Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
963
lensbanen. Banen, som aapnedes for trafik 1879, er
delvis bygget for norske penger, forsaavidt som
Fredrikshalds kommune av hensyn til banens eventuelle
betydning for denne by, tok aktier for 519 700 kr.
Dalslandsgruppen er en i Dalsland forekommende
ca. 1900 m. mægtig prækambrisk (algonkisk) lagserie
bestaaende av sterkt foldede lag av konglomerat,
sandsten, skifer og en til kloritskifer omvandlet diabas.
Dalslandskanalen er det fælles navn for de kanaler
som forbinder en del sjøer i Värmland og Dalsland
(Stora Lee, Lelāången og Foxen) med hverandre og med
Vänern. Ved den fra 1914 aapnede Töcksfors kanal er
farleden forlænget nordover til sjøn Osten. Den er 254
km. lang og har en stigning paa 59 m., 28 sluser.
Anlagt 1865—69 efter en av Nils Ericson utarbeidet plan.
I 1913 passertes kanalen (tallet angir reiserne) av 5537
damp- og motorskibe, 459 seilskibe paa over 10 ton,
1237 mindre, 1618 prammer, alle fuldlastet, og 3497
tømmerflaater.
Dalström, Kata (1858—), sv. politisk agitator,
socialdemokrat og hørende til partiets yderste radikale fløi.
D. har ogsaa oftere optraadt i Norge. Har bl. a. utgit
«Nordiska guda- og hjältesagor», som har fundet stor
utbredelse.
Dalton [då′ltn], John (1766—1844), eng. fysiker og
kemiker, søn av en fattig uldvæver, var først ansat som
lærer ved skoler i sin hjembygd og i Manchester, ernærte
sig fra 1799 som privatlærer og kemiker i Manchester
og mottok i sine sidste leveaar en liten statspension.
Hans navn er knyttet til nogen av fysikkens og kemiens
vigtigste love, saaledes til lovene for gasarters utvidelse
ved varme (1801), de saakaldte Gay-Lussacs love,
endvidere den saakaldte D.s lov: i en gasblanding er
trykket lik summen av de tryk som de enkelte gasser
vilde øve om de andre gasser ikke var tilstede (1803).
D. har grundlagt den moderne atomteori (1808, se Atom)
og gjort vigtige arbeider over varmeledning, væskers
utvidelse ved varme, meteorologi o. s. v. Om en efter D.
opkaldt form for farveblindhets. d.
Dalton in Furness [då′ltn in fə′nəs], England, by
i grevsk. Lancaster, 5 km. nord for Barrow, 11 000 indb.
Betydelige jernverker og metalindustri.
Daltoni′sme, se Farveblindhet.
Dalton’s lov [då′ltn-], se Dalton, John.
Dalvola, 1111 m. høit fjeld, med storartet utsigt, ved
østre ende av Aursunden, Røros herred, Sør-Trøndelag
fylke (S. Trondhjems amt).
Daly [dei′li], elv i Nord-Australien, heter først
Katherineelven, falder efter et 700—800 km. langt løp ut i
Ansonbugten (Timorsjøen). Seilbar paa en længde av
150 km. fra mundingen.
Dalälven, Sveriges fjerde elv efter nedbørsomraadet,
gjennemstrømmer. Dalarne i sydøstlig retning, dannes
av Våäster og Öster Dalälv, som begge begynder ved
den norske grænse. Oster Daläålv gaar gjennem
Idresjön, Särnasjön og Siljan og forener sig ved Djursmo
156 m. o. h.) med Väster Dalålv, som opstaar av Fulu-
og Göraälv. D.,, som falder i den Botniske Bugt sydøst
for Gåvle, er rik paa fisk og danner mange vandfald;
mest bekjendt er Alvkarlebyfaldet, 8 km. fra mundingen.
D. er 420 km. lang. Nedbørsomraade 29 000 km.:
Dam, Axel Otto Markus (1868—), d. filosofisk og
pædagogisk forfatter, magister i filosofi 1892. D. har
skrevet et par almindelig benyttede seminarlærebøker
i pædagogik, hvortil kildesamlingen «Opdragelsens
stormænd» (1912) knytter sig. 1912 disputerte han for
doktorgraden med «Om muligheden af en formel
opdragelse af de intelektuelle evner». Senere arbeider:
«Vurderingsfilosofi» (1916) og «Den menneskelige
tænkning» (s. a.). Han er en av lederne for Retsdemokratisk
1
Dalslandsgruppen—Dam
964
Forbund, i redaktionen av hvis tidsskrift «Retsstaten»
han sitter, og har utgit «Lærebog i retsmoral» (1917).
Dam (overført fra tysk til norsk teknisk sprog, d.-n.
dæmning), fællesbetegnelse for en række bygverk som
bevirker opsamling eller opstuvning av vand, forandring
av vandløp eller begrænsning av vandarealer.
D.-bygninger er kjendt saa langt tilbake som historien rækker.
Saaledes i Kina fra ca. 4000 aar før vor tidsregning.
I Ægypten kjendtes kjæmpemæssige anlæg, som skriver
sig fra ca. 2000 aar f. Kr. I vor tid indgaar d.-anlæg
som vigtige led i vandbygningsteknikken. Øiemedet kan
være: regulering av elvers vandføring, særlig forøkelse
av vandstanden i den tørre aarstid og for at hindre
skadevirkning av flommer, opmagasinering av vand til
fløtningsøiemed for kunstig at øke flommenes varighet,
vandtilførsel for sluser og kanaler, nyttiggjørelse av
vandkraften for industrielle foretagender, vandforsyning
for byer eller anden bebyggelse, vanding av jorder og
dyrket mark, isutvinding m. v. Angaaende d., som
tjener til beskyttelse av lavereliggende landstrækninger
mot oversvømmelse av elver, sjøer og havet, se
Elveregulering, Havneanlæg. Grundridsformen kan
alt efter de stedlige forhold og øiemedet være ret,
krum eller brukket. Man skjelner videre mellem
faste og bevægelige d., samt kombinationer av begge
konstruktioner. Faste d. kan anvendes i elver
som er litet materialførende, eller hvor passage ikke er
nødvendig, samt hvor høivand ikke kan foraarsake
skadelig oversvømmelse. De kan anordnes enten saaledes
Tlersnit Seet ferfra
H.V.
Fig. 1. Dam med overfaldsaapning.
at d.s øverste kant (kro- H.V
nen) er helt over
høivand (fig. 1), hvilket
reguleres ved
overfaldsaapninger for flomvand,
eller som overfalds-d. Fig. 2. Overfaldsdam.
(fig. 2), hvis krone ligger
over vandspeilet neden- fK
nøe
for d., og endelig som
grund-d. (fig. 3), hvor
kronen ligger lavere end
vandspeilet før d.s an-
ã K Fig. 3. Grunddam.
bringelse.. Som
bvygningsmateriale for faste H-V
d. anvendes træ, sten,
betcong, jord og tildels
jern samt flere av
disse materialer sammen.
9gusðl] *
Træ-:d. utføres oftest
sammen med sten og
jord. Den simpleste
anordning er vist i fig. 4.
En enkelt række pæler
er nedrammet kant i
kant og foran dækket
med utfyldt sten og
jord. Anvendes dogmest
til provisoriske d. (se S
Så N
a;′ ræ g) De — N
ogsaa Spundvæg). Paa zæmbin ōi0——
nedsiden av d. er bun- 1
BolA å å B
den forsterket med et
lag av tømmer (flaate), Fig.5. Tversnit av lafteverksdam.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
