Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
945
overtok stillingen som
missionssekretær. Han er
desuten lærer ved
missionsskolen og redaktør
av «Norsk
Missionstidende». D. har baade
paa Madagaskar og i
Norge utfoldet en
betydelig forfattervirksomhet.
Paa Madagaskar skrev
han bl. a. en mængde
avhandlinger i «The
Antananarivo Annual and
Madagascar Magazine» og
flere bøker til belysning
av det madagassiske folks
historie, sprog og kultur
(«Madagaskar og dets
beboere», Kra. 1876—77,
2 dele, «Specimens of
malagasy folk-lore», Ant.
1877). Mest kjendt vil dog hans mange teologiske
skrifter være, av hvilke kan nævnes: «Livet efter døden
og gudsrigets fremtid», «Profeten Jonas», «Verdens ende»,
«Synd mod den Helligaand», «Religionen og
menneskeslegtens stormænd», «Kristi forsoningsgjerning», «Den
hellige skrifts oprindelse», «Adventisterne», foruten en
hel del bøker om missionen samt artikler om mission
og kirke i dagspressen og tidsskrifter. Han har fra
konservativt hold været en av de ledende i de sidste
aars teologiske stridigheter. D. er anset som en lærd
og alsidig teolog og sprogforsker, en av vore første
missionskjendere og en fremragende prædikant og
foredragsholder.
Dahlerup, Hans Birch (1790—1872), d. sjøofficer.
Han var ombord paa linjeskibet «Prins Christian Fredrik»
under kampen ved Sjællands Odde, men laa syk og blev
ført som fange til England. Han blev utløst og efter
hjemkomsten ansat i den norske sjødefension; paany
tat tilfange 1810 og 1812. Efter krigen var han lærer
ved sjøkadetakademiet, kommandør 1847, men gik 1849
i østerriksk krigstjeneste og reorganiserte den østerrikske
marine. Tok 1865 ophold i Danmark. Hans erindringer
«Mit livs begivenheter» (4 bd. 1908—12) er ypperlig
skrevet og gir interessante tidsbilleder, ogsaa fra hans
ophold i Norge.
Dahlerup, Jens Vilhelm (1836—1907), d. arkitekt.
Av hans kjøbenhavnske bygninger kan bl. a. nævnes:
Lars Nilsen Dahle.
Tivoliportalen, den gamle toldbod, Kunstmuseet, det
Kgl. Teater, Jesuskirken i Valby, Ny Carlsberg, den
ældre del av Glyptoteket. D., der som arkitekt
utmerker sig ved fantasi og smidighet, har ogsaa øvet
stor indflydelse paa den d. kunstindustri.
Dahlerup, Karl Verner Hornemannf(1859—), d.
sprogforsker, magister i nordiske sprog 1883, 1887
assistent ved det kgl. bibliotek, 1899 docent i dansk ved
universitetet, professor 1911. Dygtige utgaver av gamle
islandske tekster; den stort anlagte danske ordbok, som
han i mange aar hadde arbeidet paa, oversteg
enkeltmands kræfter og gik over til det Danske Sprog- og
Litteraturselskab, som 1918—20 har utgit de to første
bind.
Dahlgren, Carl Fredrik (1791—1844), sv. digter
og prest, var med at stifte «Manhemsförbundet» for at
vække kjærlighet til Sveriges store minder og dyrket
ved siden av prestegjerningen den humoristisk-satiriske
poesi. 1819—20 kom hans «Mollbergs epistlar», i nogen
grad paavirket av Bellman. D. deltok med fosforisterne
i forfatterskapet av «Markalls sömnlösa nåätter», utgav
en mængde kalendere, hvori bl. a. flere udmerkede vaar-
Dahlerup—Dahll
946
digte, og skrev den komiske roman «Nahum Bergström»
krönika».
Dahlgren, Erik Vilhelm (1848—) sv.
biblioteksmand og geograf, siden 1903 overbibliotekar ved Kungl.
biblioteket i Stockholm, hvor han tidligere var
amanuensis. D. har, særlig som geograf, utfoldet en flittig
forfattervirksomhet.
Dahlgren, Eva Charlotta (Lotten) Carolina
(1851—), sv. forfatterinde, datter av nedenn. F. A. D.,
1891—1907 redaktør av tidsskriftet «Dagny», har
foruten sin litterære virksomhet nedlagt et alsidig arbeide
i kvindesakens tjeneste. Har bl. a. skrevet «Ransåäter»
(1905) og «Ur Ransåters familjearkiv» (1907).
Dahlgren, Fredrik August (1816—95), sv.
forfatter, f. i Värmland, er især kjendt for sit yndede
skuespil «Värmländingarne» (1846) og sine «Viser paa
värmlandske tongmåle», hvorav flere er yndede
folkesange. D. har ogsaa utgit flere middelaldersskrifter,
utfoldet en stor oversættervirksomhet (Shakespeare,
Calderdon, J. L. Heiberg), samlet betydelige bidrag fra
det 16 aarh. til «Svenska akademiens ordbok», hvis
«Kåällförteckning» (1893) skyldes ham, og har skrevet det
vigtige teaterhistoriske verk «Anteckningar om
Stockholms teatrar» (1866). [Litt.: G. Fröding, «Fredrek på
Ransätt» i «Efterskörd» II, 1910. Biografi av datteren
Lotten D. i hendes utgave av hans samlede viser 1896.]
Dahlgren, John Adolf (1809—70), nordamer.
admiral, søn av en svensk konsul i Philadelphia; var 1845
—61 ansat i sjøartilleridepartementet i Washington og
opfandt der en forbedret konstruktion av bombekanoner.
Blev under borgerkrigen kontreadmiral 1863 og chef for
den sydatlantiske blokadeeskadre; ødela Fort Sumter
ved Charleston og utmerket sig ved erobringen av denne
by (1865).
Dahlhausen, Preussen, by i prov. Westfalen, 8 km.
sydøst for Essen, ved Ruhr; 10600 indb. D. har
kulgruber, staal- og jernverk samt fabrik for ildfast sten.
Dahlia, se Georgine.
Dahll, Johan Martin (1830—77), n. bergverkseier
og forretningsmand, f. i Kragerøe. Overtok som ung
mand sin fars betydelige forretning i Kragerø og senere
bestyrelsen av nikkelgruberne i Bamle, hvilke han siden
drev for egen regning. Han indførte flere forbedringer
i nikkelutvindingen og opnaadde at fremstille et
nikkelprodukt som vandt almindelig anerkjendelse. Drev
desuten ogsaa apatitgruber i Bamle og var vistnok i
sin tid landets største grubeeier. Desuten bidrog han
meget til vor isindustris fremgang. 1877—79 valgtes
han til stortingsrepræsentant for Kragerø.
Dahll, Lars Kristian (1823—1908), n. militær, officer
1842, øberstløitnant 1872, felttøimester 1875, oberst 1884
tok avsked 1897. Han var i 1884 det Schweigaard’ske
ministerums forsvarsminister. D. optraadte i yngre aar
som flittig og kundskapsrik krigsvidenskabelig og
militærpolitisk forfatter, bl. a. med den praktisk
betydningsfulde avhandling «Om hovedetablissementet for
den norske marine (1856).
Dahll, Tellef (1825—93), n. geolog, f. i Kragerø.
Blev i 1850 bestyrer av Neskilens jerngruber ved
Arendal, geschworner i vestre søndenfjeldske distrikt 1861
og 1872 bergmester i samme distrikt. Da Norges
geologiske undersøkelse blev oprettet 1858, overdroges
ledelsen herav til Kjerulf og D. Han arbeidet med
undersøkelsen av Kristiansands stift til 1866, da han
begyndte den geologiske undersøkelse av det nordlige
Norge. Blandt de praktiske resultater av hans arbeide
kan nævnes opdagelsen av apatitgruberne i Bamle,
guldleierne i Finmarken, stenkullene paa Andøen og
nikkelforekomsten paa Senjen. Han har utgit flere
geologiske karter og videnskabelige avhandlinger. Var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
