947 stortingsmand for Bratsberg 1865—66. Upsala universitet 1877. Dahlli′t er et efter Tellef Dahll (s. d.) opkaldt mineral, bestaaende av kalciumfosfat og -karbonat. </chapter> <chapter name="Dahlmann"> Dahlmann, Friedrich Christoph (1785—1860), t. historiker og politiker, studerte filologi ved Kbh.s universitet og erhvervet dansk indfødsret. Senere professor, først i Kiel, saa i Göttingen, endelig i Bonn; sendtes 1848 som Preussens repræsentant til forbundsdagen. I nationalforsamlingen blev D. en av de mest fremtrædende førere, men da hans tanke om at faa keiserkronen overdraget til Preussens konge ikke lot sig virkeliggjøre, trak han sig ut av det politiske liv. Har utgit en «Geschichte von Dänemark» i 3 bd., som omfatter tiden til reformationen, et fremragende og i det hele upartisk arbeide. </chapter> <chapter name="Dahn"> Dahn, Ludwig Julius Felix (1834—1912), t. jurist, Æresdoktor ved historiker og digter, var professor, først i München, senere i Würzburg, Königsberg og Breslau. Foruten juridiske arbeider har han utgit det store retshistoriske verk «Die Könige der Germanen». Av andre historiske arbeider kan nævnes «Urgeschichte der germanischen und romanischen Völker» (bind IV i Onckens samling). Han har derhos skrevet en mængde romaner med emner fra middelalderen, som «Harald und Theano», «Ein Kampf um Rom», lystspil og livserindringer. </chapter> <chapter name="Dahna"> Dahna (Dehna), den sydlige arabiske ørken, ligger i en høide av 500—700 m. og omgives av randfjelde; blot i det sydøstlige Arabien paa omtr. 20° n. br. naar den havet. Den er dækket med dyp sand, mange steder uten nogensomhelst plantevekst. Kaldes ogsaa Robaa eller Chaly. </chapter> <chapter name="Dahome"> Dahome, Vestafrika, tidligere negerstat, siden 1893 fransk koloni paa Slavekysten (Øvre Guinea), mellem Togoland i vest og britisk Nigeria i øst, 97 200 km.: med 911 000 indb. (1911); 9 pr. kEm.) Den korte kyst (130 km.), som er uten indskjæringer og vanskelig tilgjængelig paa grund av sandbanker og stadige brændinger, bestaar av en lav, sandig landstrimmel, som følges av en række grunde strandsjøer, gjennem hvilke D.s to hovedelver, Ueme og Kuffo, har avløp til Guineabugten. Indenfor lagunerne ligger et skogklædt plataa, som ved de brede Lama-myrer skilles fra et aasland, hvor skog og savanner veksler, og som er frugtbarere end det indre fjeldland, Mahé, hvis største høide er Monts de l’Atacora (ikke over 1 000 m.). D. har et egte tiropeklima, som ialfald i kystegnene er meget usundt for europæere, og hvis plante- og dyreliv er det for det tropiske Afrika sedvanlige. Jordbruk er ved siden av nogen industriì den vigtigste næringsvei, og palmeolje, mais, kokos- og kolanøtter, kautschuk, i den senere tid ogsaa kaffe og kakao, utføres over kystbyerne Grand-Popo, Uida, Kotonu og hovedstaden Porto Novo ved Nokuéć-lagunen. Disse byer har telegrafforbindelse med fransk Sudan og Senegal, likesom en jernbane fører fra Uida og Kotonu til Tschauru, ca. 280 km. fra kysten. — D.-—riket, som stiftedes 1625 av høvdingen Takudonu, hvis slegt har regjert indtil nu, som en ubetydelig indlandsstat omkring hovedstaden Abome, utvidedes snart mot det indre og 1728 ogsaa til kysten. Fra nu av hadde D. sin største blomstring ved slavejagt og slavehandel, hvis ophør 1843 bragte riket i forfald. 1885— S7 under portugiserne, 1890 under fransk protektorat begyndte D.s konge, Behanzin, krig med Frankrike 1892, men blev efter to maaneders fortvilet kamp beseiret av oberst Dodds, som nov. 1892 erobret Abome og juni 1893 fanget Behanzin. — Befolkningen i D. er hovedsagelig ewe-negre, som under despotiske konger (fra ca. 1620) efterhaanden har fortrængt eller utryddet landets oprindelige beboere. Ved siden av kongen stod et mæg- Dahllit—Daily Telegraph 948 tig presteskap som ledet folkets kultus. Religionen var naturdyrkelse, isprængt fremmede elementer; den krævet menneskeofringer, som var sedvanlige ved store festligheter og begravelser. Landets endelige erobring av franskmændene og Behanzins, den sidste konges, deportation har medført gjennemgripende forandringer i forholdene i D., som nu i kulturel henseende ikke væsentlig skiller sig fra nabokolonierne Togo og Lagos. </chapter> <chapter name="Dahra"> Dahra, Nordafrika, fjeldlandskap (760 m. o. h.) i det nordlige Algerie mellem Cheliffs dal og Middelhavskysten til Ténès i øst. Her begik general Pélissier 1845 den udaad at la 500 oprørske kabyler av stammen Ulad Riah, som hadde søkt tilflugt i Dahra-fjeldenes huler, kvæle ved røk fra fugtig ved som var antændt foran indgangen. </chapter> <chapter name="Dahr-el-Chodib"> Dahr-el-Chodib, den høieste top av Libanon (Syrien), 55 km. nordøst for Beirut, 3063 m. </chapter> <chapter name="Daidala"> Dai′dala (græ., «træbilleder»), en fest som feiredes i Boiotien til Heras ære. Hera hadde ifølge sagnet efter en strid med Zeus skjult sig for ham; da han lot som om han vilde egte en anden, kom hun forbitret frem, men lot sig forsone, da hun saa at hendes rivalinde var en utklædt træstøtte. </chapter> <chapter name="Daidalos"> Dai′dalos, i de græ. myter en berømt kunstner fra Athen; maatte flygte derfra fordi han hadde myrdet en elev og blev mottat av kong Minos paa Kreta. Ogsaa her arbeidet han baade som bygmester og billedhugger, bygget labyrinten (s. d.); men i denne blev han selv indesperret med sin søn Ikaros (s. d.). D. forfærdiget da vinger til sig selv og sønnen og undkom derved til Sicilien; baade der og paa Sardinien og i Ægypten var han senere virksom. D. stod for de senere tider som alle kunstneres stamfar, og talrike opfindelser tillagdes ham (f. eks. sag, øks, ror). </chapter> <chapter name="Daily Chronicle"> Daily Chronicle [dei′li krå′nikəl], daglig morgenavis i London, grundlagt 1876 av Edw. Lloyd som uavhængig organ for venstres radikale fløi og en fremskreden socialpolitik. Under Boerkrigen gik det over til krigspartiet og har senere været organ for en imperialistisk rikspolitik. Dets chefredaktør er f. t. R. Donald. Dets daglige oplag gaar op til 350 000 eksemplarer. </chapter> <chapter name="Daily Mail"> Daily Mail [deili meil], daglig morgenavis i London, grundlagt 1896 av A. Ch. Harmsworth (den senere Lord Nordcliffe, s. «d.). «D. M.» var en av de første godtkjøpsaviser (1/s d. pr. nummer). Det har altid lagt an paa sensation og tillægges ikke synderlig troværdighet. Men dets utbredelse har været overvældende, op til 1′1/2 mill. eksemplarer om dagen. Bladet er ingen partiavis, men forfegter overveiende konservative synsmaater. </chapter> <chapter name="Daily News"> Daily News [dei′li njūz], daglig liberal morgenavis i London, grundlagt 1846 bl. a. av Ch. Dickens, som dog kun redigerte de første 17 nr. 1854—66 skrev den radikale positivist Harriet Martineau bladets daglige leder. 1861 var «D. N.» en av de meget faa engelske aviser som tok parti for Nordstaterne i Amerikas borgerkrig. 1870—71 fik «D. N.» et sterkt opsving ved ẹArchibald Forbes’ korrespondanser fra den fransk-tyske krig. Siden den tid blev det Gladstones trofaste organ. 1902 gik eiendomsretten over til den rike fabrikant og kvæker George Cadbury, som drev dets ledelse over i frikirkelig retning. Nummerprisen, som oprindelig hadde været 5 d., sank med den stigende konkurranse og har siden 1904 været /2 d. </chapter> <chapter name="Daily Telegraph"> Daily Telegraph [dei′lite′ləgræf], daglig upolitisk morgenavis i London, grundlagt 1855. Bladet har knyttet sit navn til en række store foretagender som det har bekostet, bl. a. sammen med «New York Herald» 1874 —77 Stanleys anden Afrika-ekspedition. Blandt dets redaktører var digteren Edwin Arnold; den nuværende chefredaktør er J. M. Le Sage.