967 Dam—Damara-land 968 : Cangbro . som hindrer utgrav- nhab og nede. Svillerne unning. Blir d.-høiden derstøttes av bukker over 1 m., avstives pælevæggen med strævere. En anden byggemaate er lafteverk (s. d.) fyldt med sten (tømmerkister), som forankres i bunden. Den hos os almindcligste form er vist i fig. 5, forøvrig varieres byggemaaten meget. Træ-d. er som regel billige i anlæg og har derfor været meget brukt særlig i vore tømmerdistrikter; men de er litet varige og gaar derfor mere og mere av bruk. Sten-d. er de nu mest brukte. De kræver solid fundament, helst fjeld. Tversnitformen avpasses efter vandtrykket og er forøvrig avhængig av stenart, temperaturforhold m. v. Det i fig. 6 viste tversnit av Vrangfoss d. er karakteristisk. Høie sten-d. mures helt i cement av hensyn til saavel styrken som tætheten; desuten brukes ekstra tætningsmidler. Som eks. paa store sten-d. kan nævnes Croton d. (se planche Damanlæg og art. Croton), Assuan d. (se Assuan); her i landet har man Vrangfoss d. (fig. 6 og planche bamanlæg), Svælgfoss d. m. fl. I utlandet bygges ofte d. av brudsten uten forband og lagt i fet cementmørtel tildels blandet med trass (s. d.). D. helt av betong brukes ikke saa litet baade ute og her hjemme. Lavere d. bygges hyppig av tørmur med et tætningsskikt foran av betong, cementspækning, træ o. 1. eller med en fyldning av lere og jord foran. Den sidste anordning danner er overgang til de egentlige jor d-d., som dog ikke brukes saa meget her i landet, men som særlig i England og de engelske kolonier finder utstrakt anvendelse og bygges i betydelige høider, optil 30 à 40 Snite- » Bevægetig b6uk Vandstott Fig. 6. m. FKig. 7 viser et alm. tversnit. Jorden stampes godt Fig. 7. Tversnit av jorddam. lagvis, saa at d. blir kompakt. I midten anbringes et tætningsskikt av betong, lere eller andet materiale ugjennemtrængelig for vand. Den del som vender mot vandet beskyttes mot opløsning og utvaskning ved torvklædning eller ved et dække av grus, sten el. 1. Bevægelige d. brukes hvor det er ønskelig at kunne regulere vandstanden ovenfor eller nedenfor d. De utføres av træ eldler jern. Enklest er at variere gjennemløpsaapningens størrelse ved horisontale bjelker (naaler), som trækkes op naar vand skal slippes ut (fig. 8). Paa grund av vandtrykket er bjelkernes længde begrænset, og derfor brukes ofte flere aapninger. Hvor større vandmasser skal avledes under flom, brukes vertikale naaler av smekre firkantede stokker, som stHles kant i kant og ligger an mot en sville oppe Dam med horisontale naaler. Vrangfoss dam. som kan være faste (fig. 9) eller bevægelige. De sidste brukes hvor det av hensyn til tømmer- eller isgang er nødvendig at skaffe fri gjennemløpsaapning. Bukkene er av jern og svinges om en ved foten anbragt horison- 2 l tal akse. Naar naalene E EF er tat op, lægges buk-B kene ned paa dammen eller underlaget (se fig. 6). Naalene gjøres sjelden høiere end 3 m. av hensyn til manøvreringen. Ved større høider kan brukes en kombination av vertikale og horisontale naaler, eller man bruker tætte lemmer (luker) av træ eller jern, som bevæges ved heiseapparater. Lemmene kan ogsaa være svingbare om horisontal akse (klappe-d.) og enten bevæges ved mekaniske midler Fig. 10. Klappedam. Tversnit av naaledam med fast bukk. (fig. 10) eller være selvregulerende ved hjælp av vandtrykket. Av selvvirkende dammer findes en hel række konstruktioner, som dog brukes litet her i landet, hvor is- og tømmergang hindrer bruken. Se planche Damanlæg. </chapter> <chapter name="Dam"> Dam, se Damspil. </chapter> <chapter name="Daman"> Damān (portug. Damāão), portug. besiddelse i Forindien, ved Cambaybugten, 150 km. nord for Bombay, bestaar av to adskilte dele, en ved kysten og en inde i landet, tilsammen 383 km.. med ca. 50 000 indb. Folket (mest hinduer) lever av at dyrke ris, hvete og tobak. Store teaktræskoger. Hovedstaden D. er sæte for en guvernør og en biskop. D. blev erhvervet av Portugal i 1588 og 1780. </chapter> <chapter name="Daman"> Damān, se Fjeldgrævling. </chapter> <chapter name="Damanhur"> Damanhūr (av gammelægyptisk Tema-n-Hor), Nedreægypten, hovedstad i prov. Beherah i deltaets nordvestlige del like syd for Edku-lagunen, med 40 000 indb. (1917). Her deler Kairo-banen sig til Alexandria og Rosette. D. het i den romerske tid Hermupolis parva. </chapter> <chapter name="Damaão"> Damāão, se Daman. </chapter> <chapter name="Damãr"> Damãr el. Dammar, by i Arabien, landsk. Jemen, 250 km. nord for Bab el Mandebstrædet; omtr. 10 000 indb. Berømt hesteopdrætning. Mahammedansk høiskole. </chapter> <chapter name="Damara-land"> Dāmara-land el. Herero-land, den midtre del av det tidligere tyske Sydvestafrika fra ca. 20 ° til 23° s. br., mellem Ovambo-land i nord og Store Nama-land i syd. Efter Verdenskrigen britisk. D. er koloniens bergfuldeste del, hvis gneis- og granitfjelde (høieste punkt Omatako i nord 2680 m.) er gjennemskaaret av talrike elveløp, som dog ikke har aargangsvand, da det forholdsvis mindre varme klima er meget tørt. D. er derfor væsentlig et steppeland (græs- og kratstepper), som især nærmest kysten har et ørkenagtig præg. Beboes av ca. 90 000 (1902) til bantu-folkene hørende damara el. herero, som lever av fædrift; efter opstanden mot