969 tyskerne (1903—04) er deres antal neppe 20 000. Næsten udelukkende av planteføde lever berg-damara paa Komas-høisletten. Naar undtages Walfish Bay, har D. faa gode havner; den vigtigste er Swakop (Tsoachaub)- mund, hvorfra jernbane til de vigtigste pladser i det indre, Otjimbingue og Windhoek. Tysk 1884—1919. </chapter> <chapter name="Damas"> Dama′s,Ange Hyacinthe Maxence, baron av (1785—1862), fr. adelsmand og officer. Emigrerte sammen mced sin familie under revolutionen. Deltok som officer i russisk tjeneste i alle russiske felttog mot Frankrike 1805—14. Under Bourbonerne i fransk tjeneste. 1824 krigsminister, s. a. utenriksminister (til 1828), opdrager for hertugen av Bordeaux (jfr. Chambordo), hvem han 1830 fulgte i landsforvisning. </chapter> <chapter name="Damascenerstaal"> Damascēnerstaal, opkaldt efter Damaskus, et av hjemstederne for dets tilvirkning, er et slags digelstaal med fibret struktur, som i Orienten fremstilledes ved glødning av sveisjern med trækul. D. blev navnlig anvendt til fremstilling av blanke vaaben, «damascenerklinger», av stor styrke og smidighet. Kunstig d. fremstilles ved sammensveisning av tynde jern- og staalplater. </chapter> <chapter name="Damascering"> Damascēring, den for damascencrstaal særegne aarede og vredne tegning, som tydeligst fremtræder efter etsning. Uegte d. frembringes ved linjeetsning paa overflaten av alm. staalæ Den forsvinder ved slipning, hvilket ikke er tilfælde med egte d. </chapter> <chapter name="Damaschke"> Damaschke, Adolf Wilhelm Ferdad. (1865—), t. socialpolitiker. Var 1886—986 lærer og journalist, men kastet sig saa udelukkende over arbeidet for en jordreform-politik, hvis program han har utredet i en række skrifter. Blandt disse er «Aufgaben der Gemeindepolitik» 1904) og «Der Bodenreform» .4 opl. 1907). D. er utgiver og redaktør av tidsskriftet «Bodenreform». </chapter> <chapter name="Damask"> Dama′sk kaldtes atlaskvævede silketøier fra Damaskus og Babylon; utføres nu ogsaa av uld, lin el. bomuld. D. væves med figurer av forskjellig art, som paa retten danner rendingsatlask, mens bunden danner islætatlask el. omvendt, under anvcndelse av glinsende traader, saa figurerne blir glinsende mot mat bund el. omvendt. Paa vrangsiden blir det omvendte tilfældet av hvad det er paa retten. Mest anvendes ensfarvet traad, men d. kan ogsaa være flerfarvet. Silke- og uld-d. anvendes til møbelstoffer o. 1., lin-d. til dækketøi. Bomulds-d. er billig erstatning for lin-d. </chapter> <chapter name="Damaskus"> Dama′skus (tyrk. og arab. Dimisjk-esj-Sjam), by i Syrien (tyrk. Asien). D. ligger paa østsiden av Antilibanon, 691 m. o. h., i en frugtbar slette, vandet av elven Barada; elven deler sig i en mængde kanaler, som gjennemskjærer de store enger, akrer og haver som omgir byen. Folketallet anslaaes til 250 000. Der findes nogen tusen jøder og kristne, resten er fanatiske muhammedanere. Byen er omgit av mure; gaterne er trange og krokede (undtagen «den rette gate», omtalt i Bibelen), og husene er smaa og stygge utvendig, men ofte prægtige indvendig. Mange moskéer (omtr. 250), deriblandt den prægtige Omajadernes moské, først et hedensk tempel, saa en kristen kirke og senere (omtr. 710) omgjort til moské. — Handelen er stor, basarerne er de mest berømte i østen. Før berømt for sine «damascenerklinger», som dog nu ikke smedes længer, og for sin silkevævning («damask»). Der utføres nu uld, hamp, korn, rosenolje, rosiner, vævede bomuldstoffer, guld- og sølvvarer etec. Byen forbindes ved en jernbane med Beirut ved Middelhavet; fra denne bane utgaar nordover en linje til Hama og Aleppo, hvorved byen har forbindelse med Bagdadbanen, og fra D. gaar sydover en jernbane (østenfor Jordandalen), til Medina og Mekka, som er vigtig for de muhammedanske pilegrimmer, da D. er samlingspunkt for disse. — D. er en ældgammel by, alt omtalt paa en indskrift fra det 16 aarh. f. Kr., og har Damas Damiani 970 Damaskus: Den østre byport. I 1860 et frygtelig blodbad paa de kristne. hat en meget vekslende historie. fandt her sted </chapter> <chapter name="Damasus"> Damāsus, paver. D. I, 386—84, bekjæmpet i dogmestridigheterne arianismen og apollinarismen. Var i besidelse av videnskabelig dannelse og lærde interesser; gav saaledes støtet til Hieronymus’s revision av den latinske bibeloversættelse og er selv forfatter av et nu tapt skrift om jomfruelighet. Desuten smykket han de romerske katakomber med en række metriske indskrifter, hvorav flere brudstykker er bevaret. D. blev ophøiet til helgen; festdag 11 decbr. — D. II, 1047—48, utnævntes av Henrik III til pave; han døde faa maaneder efter at være kommet til Rom. </chapter> <chapter name="Damayanti"> Damayantī, se Nala og D. </chapter> <chapter name="Dame"> Dame (av lat. domina, hunkjøn av dominus; herre: sml. ital. donna og sp. doña, kvinde, i ældre tid særlig om fornemme kvinder). Notre d., vor. frue, jomfru Maria. D. di’honneur, hof-d. Torvkonerne i Paris het og heter les d. de la halle. I schakspil er d. d. s. s. dronningen; herav igjen navnet paa et særlig bretspil, damspil (fr. dame). s. d. —D. ikortspil. — Formindskelsesord til d. er damoiselle, demoiselle, eg. lille d., i ældre tid om ugifte døtre av fornem familie (svarende til frøken, t. Fräulein), senere om gifte kvinder av borgerstanden eller overhodet kvinder av borgerstanden i motsætning til bondepiker. I tiltale madame (ma, d. e. min, likesom mon i monsieur), mademoiselle, svarende i anvendelse til d. og demoiselle. Madame var titel for kongedøtre i Frankrike før revolutionen. Nu er madame og mademoiselle alm. i tiltale til kvinder av alle stænder. </chapter> <chapter name="Damefreden"> Damefreden, se Cambrai. </chapter> <chapter name="Damejeanne"> Damejeanne [damžā′n] (fr., av arab. damagān, eng. demijohn), ballongformet glasflaske med kurvfletning: benyttes til opbevaring av syrer o. 1., i Middelhavslandene til vin. </chapter> <chapter name="Damergu"> Damergu′, Centralafrika, landskap mellem Air-oaserne i nord og Bornu i syd, vestnordvest for Tsad-sjøen paa overgangen mellem Sahara og Sudan, med yppigere vegetation, kulturland og skog. Beboes av negre og haussa-folk. Tilhører det franske militær-territorium Niger. </chapter> <chapter name="Damfoss"> Damfoss med nærliggende stryk, vandfald i Gløtelven (Tryssilelven), straks efter dens utløp av Femund; eies av den norske stat, repræsenterer ialt 4610 ef. hk. </chapter> <chapter name="Damfoss"> Damfoss og Klosterfoss, vandfald (4.4 m) i Skienselven like ved Skien; repræsenterer 9300 ef. hk., hvorav 7000 er utbygget (1918). </chapter> <chapter name="Damiani"> Damiāni, Petrus (1006(7)—72), ital. munk. 1043 prior, senere abbed for klosteret i Fonte Avellana. D. gjennemførte blandt munkene en haard tugt med faste og daglige selvpiskninger. Utadtil optraadte D. som bodsprædikant overfor folkets og geistlighetens synder.