Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rædselsslagen, da han saa at der hang et sverdi et
hestehaar over hans hode, og bad sig fritat for
stillingen. — Et D.-sverd er derfor betegnelse for en fare
som stadig truer midt under den største lykke.
Dāmon og Fi′ntias, to for sit trofaste venskap
berømte syrakusanere. F. blev anklaget for at ha stræbt
herskeren Dionysios efter livet og dømt til døden. Da
han bad om en opsættelse, fik han denne mot at stille
D. som borgen for sin tilbakekomst. I rette tid vendte
F. tilbake for at lide døden og utfri D., og Dionysios
blev saa begeistret over denne troskap at han ønsket at
bli den tredje i deres venskapsforhold.
Damp. Naar et stof som er fast eller flytende ved
almindelig temperatur (d. e. ca. 18° C.) og almindelig
tryk (d. e. 1 atmosfære (s. d.) eller 760 mm.
kviksølvtryk), optræder i gasform, kaldes det d. (jfr.
Aggregatformer). Vand eller is som befinder sig i fri luft
fordamper. Vand-d. er farveløs og gjennemsigtig
likesom luft og kan for øiet ikke skilles fra saadan. Den
hvite straale som sees over en lokomotivpipe, er
likesom skyerne paa himmelen synlig, fordi den foruten d.
indeholder vand i smaa, lette draaper. D. som danner
sig fra en aapen vandbeholder, svinder bort i luften,
idet den blander sig med denne. Man kan skaffe sig
ublandet d. i et rum ved f. eks. at bringe litt av en
væske ind i tomrummet over kviksølvet i et
barometerrør. Ved forsøk med saadan ren, ublandet d. har man
fundet at den, saa længe den ikke er nær ved at
fortættes, i et og alt følger samme love som gasarterne,
saaledes f. eks. Boyles lov (se Boyle, R.); formindskes
volumet, tiltar trykket i omvendt forhold, men kun til
en viss grænse, d.s maksimumstryk, da. d. begynder at
gaa over til væske (kondensation). Ved dette tryk sies d.
at vere mættet. Den mættede d.s tryk
(maksimumstrykket) stiger raskt med temperaturen (V. Regnault,
1847). Det er ved — 30° 0.4 mm. kviksølvtryk, ved
09 4.6 mm., ved 50′ 92.0 mm., ved 100° 760.0 mm.
eller 1 atmosfære (s. d.); ved denne temperatur koker
vandet i aapne kar, fordi damptrykket er saa stort at
dampblærerne i vandet kan utholde atmosfærens tryk
paa vandets overflate. Videre er ved 120°
maksimumstrykket 1.9 atmosfærer, ved 150° 4.7 atm., ved 200°
15.4 atm. og ved 364.3° 194.6 atm. Over 364.3° kan
vand ikke under nogetsomhelst tryk eksistere i flytende
form. Denne temperatur kaldes vandets kritiske
temperatur. Andre væsker har en anden kritisk
temperatur, saaledes æter 194.4°, alkohol 243.6 °,
kviksølv over 1000°. Gasarter har ogsaa en kritisk
temperatur, saaledes kulsyre 31.9°, surstof — 118°,
kvælstof — 146°, vandstof — 241 °. Under — 118”° lar
surstof sig ved tryk fortætte til væske, og det forholder
sig da som vand og vand-d.; paa den anden side
forholder vand-d. over 364.3° sig likesom surstof over
—+ 118°, saaledes at den ikke ved noget tryk lar sig
fortætte til væske. Den i begyndelsen av denne
artikkel opstillede populære definition paa d. har saaledes
ingen fysikalsk berettigelse, men grunder sig alene paa
hævd. — Opløses et fast stof i en væske, blir d.-trykket
over væsken mindre end over opløsningsmidlet i ren
tilstand: d.-trykformindskelsen forholder sig til det rene
opløsningsmiddels d.-tryk som det opløste stofs molekyltal
til opløsningsmidlets. Denne ogsaa for kemien meget
vigtige lov fremgik av F. Raoults eksperimenter (1887)
og utlededes av den mekaniske varmeteori av M. Planck
(1887). — Hvis mættet d. ophetes, svarer der til den
høiere temperatur et større maksimumstryk, og d. er
ikke længer mættet, den er overhetet. — I et
luftfyldt rum fordamper der nøiagtig saa meget av en
væske som i et like stort lufttomt, kun sker
fordampningen langsommere, og det samlede tryk i rummet
blir lik luftens + d.s tryk (se Daltons Iov). —
Befinder mættet d. sig i et lukket rum, vil dens tryk
bestemmes av temperaturen ved rummets vægger; har
disse ikke overalt samme temperatur, kan d.s tryk ikke
holde sig høiere end det maksimumstryk som svarer
til væggens temperatur der hvor den er koldest (James
Watts «lov om den kolde væg»; jfr. dampmaskinens
kondensator). D. fortættes paa den kolde væg enten i
draaper (destillation) eller i fast form (sublimation), som
f. eks. kamfer-d. Naar væske gaar over til d.,
forbrukes varme (jfr. Frysemaskiner), mens omvendt
rarme dannes naar d. fortættes (opvarmning ved d.). —
I atmosfæren findes altid vand-d.; dens mængde maales
med psychrometer (s. d.) eller hygrometer (s. d.), jfr.
Fugtighetsgrad. D.-tætheterne for forskjellige
væsker forholder sig til hverandre som deres
mylekylarvegter (se Molekyl).
Damp- i sammensætninger med blekning,
farvning, vask o. s. v. betyder at der anvendes damp som
drivkraft for de maskiner som utfører blekningen,
farvningen o. s. v.
Dampbad, bad, hvis hensigt er at fremkalde sterk
sved ved ophold i rum som er fyldt med varm
vanddamp; yderligere økes svedningen ved indpakning i
uldtepper, indgnidning med saape, piskning med bjerkeris,
massage o. a. En mindre utgave av d. repræsenteres
av dampskapet, hvor væggene kan slaaes sammen;
i øverste væg er et hul for hodet, som saaledes
unddrages dampens indvirkning. — Se ogsaa under Bad.
Dampcylinder, se Dampmaskiner.
Dampe, Jacob Jacobsen (1790—1867), d.
frihetsven. Han studerte teologi, blev cand. theol., vandt
universitetets guldmedalje for en æstetisk prisopgave,
blev dr. phil. 1812 og virket i de følgende aar som
lærer. Sammen med endel unge likesindede dannet han
1819 en sammensvergelse, hvis maal skulde være en fri
forfatning; det hele var uten al betydning, men
regjeringen lot ham dog fængsle (1820), dømme til døden for
høiforræderi og hensætte som statsfange paa Christiansø.
Først 1848 fik D. sin fulde frihet tilbake, i sine sidste
aar fik han en statsunderstøttelse.
Dampfløite brukes i skibe, lokomotiver og fabrikker
til at gi signaler med. Lyden fremkommer ved at damp
under sin utstrømning gjennem fløiten
støter mot en skarp kant. Tonens høide
avhænger av fløitens form og størrelse.
Dampfærge, dampskib, som kan drives
og styres like godt ved fremover- og
bakovergang. Den forsynes med skrue og ror
i begge ender eller drives ved skovlhjul
eller kjettingspil. D. anvendes særlig til
overføring av jernbanevogner for at undgaa
omlastning. D. har da ett eller to
jernbanespor som optar vognene, ofte
overdækket med et promenadedæk. Havnekaien
maa paa begge sider av færgestedet ha ut- Dampfløite.
bygninger som nøie svarer til d. og for
jernbane-d. ha tilsvarende spor og en broklaf, hvis
ytterende kan indstilles efter vandstanden. Som
eksempel paa en d. for større strækning kan nævnes Gjedser
—Warnemünde-færgen.
Damphammer er en hammer ved hvilken damp
benyttes til at løfte hammerklodsen og ofte ogsaa til at
drive den mot ambolten. Se Hammer.
Dampier [dæ′mpiə], William (ca. 1652—1715), eng.
sjøfarer og sjørøver (boucanier, s. d.). Han deltok i en
krig mot hollænderne i 1673, og derefter blev han
opsynsmand paa en plantage paa Jamaica. I 1679 sluttet
han sig til et selskap av fribyttere som førte
sjørøverkrig mot Spanien. I 1686 begyndte han en reise rundt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
