Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
947
stortingsmand for Bratsberg 1865—66.
Upsala universitet 1877.
Dahlli′t er et efter Tellef Dahll (s. d.) opkaldt mineral,
bestaaende av kalciumfosfat og -karbonat.
Dahlmann, Friedrich Christoph (1785—1860),
t. historiker og politiker, studerte filologi ved Kbh.s
universitet og erhvervet dansk indfødsret. Senere
professor, først i Kiel, saa i Göttingen, endelig i Bonn;
sendtes 1848 som Preussens repræsentant til
forbundsdagen. I nationalforsamlingen blev D. en av de mest
fremtrædende førere, men da hans tanke om at faa
keiserkronen overdraget til Preussens konge ikke lot
sig virkeliggjøre, trak han sig ut av det politiske liv.
Har utgit en «Geschichte von Dänemark» i 3 bd., som
omfatter tiden til reformationen, et fremragende og i
det hele upartisk arbeide.
Dahn, Ludwig Julius Felix (1834—1912), t. jurist,
Æresdoktor ved
historiker og digter, var professor, først i München,
senere i Würzburg, Königsberg og Breslau. Foruten
juridiske arbeider har han utgit det store retshistoriske
verk «Die Könige der Germanen». Av andre historiske
arbeider kan nævnes «Urgeschichte der germanischen
und romanischen Völker» (bind IV i Onckens samling).
Han har derhos skrevet en mængde romaner med
emner fra middelalderen, som «Harald und Theano», «Ein
Kampf um Rom», lystspil og livserindringer.
Dahna (Dehna), den sydlige arabiske ørken, ligger i
en høide av 500—700 m. og omgives av randfjelde; blot
i det sydøstlige Arabien paa omtr. 20° n. br. naar den
havet. Den er dækket med dyp sand, mange steder
uten nogensomhelst plantevekst. Kaldes ogsaa Robaa
eller Chaly.
Dahome, Vestafrika, tidligere negerstat, siden 1893
fransk koloni paa Slavekysten (Øvre Guinea), mellem
Togoland i vest og britisk Nigeria i øst, 97 200 km.:
med 911 000 indb. (1911); 9 pr. kEm.) Den korte kyst
(130 km.), som er uten indskjæringer og vanskelig
tilgjængelig paa grund av sandbanker og stadige
brændinger, bestaar av en lav, sandig landstrimmel, som
følges av en række grunde strandsjøer, gjennem hvilke
D.s to hovedelver, Ueme og Kuffo, har avløp til
Guineabugten. Indenfor lagunerne ligger et skogklædt plataa,
som ved de brede Lama-myrer skilles fra et aasland,
hvor skog og savanner veksler, og som er frugtbarere
end det indre fjeldland, Mahé, hvis største høide er
Monts de l’Atacora (ikke over 1 000 m.). D. har et egte
tiropeklima, som ialfald i kystegnene er meget usundt
for europæere, og hvis plante- og dyreliv er det for det
tropiske Afrika sedvanlige. Jordbruk er ved siden av
nogen industriì den vigtigste næringsvei, og palmeolje,
mais, kokos- og kolanøtter, kautschuk, i den senere tid
ogsaa kaffe og kakao, utføres over kystbyerne
Grand-Popo, Uida, Kotonu og hovedstaden Porto Novo ved
Nokuéć-lagunen. Disse byer har telegrafforbindelse med
fransk Sudan og Senegal, likesom en jernbane fører fra
Uida og Kotonu til Tschauru, ca. 280 km. fra kysten.
— D.-—riket, som stiftedes 1625 av høvdingen Takudonu,
hvis slegt har regjert indtil nu, som en ubetydelig
indlandsstat omkring hovedstaden Abome, utvidedes snart
mot det indre og 1728 ogsaa til kysten. Fra nu av
hadde D. sin største blomstring ved slavejagt og
slavehandel, hvis ophør 1843 bragte riket i forfald. 1885—
S7 under portugiserne, 1890 under fransk protektorat
begyndte D.s konge, Behanzin, krig med Frankrike 1892,
men blev efter to maaneders fortvilet kamp beseiret av
oberst Dodds, som nov. 1892 erobret Abome og juni
1893 fanget Behanzin. — Befolkningen i D. er
hovedsagelig ewe-negre, som under despotiske konger (fra ca.
1620) efterhaanden har fortrængt eller utryddet landets
oprindelige beboere. Ved siden av kongen stod et mæg-
Dahllit—Daily Telegraph
948
tig presteskap som ledet folkets kultus. Religionen var
naturdyrkelse, isprængt fremmede elementer; den krævet
menneskeofringer, som var sedvanlige ved store
festligheter og begravelser. Landets endelige erobring av
franskmændene og Behanzins, den sidste konges,
deportation har medført gjennemgripende forandringer i
forholdene i D., som nu i kulturel henseende ikke
væsentlig skiller sig fra nabokolonierne Togo og Lagos.
Dahra, Nordafrika, fjeldlandskap (760 m. o. h.) i det
nordlige Algerie mellem Cheliffs dal og Middelhavskysten
til Ténès i øst. Her begik general Pélissier 1845 den
udaad at la 500 oprørske kabyler av stammen Ulad
Riah, som hadde søkt tilflugt i Dahra-fjeldenes huler,
kvæle ved røk fra fugtig ved som var antændt foran
indgangen.
Dahr-el-Chodib, den høieste top av Libanon (Syrien),
55 km. nordøst for Beirut, 3063 m.
Dai′dala (græ., «træbilleder»), en fest som feiredes i
Boiotien til Heras ære. Hera hadde ifølge sagnet efter
en strid med Zeus skjult sig for ham; da han lot som
om han vilde egte en anden, kom hun forbitret frem,
men lot sig forsone, da hun saa at hendes rivalinde
var en utklædt træstøtte.
Dai′dalos, i de græ. myter en berømt kunstner fra
Athen; maatte flygte derfra fordi han hadde myrdet
en elev og blev mottat av kong Minos paa Kreta.
Ogsaa her arbeidet han baade som bygmester og
billedhugger, bygget labyrinten (s. d.); men i denne blev han
selv indesperret med sin søn Ikaros (s. d.). D.
forfærdiget da vinger til sig selv og sønnen og undkom
derved til Sicilien; baade der og paa Sardinien og i
Ægypten var han senere virksom. D. stod for de senere
tider som alle kunstneres stamfar, og talrike opfindelser
tillagdes ham (f. eks. sag, øks, ror).
Daily Chronicle [dei′li krå′nikəl], daglig morgenavis i
London, grundlagt 1876 av Edw. Lloyd som uavhængig
organ for venstres radikale fløi og en fremskreden
socialpolitik. Under Boerkrigen gik det over til krigspartiet
og har senere været organ for en imperialistisk
rikspolitik. Dets chefredaktør er f. t. R. Donald. Dets
daglige oplag gaar op til 350 000 eksemplarer.
Daily Mail [deili meil], daglig morgenavis i London,
grundlagt 1896 av A. Ch. Harmsworth (den senere Lord
Nordcliffe, s. «d.). «D. M.» var en av de første
godtkjøpsaviser (1/s d. pr. nummer). Det har altid lagt an
paa sensation og tillægges ikke synderlig troværdighet.
Men dets utbredelse har været overvældende, op til 1′1/2
mill. eksemplarer om dagen. Bladet er ingen partiavis,
men forfegter overveiende konservative synsmaater.
Daily News [dei′li njūz], daglig liberal morgenavis i
London, grundlagt 1846 bl. a. av Ch. Dickens, som dog
kun redigerte de første 17 nr. 1854—66 skrev den
radikale positivist Harriet Martineau bladets daglige
leder. 1861 var «D. N.» en av de meget faa engelske
aviser som tok parti for Nordstaterne i Amerikas
borgerkrig. 1870—71 fik «D. N.» et sterkt opsving ved
ẹArchibald Forbes’ korrespondanser fra den fransk-tyske
krig. Siden den tid blev det Gladstones trofaste organ.
1902 gik eiendomsretten over til den rike fabrikant og
kvæker George Cadbury, som drev dets ledelse over i
frikirkelig retning. Nummerprisen, som oprindelig hadde
været 5 d., sank med den stigende konkurranse og har
siden 1904 været /2 d.
Daily Telegraph [dei′lite′ləgræf], daglig upolitisk
morgenavis i London, grundlagt 1855. Bladet har knyttet
sit navn til en række store foretagender som det har
bekostet, bl. a. sammen med «New York Herald» 1874
—77 Stanleys anden Afrika-ekspedition. Blandt dets
redaktører var digteren Edwin Arnold; den nuværende
chefredaktør er J. M. Le Sage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
