Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dalarö - Dalasandsten - Dalasýsla - Dalberg, Karl Theodor Anton Maria von - Dalabosjön - Dalby - Dalcroze, Emile Jacques - Dale, Knut Johannesen - Dale, Dalsbygden - Dalecarlia - Dale Fabrikker - Dale-Gudbrand - Dale kirke - Dalén, Nils Gustaf - Dalen - Dalene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
955
Dalarö, Sverige, bekjendt badested, 45 km. sydøst
for Stockholm. 2 km. sydsydvest ligger D. skans.
Dalasandsten er en over 600m. mægtig, i den
nordvestre del av Dalarne og de tilgrænsende dele av
Hårjedalen optrædende prækambrisk (algonkisk) lagserie, som
dækker et omraade av over 7000 km.²2 Bestaar
hovedsagelig av sandstener samt av konglomerater og skifere,
desuten mægtige diabaslag i to nivaaer.
Dalasýsla, Island, distrikt paa Vestlandet ved
bunden av Breiðdifjörður, omtr. 2 000 km. med 2203 indb.
(1910). D. ligger mellem Gljúfurá og Gilsfjörður, er
fjeldrikt (indtil vel 900 m.) og kun bebygget langs
kysten og i dalene.
Dalberg, Karl Theodor Anton Maria von (1744
—1817), t. geistlig kurfyrste, senere en tidlang storhertug,
søn av en kurmainzisk geheimeraad, studerte teologi og
jus, blev dr. juris og domherre i Mainz, 1772 statholder i
Erfurt. 1787 koadjutor i Mainz og 1802 kurfyrste i Mainz
og Tysklands primas. Da franskmændene 1801 erobret
Kurmainz, sluttet han sig til Frankrike og knyttet sig stedse
nærmere til Napoleon, hvem han ansaa for Tysklands
frelser og sammenlignet ham med Karl den store. 1806
fik han tillike Frankfurt og blev Rhinforbundets
præsident. Efter Østerrikes nederlag 1809 ophørte han at
være geistlig fyrste og ophøiedes til storhertug av
Frankfurt (Frankfurt, Hanau, Nassau, Fulda o. fl.). D.
arbeidet ivrig paa at ophjælpe sine lande; men efter slaget
ved Leipzig nedla han sin værdighet og drog til Schweiz.
1814 fik han erkebispedømmet Regensburg tilbake og
fik desuten bispedømmet Konstanz. D. var elsket for
sit retsind og sin store godgjørenhet.
Dalabosjön, Sverige, det almindelige navn paa den
vestre og mindste del av Vänern.
Dalby, Sverige, landsby og sogn i Skåne, Malmöhus
län, 9 km. sydøst for Lund. Sven Estridssøn bygget
her en kirke og et augustinerkloster, og da Roskilde
stift i 1060 deltes, blev D. bispesæte, men nogen aar
Dalarö—Dalene
efter flyttedes bispesætet til Lund, og D. tapte litt efter ]
litt sin anseelse. D. kirke er fra bispetiden, og rester
av den gamle kirke haves endnu i langskibet og
forhallen. D. kloster blev nedrevet 1533 av riksraad
Anders Bille, som hadde faat det til forlening.
Dalcroze [dalkrå′z], Emile Jacques (1865—),
østerr. musiker, f. i Wien. Han har komponert operaer
og opretter, men er især kjendt ved sit arbeide for den
saakaldte «rytmiske gymnastik»; han indrettet et
institut for denne i Hellerau ved Dresden og det fik adskillig ]
søkning, men virksomheten blev avbrutt ved krigen.
Dale, Kuut Johannesen (1834—), telemarkisk
hardangerviolinist. D., som har git konserter saavel i
Amerika som i Norge, har gjort sig særlig fortjent ved
at vedlikeholde en egte musikalsk tradition. Hans
slaatter er egte overlevering fra de gamle mesterspillemænd;
nogen av dem er nedskrevet av Johan Halvorsen
(«Norwegische Bauerntänze»), og Halvorsens musik til
«Fossegrimen» er sterkt paavirket av disse.
Dale, Dalsby gden er hyppig forekommende navne
paa gaarder, kirker og grænder utover det hele land.
Specielt nævnes Dale i Søndfjord, vakkert
beliggende handels- og dampskibsanløpssted med post og
telefon ved Dalsfjorden i Ytre Holmedal herred, Sogn
og Fjordane fylke (Nordre Bergenhus amt).
Daleca′rlia, en latinisert form for det sv. Dalarne, paa
lignende maate er dalecarlus dannet av det sv. dalkarl.
Dale Fabrikker, stor bomulds- og uldvarefabrik ved
Dale station paa Bergensbanen, Bruvik herred,
Hordaland fylke, ligger paa en flate mellem høie fjelde ved
Bergsdalselven, hvorfra fabrikkerne har sin kraftkilde.
Fabrikkerne, der grundlagdes i 1870-aarene av konsul
P. Jebsen, gik i 1905 over til et nyt aktieselskap. Fa-
| flatt loft.
956
brikkerne er derefter betydelig utvidet, tidsmæssig
indredet og montert for elektrisk drift, og omfatter nu,
foruten bomulds- og uldvarefabrik, ogsaa
kamgarnsspinderi, blekeri, farveri og appretur. Fabrikkerne
beskjæftiger 500 arbeidere. Indbyggertallet er omkr. 1 400,
og der er ialt rundt fabrikkerne 93 beboelseshuse, derav
har fabrikken 38, foruten skolelokaler, kirke,
forsamlingshus, festivitetslokale og bad m. m.
Dale-Gudbrand, mægtig høvding i det sydlige
Gudbrandsdalen, bosat paa Hundorp i Fron, blev av Olav
Haraldssøn overtalt eller tvunget til at anta
kristendommen, hvilket han til en begyndelse haardnakket
motsatte sig. Til denne begivenhet knytter der sig en
række sagnagtige beretninger (Torsbilledet paa Hundorp
m. m.), hvis paalidelighet ikke godt kan kontrolleres.
At D.-G. selv er en historisk person, synes dog med
sikkerhet at fremgaa av samtidige kvad.
Dale kirke (Lyster, Sogn), en liten middelalderlig
stenkirke opført med kistemure av graasten med hjørner
og indfatninger i klæbersten. Har er smuk, spidsbuet
hovedportal samt et senere tilføiet vesttaarn. Hadde
oprindelig aapen takstol, men i det 17 aarh. indlagdes
Blev 1903 smukt og stilfuldt restaurert av
arkitekt Jens Z. Kielland.
Dalén, Nils Gustaf (1869—), sv. ingeniør,
uteksaminert fra Chalmerska Inst. 1896, studerte i Zürich 1896
—97, arbeidet og eksperimenterte med varmluftturbiner
1897—99, var i en aarrække ansat ved Aû[/S De Lavals
Angturbin; 1906 overingeniør og 1909 direktør ved Svenska
A′/S Gasaccumulator. Betydningsfulde arbeider særlig
over anvendelsen av opløst acetylen; opfundet
blinkapparat og «solventilen» ved fyr og bøiebelysning
(agasystemet), jfr. Fēyrvæsen. D. fik 1912 Nobelprisen i
fysik. Æresdoktor ved Lunds universitet 1918.
Dalen i Telemarken, kjendt hotel i vakre omgivelser
ved vestenden av Bandak, knutepunkt i turistruten
Dalen i Telemarken.
Telemarken—Haukeli. Her begynder kjøreveien over
Haukelifjeld, og her er endepunkt for dampskibsfarten
Skien—Bandak.
Dalene (D. sorenskriveri, Jæderen og D. fogderi)
kaldes den del av Rogaland fylke (Stavanger amt) som
ligger øst for Jæderen og syd for Ryfylkefjordene. Denne
1 942.28 km.3 store, skogfattige, spredt bebyggede
landstrækning (ialt 16 073 indb. (1900)), som omfatter
herrederne Sokndal, Lund, Heskestad, Helleland,
Bjerkreim, Eigersund og Ogna, er gjennemfuret av talrike
mindre dalfører i forskjellige retninger°. Vandsystemet
er sterkt forgrenet, og der er mange tildels ganske
store vande. Fjeldene er ensformige (heier og knuter)
med avrundede topper, men steile sider. I den
nordøstlige del naar fjeldene op til en høide av omkr. 1 000
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
