Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Daimiel - Daimio - Daimler, Gottlieb - Daimon - Dairen - Dajaker - Dakalieh - Dakar - Dakhma - Dakota - Dakotas - Dakryocystitis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
949
Daimie′l, Spanien, by i prov. Ciudad Real, 95 km.
sydøst for Toledo; 15 940 indb. (1910). Teglverker og
saapefabrikker, uld- og lerretsvæverier samt
brændevinsbrænderier. 10 km. nordøst for D. «Guadianas øine»
(ojos del Guadiana), se Guadiana.
Daimio [-å] (jap., «det store navn»); indtil
lensvæsenets ophævelse 1869 benævnelse paa de omkr. 270
store kronvasaller i Japan i motsætning til shomioerne
(«det lille navn»), den lavere lensadel.
Daimler, Gottlieb (1834—1900), t. maskiningeniør,
begyndte 1882 i Kannstatt at bygge automobiler med
den av ham opfundne eksplosionsmotor, D.-motoren.
Nu drives fabrikationen av D..Motorengesellschaft
i Untertürkheim.
Daimon, se Dæmoner.
Dairen, se Dalni.
Dajāker, malaiisk folkestamme paa Borneo. Som
malaierne almindelig er d. av middels størrelse, ofte
spædbygget, men vel
proportionerte og kraftige De bor
sedvanlig i befæstede landsbyer,
bestaaende av pælehuse,
styres av høvdinger som deler
magten med
folkeforsamlingerne. D. ernærer sig ved
akerbruk, navnlig ved risdyrkning.
Stadige krige, stammefeider og
blodhevn har sat sit præg paa
deres kultur. Dennes vigtigste
kjendetegn er hovedjagten.
Besiddelse av jagttrofæer i form
av hovedskaller er blandt d.
kunne opnaa anseelse inden
A stammen. D.s antal sættes
almindelig til 2/2 mill. [Jfr. Bock,
«Hovedjægerne paa Borneo».]
Dakalieh, Nordøstafrika, provins i Nedreægypten, i
den nordøstlige del av Nildeltaet, 2 604 km.2 med 986 643
indb. (1917); 379 pr. km.2 Overordentlig frugtbar paa
korn, bomuld, tobak, indigo o. m., derfor saa tæt
befolket. Hovedstad Mansura ved Nilens østlige hovedarm.
Dakār, Vestafrika, fr. sjøby og fæstning paa sydsiden
av halvøen Kap Verde. Hadde 1916 19 808 indb. (hvorav
1 732 franskmænd) og er i stadig fremgang paa grund
av sin gode, rummelige havn. Fra 1857 hovedstad i
fransk Vestafrika. Forbundet med St. Louis de Sénégal
ved en 264 km. lang jernbane. Norsk konsulat.
Dakhma er navnet paa det taarn hvorpaa de
troende perseres lik henlægges for at fortæres av luftens
opløsende indvirkning og rovfuglenes angrep. Denne
skik, som i enkelte egne av Persien finder sted den dag
idag, hitrører fra de religiøse forskrifter som forbyder at
ilden besmittes ved berøring med de urene lik (f. eks.
Dajak-kriger.
ved likbrænding), saaledes læser vi Vendidad 8: «Du
skal slaa den mand ihjel, som brænder liket . . »
Før muhammedanismens seier i Iran var dette den
almindelige begravelsesmaate.
Dakota [dəkou′tə], et stort distrikt i de Forenede
Stater, mellem Canada i nord, Montana og Wyoming i
vest, Nebraska i syd og Iowa og Minnesota i øst,
erhvervet 1803 og fra 1861 territorium (omfattende
foruten D. ogsaa Idaho, Montana og Wyoming, som litt
efter litt blev utskilt). I 1889 blev saa D. territorium
delt i to stater, Nord-D. og Syd-D., idet grænsen
mellem begge gaar langs 45° 55′ n. br. D. ligger paa
begge sider av Missouri, som skjærer landet i retning
nordvest—sydøst. Overflaten er en træløs prærie, som
i øst mange steder er meget frugtbar, vest for Missouri
derimot øde, ofte rent ørkenagtig. Landet stiger jevnt
gl
og
Daimiel—Dakryocystitis
I
en nødvendig betingelse for at ]
950
i høide fra øst til vest, fra 250 m. til 650 m.;
langt i sydvest ligger Black Hills, de eneste fjelde, med
topper paa 2 350 m. Klimaet utmerker sig ved frygtelig
sommerhete og sterk vinterkulde. Bismarck, hovedstad
i Nord-D., har aars-, juli- og jan.-temperatur
henholdsvis 3.9°, 19.7 og — 15.4 °, men om vinteren kan
temperaturen synke til — 40°, om sommeren stige til 40°.
Om vinteren farer ofte frygtelige storme, blizzards,
henover sletterne, om sommeren derimot hete vinde.
Nedbøren er liten. — Nord-D. er 183460 km.. (d. e. mere
end halvparten av Norge). Indbyggertallet var i 1880
36 909, i 1890 182719, i 1900 319146 ogi 1910 577000;
det anslaaes i 1918 til næsten 800000. Av indb. i 1910
var 157 000 født i utlandet, derav igjen 46 000 i Norge;
regnes ogsaa de indfødte norske med, kan den norske
befolkning sættes til omtr. 175 000, d. e. næsten ′1/s av
statens samlede folketal. Av indianere er der endnu
tilbake 6 500, som bor i reservationer. Den største del
av befolkningen bor i øst, i Red Riverdalen, samt i
Missouridalen. Der dyrkes hvete (i 1918 omtr. 101 mill.
bushels, d. e. mere end i nogen anden stat naar
undtages Kansas), havre, byg etc. Stort husdyrhold, 850 000
hester, over 1 mill. kvæg, 1/2 mill. svin etc. 8 000 km.
jernbane (i 1917), mest øst for Missouri. Repræsenteres
i kongressen av to senatorer og tre repræsentanter. Et
statsuniversitet, stiftet 1884 med (i 1918) 85 lærere og
1350 studenter. Hovedstad Bismarck. — Syd-D. er
201 014 km.Å′ Folketallet var i 1880, 1890, 1900
henholdsvis 98 268, 328 808, 401 570; i 1910 var det 584 000
og kan i 1918 anslaaes til 735 000. Av indb. i 1910
var 101 000 født i utlandet, derav 21 000 i Norge; den
samlede norske befolkning kan sættes til 75 000. Av
indianere er der næsten 20000 (mere end i nogen anden
stat end Indianerterritoriet og Arizona), og kampe med
indianerne har fundet sted like til 1890. Den største
del av befolkningen bor i øst og langs Missouri og dens
tilløp (særlig Dakota- el. Jameselven). Der dyrkes mais
(i 1918 næsten 110 mill. bush.), havre, byg og hvete
(71 mill. bush., d. e. nr. 4 av staterne), desuten frugt,
poteter etc. Meget stort husdyrhold, 830000 hester (1918),
21/2 mill. kvæg, over 112 mill. svin, 800000 sauer etc.
I Black Hills er der mineraler, der utvindes guld for
omtr. 7′/2 mill. doll. (1916). I 1916 var der 7000 km.
jernbaner. Repræsenteres i kongressen av to senatorer
og tre repræsentanter. Statsuniversitet med 50 profes
sorer og 460 studenter. Hovedstad Pierre. Se Kart
over Dakota næste side.
Dakotas [dəkou′təz], gruppe av syv siouxstammer som
ved det 19 aarh.s begyndelse indehadde landet om øvre
Mississippi samt de vidtstrakte prærier vest for Missouri,
mellem Yellowstone i nord og Platteelven i syd. D. er
de høieststaaende av de vestlige indianerstammer. For
sin utholdenhet og tapperhet i krig, og især for sin
grusomhet har de indtil de seneste aar været frygtet i
staterne vest for de store sjøer. En lang række, tildels
alvorlige oprør har fundet sted, indtil de mot slutten av
det 19 aarh. endelig faldt til ro. Det farligste oprør i
1862, da henved 700 kolonister mistet livet; det sidste
større oprør 1890—91. D. lever nu fordelt paa flere
reservationer i et antal av over 235 000.
Dakryocystītis, betændelse av taaresækken, opstaar
hyppigst ved forplantning fra næsens slimhinde.
Sygdommen er gjerne kronisk og medfører taareflod, idet
taarernes avløp til næsen hindres ved vævets
opsvulmning. Ved tryk paa taaresækken uttømmes slim eller
materie gjennem taarekanalerne. Dette sekret indeholder
talrike mikrober og kan derved foraarsake en yderst
farlig betændelse i hornhinden, naar denne berøves sit
epithel ved en læsion eller et operativt indgrep. Ved den
akute d. dannes en smertefuld rød hævelse i indre øiekrok.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
