Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
953
Daksja, d. e. «dygtighet», fremtræder i den indiske
mytologi som en skapergud; selv beskrives han som
fremgaat av Brahmas høire tommelfinger. Han har en
mængde døtre, og fra dem nedstammer de fleste væsener.
Datteren Satī var gift med guden (Civa.
Daktȳl. 1. Se Daktylos. — 2. Il den græ. mytologi
en slags demoner som tænktes boende paa Idafjeldét
(Kreta el. Frygien), og som skulde ha opfundet
smedning o. s. v. av jern.
Daktyliotēk (græ.), ringkasse, særlig samling av ringer
og gemmer og kameer (s. d.), saadanne samlinger fandtes
allerede i oldtiden, navnlig i Rom; senere i
middelalderen grundedes flere; den rikholdigste er nu i Firenze.
Daktylologī (av græ. daktylos, finger) kan betegne
enten tælling paa fingrene, regning ved hjælp av
fingrene, eller fingeralfabet, urigtig ofte kaldt «fingersprog».
Se Fingeralfabet.
Da′ktylos (græ.) el. daktyl, en versfot som bestaar
av én lang og to korte stavelser: — — — (ordets
betydning eg. finger); anvendt av grækerne og romerne,
navnlig i heksameter og pentameter (s. d.).
Daktyloskopi, se fingeravtryk.
Dal, n. adelsslegt, som optræder ved begyndelsen av
det 16 aarh. og endnu lever paa mandssiden i
bondestand paa Stord. Slegten hadde allerede længe før 1660
tapt sin adel paa grund av ufrit giftermaal. [Litt. :
«Dansk adels aarbog» (1891), «Medd. fra Rigsarkivet»,
II, side 97 flg.]
Dal. Ved en d. forstaar man en langstrakt og
forholdsvis smal indsænkning i jordens overflate. Man
skiller mellem d.-sider og d.-bund. Blir d. snæver
og d.-siderne steile, kaldes d. en slugt el. cañon
(s. d.). Efter d.s tversnit skiller man mellem U-formede
og V-formede d. En d. i et av foldede bergarter
bestaaende landskap kan dels være parallel med lagenes
strøkretning, længde-d., eller den kan være lodret
paa den, t ver-d. I det nordlige Norge har vi en
sammenhængende række av længde-d. som løper parallelt
med kysten og strækker sig fra den inderste del av
Trondhjemsfjorden til Saltenfjorden; lodret paa disse
har vi et system av tver-d. Undertiden kan en tver-d.
gaa tvers ig jennem en fjeldkjede (s. d.), man faar da
en gjennembruds-d. Eksempel paa saadanne er
Angermanåälvens og Luleälvens d. som gaar tvers
igjennem den skandinaviske fjeldkjede. D. kan dannes
paa forskjellige maater. Det rindende vand kan danne
dype d. selv i de haardeste bergarter naar de faar
virke i tilstrækkelig lang tid. Isbræer spiller ogsaa en
stor rolle ved d.-dannelser. Endelig kan d. opstaa ved
Daksja—Dalarne
«forkastninger», idet der i jordoverflaten dannes revner
som videre kan utformes av rindende vand eller bræer.
Dalager, Lars (1715—72), d. kjøbmand og
kolonibestyrer paa Grønland, var 1742—67 i Fredrikshaab og
Godthaab, men maatte paa grund av hidsig optræden
mot missionærerne ta sin avsked og kom til Vadsø i
Finmarken, hvor han døde. Han var den første
europæer som naadde ind paa indlandsisen. Han utgav
1752 «Grønlandske relationer» (ny utg. ved L. Bobé,
1915), som viser hans forstaaelse av grønlænderne.
Dalager, Mathias Ferslew (1769—1843), n. maler,
var tegnelærer ved realskolen og vaisenhuset i
Trondhjem og fra 1805 malermester i samme by. Han har
malt talrike prospekter fra Trondhjem og omegn og
desuten enkelte portrætter. Hans søn Mathias
Anton D. (1797—1837) var ogsaa tegnelærer og
malermester i Trondhjem; fra hans haand kjendes ogsaa
endel prospekter.
Dalaguete [dalagæ′te], by paa østkysten
Cebu, Filippinerne, ca. 20 000 indb.
ufrugtbar.
av øen
Omegnen øde og
954
Dalāi-lama («stor-lama»; mongolsk dalai, hav,
uendelighet, uendelig magt; tibetansk lama betegner en munk,
især av høiere rang), den ene av de to paver i den
lamaistiske hierarkiske kirke i Tibet og Mongoliet. Den
anden heter Tasji-(el. Pan-tsjhen-)lama, residerer i
Ta-sji-Ihun-po og betragtes som en inkarnation av
Amitābha-Buddha. D., hvis residens er byen Lhassa, er en
inkarnation av Amitābhas søn (utsprunget av hans pande)
bodhisattvaen Padmapāni. De to paver er like i rang;
men fra D. utgaar den største indflydelse. Begge har
sin oprindelse i den reform av lamaismen (en egen, i
meget om katolicismen mindende form av den nordlige
buddhisme), som ved midten av 15 aarh. e. Kr. foretoges
av munken Tsong-kha-pa. De nye «gule» (gulklædte)
munker fik sig paalagt cølibat; paveværdigheten kan
altsaa ikke nedarves, men gjennem visse forholdsregler
finder man ved pavens død et nyfødt barn som
repræsenterer den nye inkarnation; ved sit fjerde aar føres
den nye D. under store æresbevisninger til Lhassa.
Den tredje D. (1543—86) og hans nærmeste efterfølgere
søkte tilknytning hos mongolerne. Senere traadte
hierarkerne i Lhassa i sterk opposition til
Mandsjudynastiet i Kina; men det endte med at de maatte bøie
sig og for eftertiden finde sig i en stadig kontrol utøvet
av to kinesiske embedsmænd i Lhassa. Den næstsidste
D. blev forgiftet, da det saa ut til at han kunde bli
farlig for den kinesiske politik. Den nuværende D.
blev fundet i 1875. Han blev 1904 av
engelskmændene fordrevet fra Lhassa.
Dalāi-nor. 1. Indsjø i Mongoliet, i nordøst, ved
grænsen av Sibirien; kaldes ogsaa Kulun-nor. Den
optar elvene Kyrylun og Urson; avløpet, Argun, gaar til
Amur. — 2. Indsjø i Mongoliet, i den østlige del av
ørkenen Gobi, paa østsiden av Chinganfjeldene, 1 280
m. o. h Intet avløp, har salt vand.
Dalarne (Dalekarlien), Sverige, det nordligste og
største landskap i Svealand, grænser i nord til
Hårjedalen, i vest til Norge, i sydvest til Värmland, i syd
til Västmanland og i øst til Gåstrikland og Hålsingland.
Det er 30 825.5 km.′ og har 242500 indb. D. er
gjennemgaaende et skogrikt fjeldland især mot nord og vest,
hvor Kjølen sender endel armer ind som naar en høide
av 900 m., mens de enkelte topper rager høiere op,
som Håärjehågna (1160 m.), Städjan (1176 m.), Nipfjåll
(1185 m.) og Storvätteshågna i nordvest, landskapets
største høide (1265 m.). Mot syd og øst sænker landet
sig, men heller ikke her er det et lavland. Hovedelven
er Dalälven med dens bielver, og de største sjøer
Idresjön (474 m. o. h.), Sårnasjön (442 m.), Siljan (165 m.)
og Runnsjön (109 m.). Klimaet er barskt. Faluns
middeltemperatur er saaledes + 4°. I mere end ′/4 av D.s
areal bestaar jordbunden av gneis, gneisgranit, porfyrer,
helleflintgranit og granit, det er derfor litet frugtbart,
men i naturskjønhet er der faa av Sveriges landskaper
som kan komme op mot D. — Aker og dyrket mark
utgjør 3.7 pet., naturlig eng 3.4 og skog 73.6 pct. Der
dyrkes havre, rug, hvete og poteter. Talrik
kvægbebestand. Skogdriften er ogsaa betydelig.
Bergverksdriften er en av hovednæringsveiene. I 1914 fik man av
88 gruber over 1 mill. ton jernmalm til en værdi av
7.3 mill. kr., og av 10 andre gruber fik man sølv, bly-
og kobbermalm. Der fandtes 1911 668 fabrikker med
17 000 arbeidere og produktionsværdi 104 mill. kr.
Endvidere en ældgammel husflid, hver egn med sin
specialitet. — D. deles i 6 fogderier og har 3 byer: Falun,
Hedemora og Säåter. — De egentlige dalfolk (dalkarler,
dalkullar) er bekjendt for sin dialekt, sin
eiendommelige nationaldragt og sine gamle skikke. De har
spillet en stor rolle i Sveriges historie (Sture, Gustaf
Vasa).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
