Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dalmatien - Dalmatika - Dalni - Dalou, Jules - Dalriaderne - Dal segno - Dalselven - Dalsfjord - Dalsfoss - Dalsgaard, Christen - Dalsland el. Dal - Dalslandsbanen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
961
Dalmatika Dalslandsbanen
962
Perasto ved
død (526) igjen forenedes med det østrom. rike. Under
slavernes folkevandring i 7 aarh. bosatte kroater sig
i det nordlige, serber i det sydlige D., og ca. 1000 kom
kysterne under Venedig, hvis doge blev hertug av D.
Resten av landet var længe et omstridt bytte, indtil
ogsaa denne 1420 kom under Venedig, som efter lange
kampe med tyrkerne hævdet besiddelsen, indtil landet
1797 gik over til Østerrike. Med en avbrytelse 1805—14,
da Napoleonraadde, var D. siden Østerrikes indtil
Verdenskrigen, fra 1816 som et kongerike. Ved forfatningen
1867 indordnedes det under den østerrikske halvdel av
monarkiet. Den overveiende slaviske befolkning har
sluttet sig til den sydslaviske enhetsbevægelse og bl. a.
1848, 1869 og 1881 foranstaltet oprørske bevægelser, som
dog blev motarbeidet av de ital. byboere. Italien
bebetragter D. som en del av sit irredenta og
besiddelsen av det som et led i sin adriatiske storpolitik.
Ved Londontraktaten 25 april 1915 sikret det sig D.
som seierspris, men den slaviske motbevægelse var for
sterk, okt. 1918 forenet D. sig i Agram med de øvrige
sydslaver, og ved freden i St. Germain 19 sept. 1919
tilfaldt det Jugoslovakiet.
Dalmātika (lat.), en fra Dalmatien stammende lang,
hvit overklædning med ærmer; bares i purpur av de
romerske keisere efter Diocletian og blev senere
embedsdragt for katolske geistlige. En d. av fiolet silke hørte
til de tidligere tyske keiseres kroningsdragt.
Dalni (russ., «fjern»), Ta-lien, Dairen, havneby i
Mandsjuriet, ved Talien-van-bugten paa sydsiden av
Liau-tung-halvøen (som stikker ut i Gulehavet), 30 km.
nord for Port Arthur. Blev anlagt av russerne i 1899
for at danne endepunktet for den sibirisk-mandsjuriske
jernbane. I bugten, som er isfri, blev der anlagt en stor
og god havn ved opmudring og moloer. Den blev
aapnet som frihavn 1901. I 1904 blev den erobret av
japanerne, som gav den navnet Ta-lien. Dalni er nu
hovedstaden i det av japanerne «forpagtede» territorium
Kvantung. Den er hovedtoldstation for hele dette
land og er i det hele tat en ganske betydningsfuld by
med omtr. 50000 indb. Ved jernbane forbundet med
Mukden, Kharbin og hele det østlige kinesiske
jernbanenet.
Dalou [dalú], Jules (1838—1902), fr. billedhugger,
elev av Carpeaux og Duret. Hans ofte malerisk
bevægede stil beherskes av stor formsans og natursandhet.
Hovedverker: Delacroix-monumentet i
Luxernbourghaven (1890) og bronsemonumentet «Republikkens
triumf» paa Place de la Nation i Paris (færdig 1899). Som
kommunard flygtet han 1871 til London, hvor han fik
stor indflydelse paa engelsk skulptur.
Dalriaderne, irsk stamme, i 6 aarh. kommet over
fra Ulster til Hebriderne og vestkysten av Skotland.
31 — Aschehougs konversationsleksikon. II.
Cattaro.
Dal segno, se Da.
Dalselven, hyppig forekommende elvenavn i alle egne
av Norge. Særlig nævnes D. i Rana som kommer fra
Akersvandene og falder i Ranenfjorden omtrent midtveis
mellem Hemnes og Mo, Nordland fylke.
Nedslagsdistrikt 205 km.:
Dalsfjord, flere steder i Norge forekommende
fjordnavn. Særlig nævnes D. i Søndfjord, en ca. 34 km. lang,
smal fjord som fra Askvoll skjærer ind omtrent ret i
øst gjennem Ytre Holmedal til Sveen i Indre Holmedal.
I mundingen har den en bredde av 3.5 km.; ved
Strømsnes, 9 km. indenfor, snævres den ind til 1 km., og ved
Dale indsnævres den yderligere til 500 m.
Dalsfoss. 1. D. med Rykanfoss, vandfald (90 m.) i
Opdalselven, kort før denne elv forener sig med
Laagen (Numedal), opgives at repræsentere 6 600 ef. hk.
— 2. Vandfald i Kragerøvasdraget (17 m.), opgives at
repræsentere 4 600 ef. hk., hvorav 3 400 er utbygget
1918 (Drangedals kommune).
Dalsgaard, Christen (1824—1907), d. maler. D.
hørte som Exner og Vermehren til den gruppe malere
som i samklang med Høyens teorier fremstillet billeder
av den danske almues liv. I motsætning til den lyse
Exner har hans billeder ofte en mørk og trist karakter,
som titlerne i regelen allerede angir: «Mormonerne»
(1856), «Utpantning hos en bødker» (1860), «Snekkeren
bringer likkisten til det døde barn» (1857), «Avskeden»
(1868). D. malte ogsaa religiøse billeder.
Dalsland el. Dal, Sverige, landskap, grænser i nord
til Värmland, i vest til Norge og Bohus låän, i syd til
Bohus län og Våstergötland og i øst til Vänern. Det
er 4 136.3 km.′» Folkemængden 68 000, hvorav 4 700 i
D.s eneste stad Amål. D. er for størstedelen et høiland,
men overstiger ikke 280 m. Den fornemste elv er
Upperudsälven som danner avløp fra Stora Lee (101
m. o. h.) og Lelången (93 m.). Foruten disse sjøer kan
nævnes Grann (100 m.), Iväg (101 m.), Laxsjön (75 m.)
og Råvarpen (58.8 m.). Fra sydsiden av Stora Lee og
til Vänern gaar D.s-kanalen (s. d.) gjennem
landskapets vakreste partier. I administrativ henseende hører
p. til Älfsborgs län og bestaar av to fogderier; i
geistlig henseende hører det til Karlstad stift og er delt i
tre provstier. Hovednæringsveiene er akerbruk og
kvægavl. Industrien er ubetydelig. D. gjennemskjæres av
Bergslagsbanen langs Vänern og en med denne
likeløpende indre linje. Om D.-Banen s. d.
Dalslandsbanen, Sverige, bredsporet sv. privatbane,
70 km. lang, tilhører Dalslands Järnvägsaktiebolag,
utgaar fra Sunnanå ved VäÄnern over
jernbaneknutepunktet Mellerud i sydlig og vestlig retning op mot
Dalslands høislette og fortsætter derfra i nordvestlig og
vestlig retning til Kornsjø, hvor den gaar over i
Smaa-Trykt sptember 1920
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
