som almindelig gjæld. </chapter> <chapter name="Dagnan-Bouveret"> Dagnan-Bouveret [dañã′-buvræ′], Pascal Adolphe Jean (1852—), fr. maler. Elev av Gerôme. Moderne genrebilleder (f. eks. «Vakcinationen»), senere fremstillinger av folkelivet i Bretagne og i de sidste aar religiøse billeder ((Nadveren», 1896; «Disciplene i Emmaus», 1897; «Madonna», 1900). Ved eiendommelige belysninger (gjerne et grønlig-gult lys) gir han sine billeder en egen mystisk virkning. </chapter> <chapter name="Dagobert"> Dagobert, tre konger av Merovingerætten. 1. D. I (d. 638), søn av Chlotar II, blev konge i Austrasien 622, i Neustrien og Burgund ved farens død 628, i Aduitanien efter broren Charibert 630; hadde hermed hele Frankerriket. 630 led D. et stort nederlag mot Samo, fyrsten over slaverne i Böhmen og Måhren; s. a. nedsablet han forrædersk omtr. 9000 landflygtige bulgarer i Bayern. Var den sidste kraftige Merovinger. —2. D. II, konge i Austrasien 674—678, og 3. D. III, konge i Frankerriket 711—715, var rene skyggefyrster i Karolingerættens ledebaand. </chapter> <chapter name="Dagon"> Dagon, en filistæisk gud som bl. a. dyrkedes i Gath og Asdod (Dom. 16, 23; 1 Sam. 5); rimeligvis identisk med den i kileskrifterne omtalte gud Dagan. </chapter> <chapter name="Dag Ringssøn"> Dag Ringssøn, en slegtning av Olav den hellige. Da denne i 1030 drog til Norge for at gjenerobre sit rike, ilte D. R. ham til hjælp med en stor stridsflok, men blev forsinket og naadde først frem til Stiklestad, efterat kongen var faldt. Ikke destomindre gjenoptok D. R. kampen med bønderne («Dagsriden»), men maatte snart flygte for disses overmagt. </chapter> <chapter name="Dagsbefaling"> Dagsbefaling, se Dagsordrer. </chapter> <chapter name="Dagsommerfugler"> Dagsommerfugler (rhopalocera), en avdeling av sommerfuglene (s. d.) med enkle, i en kølle endende følehorn og store, i alm. livlig farvede vinger, som under hvilen slaaes sammen lodret opad og derfor ofte paa undersiden har en beskyttelsesfarve, som ligner omgivelserne. Flyver kun om dagen i solskinnet og suger honning av blomsterne, hvorved de ogsaa bidrager til disses bestøvning. Larverne er 16-fotede, enten nøkne, svakt haarede eller taggede, lever i alm. enkeltvis paa urtagtige planter, sjeldnere paa busker eller løvtrær. De fleste er uten nogen økonomisk betydning; kun faa er skadelige, f. eks. «kaalmarken». Pupperne har Dagon. Dagleie—Dagsværmere 938 ofte fremspringende partier og delvis metalglans, samt er i alm. fæstet til træstammer, vægger etc. enten bare ved enden eller desuten ved en silketraad om livet) — D. har gjennem sine navnlig i de varmere lande pragtfulde farver en ikke ringe æstetisk betydning som et belivende og forskjønnende element i naturen og yndes av samme grund ogsaa specielt av amatør-insektsamlere. Hos os findes 94 arter, hvorav som mere alm. kjendte nævnes: svalehalen (papilio machaon), apollo (parnassius apollo), citronsommerfugl (s. d.), kaalsommerfugl (s. d.), neslesommerfugl (vanessa urticæ), sørgekappen (vanessa antiopa), blaa argus (lycæna argus) m. fl. </chapter> <chapter name="Dagsorden"> Dagsorden kaldes ved parlamentariske og andre raadslaaende og besluttende forsamlinger (f. eks. generalforsamlinger i aktieselskaper) den paa forhaand i bestemt rækkefølge fastsatte fortegnelse over de saker med hvilke forsamlingen i et givet møte har at befatte sig. Saker som ikke er opført paa d., vil da kun under særlige omstændigheter og bestemte betingelser kunne foretages, og da som regel først efterat sakfortegnelsen er uttømt. Paa den anden side har forsamlingen det i sin magt at utskyte saker av d. eller forandre deres rækkefølge. I Stortinget, kan en sak utenfor d. ikke foretages straks, dersom præsidenten eller 1/s av tingets tilstedeværende medlemmer motsætter sig det. Hvis der i en forsamling under debatten stilles og vedtages et forslag om overgang til d., saa betyder dette at forsamlingen ikke længer vil befatte sig med vedkommende sak, hvorfor denne avvises, forat forhandlingerne kan fortsættes med næste sak paa d. En avvisning av et forslag eller av forelæg i denne form kaldes simpel d. Angir forsamlingen grunde for at den voterer overgang til d., kaldes det eu motivert d. Hvis saadanne grunde angives ganske kort og i al almindelighet, saaledes at man derved ikke tar standpunkt til sakens realitet (f. eks. «idet forsamlingen anser denne saks behandling som liggende utenfor sin kompetense gaar man over til d.» el. lign.), er en paa denne maate motivert d. at sidestille med en simpel d. eller en avvisning. — I norsk sprogbruk betegner d. ofte bare specielle politiske voteringstemaer, f. eks. Bernerske d., Moursundske d., Løvlandske d. etc. </chapter> <chapter name="Dagsordrer"> Dagsordrer utfærdiges i felten ved siden av operationsordrer. Mens operationsordrene kun omhandler troppernes marsj, kamp, forlægning og bevogtning, indeholder d. hovedsagelig bestemmelser om troppernes forhold under hvile eller stilstand. De omfatter saaledes f. eks. feltrop, bestemmelser angaaende troppernes forsyning med proviant og furage, angaaende bortførsel av syke folk og hester, angaaende posttjeneste, fangetransporter, utmerkelser o. 1l. De kan ogsaa benyttes til at gi uttryk for chefens tilfredshet eller misnøie med troppernes holdning m. v. </chapter> <chapter name="Dagsposten"> Dagsposten, n. politisk daglig avis i Trondhjem, hvis første nummer utkom 2 okt. 1877. Under den første redaktør, Olai Olssen (indtil juni 1883), var det upolitisk. Med cand. theol. Kr. Olsen (okt. 1883—april 1886) blev «D.» venstre og fortsatte som utpræget venstreblad under de følgende redaktører, Hjalmar Løken (1 mai 1886—27 juni 1890) og Haakon Løken (2 sept. 1890 —mars 1902). Fra april s. a. var H. O. Oppedal redaktør. Under hans ledelse brøt bladet med det rene venstre og sluttet sig til samlingspartiet av 1903. 1 jan. 1914 blev redaktionen overtat av cand. jur. Gerh. Jynge. Fra 1 jan. 1917 er cand. philos. Johannes Knudsen bladets chefredaktør, og bladet er efterhaanden gaat over til at bli organ for den borgerlige samlings næringspolitik. «D.»s 3 ganger ukentlige utgave «Trønderen» begyndte at utkomme 1887. </chapter> <chapter name="Dagsværmere"> Dagsværmere, se Dagsommerfugler.