Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
943
ørret i Norge» (1910) samt «Studier over ørret og
ørretvand» (1917). De fleste av disse arbeider er likesom
hans haandbok «Laks og ørret, fiskeri og kultur»
utkommet i eng. overs.
Dahl, Konrad Neumann Hjelm (1843—), n.
forfatter og prest, 1885—1903 prest ved Akershus
strafanstalt, 1903—19 res. kap. ved Trefoldighetskirken i
Kra. Utgav 1874 «Løven», en fortælling fra Finmarken,
som gjorde adskillig lykke. Blandt hans senere
arbeider kan nævnes «Eda Mansika», «Glimt», «Et slør»,
samt «Arne Livaag», en forbryders livsroman, hvori D.
har benyttet sine erfaringer som fængselsprest til at gi
en varmt sympatisk og forstaaelsesfuld skildring av et
samfundets stedbarn.
Dahl, Ludvig Vilhelm (1826—90), n. læge, f. i
Bergen. Utgav i 1859 efter offentlig foranstaltning sit
bekjendte verk: «Bidrag til kundskab om de sindssyge
i Norge». Efter en fremskutt virksomhet, væsentlig paa
sindssykevæsenets omraade, utnævntes han i 1875 til
medicinaldirektør og har som usedvanlig klar og
karakterfast administrator indlagt sig store fortjenester av
Norges medicinalvæsen. — Av hans øvrige litterære
produktion nævnes hans udmerkede bok: «Den offentlige
sundhetspleie med hensyn til norske forhold»
(tillægshefte til «Folkevennen», 1879).
Dahl, Nils Alstrup (1876—), n. maler, f. i Kra.,
elev av Harriet Backer og av Academie Colarossi i Paris.
D. har næsten udelukkende malt landskaper, billeder
med en vek, drømmende stemning. I Nationalgalleriet
er han repræsentert med «Eftermiddag i september»
(1906).
Dahl, Nils Nilsen (1806—54), n. prest og politiker,
fra Veø prestegjeld i Romsdalen, cand. theol. 1830, blev
efter i nogen aar at ha fungert som personel kapellan
Dahl—Dahle
og hjælpeprest utnævnt til res. kap. i Melhus og endelig ]
i 1851 til sogneprest i Eid i Nordfjord. D.
repræsenterte S. Trondhjems amt paa Stortingene 1845—51, hvor
han hørte til bondepartiets ledere og i 1848 fungerte
som præsident i Odelstinget (1851 vicepræsident). Han
har utgit folkeskrifter til almuens oplysning og skrevet
fortællinger paa vers og prosa í blade og tidsskrifter.
Enkelte av hans utrykte digte lever som folkeviser i
det trondhjemske.
Dahl, Ove Christian (1862—), n. botaniker, f. i
Orkedalen, studerte først filologi og vandt 1888 accessit
for en prisavhandling om sproget i den gamle norske
homiliebok, men har siden væsentlig ofret botanikken
sit arbeide. Blev i 1893 assistent og noget senere
konservator ved Univæersitetets botaniske museum. Har
utgit mange plantegeografiske og floristiske arbeider over
flere tidligere i botanisk henseende litet undersøkte dele
av vort land og har ved siden herav levert værdifulde
bidrag til botanikkens historie i Norge. Efter professor
A. Blytts død utgav han dennes «Haandbok i Norges
flora» (1906).
Dahl, Valdemar Ferdinand (Vladimir Ivanovitsj
Dalj) (1801—72), russ. forfatter og leksikograf, søn av en
indvandret dansk læge. Erhvervet paa talrike reiser
til alle egne av Rusland et grundig kjendskap til russ.
folkeliv og utgav under pseudonymet Kazak Luganskij
(kosakken fra Lugansk) en række folkelivsskildringer,
som foreligger i en samlet utgave paa 8 bd. (1860—61
og 1878—84). Forfattet 1861—68 sin store
«Forklarende ordbok over det levende storrussiske sprog», som
er en meget værdifuld materialsamling. Paa sine reiser
indsamlet han folkeviser, sagn og eventyr og utgav «Det
russiske folks ordsprog» (1862).
Dahl, Walter Scott (1839—1906), n. jurist og
politiker, f. i Melhus, søn av res. kapellan Nils D.,
repræsenterte Romsdals amt paa Stortingene 1874—76 og ]
944
1877—79, men frasa sig derpaa gjenvalg. Dog møtte
han paa tingene 1883 og 1885 som suppleant. Særlig
bekjendt som aktor i Riksretten mot ministeriet Selmer.
I 1885 blev D. utnævnt til sorenskriver i Nordre
Gudbrandsdalen, repræsenterte derpaa Kristians amt paa
Stortinget 1886—88. I mars 1888 indtraadte han i det
Sverdrupske ministerium, hvor han forblev til dets
fald (juli 1889); blev samme aar lagmand i Gulating.
D. har utgit vel ansete juridiske haandbøker for
lægmænd, f. eks. «Landdistrikternes kommunalforfatning»
(1878, 3 opl. 1894) og enkelte skrifter av historisk
indhold, deriblandt en fremstilling av biskop Nikolas
Arnessøns historie og «Johan Sverdrup, et
stortingsbillede» (1899—1904, 3 ba.).
Dahlak (Daalac), Østafrika, øgruppe i det Røde Hav
ret ut for Massaua, tilhører (siden 1885) den italienske
koloni Eritrea. Bestaar av Store D., Norah, Nakala og
mange mindre øer, tilsammen 1 100 km.² med 4 790 indb.
(1899) (blanding av arabere og abessiniere). Øerne, som
bestaar av vulkanske, av koralkalk dækkede bergarter,
er litet frugtbare; kvægavl, skildpaddefangst og
perlefisker er de vigtigste næringsveier. I den romerske
keisertid var D. centrum for perlefiskeriet og den
dermed forbundne handel og dengang tæt befolket.
Dahlander, Gustaf Robert (1834—1903), sv.
tekniker og videnskapsmand, 1856—70 lærer og lektor ved
Chalmers’ tekniske læreanstalt i Göteborg, derpaa
professor i fysik og fra 1890 direktør ved den tekniske
høiskole i Stockholm. D. har store fortjenester av
Sveriges tekniske undervisningsvæsen og har utfoldet
en betydelig forfattervirksomhet dels ved
videnskabelige avhandlinger (determinantteori, lysets diffraktion,
havflatens form, mekanisk varmeteori o. s. v.), dels ved
lærebøker (mekanik, maskinlære, elektricitet, fysik),
likesom han ogsaa har skrevet nogen skuespil.
Dahlbergh, Erik Jönsson, greve (1625—1703), sv.
ingeniørofficer, deltok i næsten alle Karl Gustafs felttog,
og hans navn er knyttet til de fleste sv. beleiringer og
befæstningsarbeider. Vandt paa Karl Gustafs tog mot
Danmark 1657 berømmelse ved indtagelsen av
fæstningen Frederiksodde (Fredericia), likesom det var han
som ledet den dumdristige overgang over Belterne paa
isen. Efter i hemmelighet at ha rekognoscert Kbh.s
fæstningsverken raadet han kongen til uten nølen at
vove en storm paa Kbh., men hans mening gik ikke
igjennem, hvilket muligens reddet Danmark. Han ledet
beleiringen og deltok i den mislykkede storm 1659. Til
løn for sine fortjenester blev han adlet. Senere deltok
han med stor utmerkelse i krigen mot Danmark 1675
—79, utnævntes til greve og feltmarskalk og blev 1696
statholder i Livland. D. har utarbeidet en mængde
tegninger til fæstninger og planer over samtidige feltslag
samt tegningerne til Karl Gustafs historie av Pufendorf.
Hans billedverk «Suecia antiqua et hodierna», som
utkom 1716, bestaar av kobberstik av Sveriges byer,
slotte o. s. v.
Dahle, Lars Nilsen (1843—), missionssekretær i
N. Missionsselskap, f. i Grytten prestegjeld (Romsdalen).
D. gjennemgik Klæbo seminar og derpaa missionsskolen
i Stavanger 1864—67. Paa grund av de glimrende evner
han la for dagen, bestemte hovedstyrelsen ham til at
studere videre ved Universitetet, hvor han i to aar la
sig efter teologi, østerlandske sprog og medicin. 1I 1869
foretok han en reise til Danmark, Tyskland og Schweiz
for at studere missionsvæsen. Kommen til Madagaskar
(1870) fik han sit virkefelt i Tananarivo, hvor han satte
igang en presteskole, hvis bestyrer han var i flere aar.
Fra 1873—87 var han med i oversættelsen av Bibelen
paa madagassisk og i 1877—87 tilsynsmand for den n.
mission paa Madagaskar. I 1888 kom han hjem og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
