Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Damiani, Petrus - Damianistinder - Damianus - Damien, pater - Damiens, Robert François - Damiette - Damiri, Kemal ad-din Muhammed ibn Isa - Damjanics, Johann - Damkultur - Dammagruppen - Dammaraharpiks - Dammastock - Dammuslingerne - Damno - Damnum - Damoisel, damoiseau - Damoiselle - Damokles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
971 Damianistinder—Damokles 972
Politisk betydning fik han især, da keiser Henrik III
begyndte at reformere kirken. D. stillet sig paa hans
side i kampen mot simoni og presteegteskap. 1049 skrev
han «Liber Gomorrhianus» (Gomorrhaboken), rettet til
pave Leo IX, hvori han refset geistlighetens synder.
1057 blev han mot sin vilje utnævnt til kardinalbiskop
av Ostia, men vendte snart tilbake til klosterlivet.
Damianistinder, se Clara, den hellige.
Damiānus, katolsk helgen, som sin bror Cosmas
læge paa Sicilien;y de led begge martyrdøden under
Diocletian (287 el. 303) og kanonisertes senere
(helgendag 27 sept.). I 12 aarh. stiftedes ridderordenen Cosmas-
og D.-ordenen med det formaal at støtte og yde
lægehjælp til pilegrimmer i Palæstina. I middelalderen var
brødrene lægers og apotekeres skytshelgener.
Damien [damjæ′], pater (1840—89), belgisk
missionær, «de spedalskes apostel», het egentlig Joseph de
Veuster og var en bondesøn fra Tremeloo ved Louvain.
Han tilhørte «Jesu og Marias Hellige Hjertes Kongregation»
og drog 1864 til Sanwichøerne, hvor han .1873 frivillig
overtok prestetjenesten for de spedalske som var
internert paa øen Molokai. Her virket han utrættelig og
selvopofrende som sjælesørger og læge, men blev efter
12 aars arbeide selv angrepet av sygdommen og døde
4 aar efter. [Litt. J. Jørgensen, «En apostel», Kbh. 1900.]
Damiens [damjæǣ′], Robert Francçois (1714—57),
gjorde 5 jan. 1757 i Versailles forsøk paa med en dolk
at myrde den franske konge Ludvig XV, men opnaadde
kun at saare ham. Blev under forfærdelige pinsler
henrettet paa Grèvepladsen i Paris 28 mars s. a.
Damiette [damjæ′t] (i oldtiden Tamiathis, arabisk
Dumjat), Ægypten, før blomstrende handelsby mellem
Nilens østlige hovedarm og Mensaleh-sjøn med 30 984
indb. (1917). Som nøklen til Ægypten maatte D. paa
korstogenes tid utholde flere beleiringer, sidst av
Ludvig IX 1249, hvorfor den 1260 blev flyttet længere ind
i landet. I nov. 1799 erobredes D. av Kléber, men
gjenerobredes snart efter av Sidney Smith.
Damīrī, Kemāl ad-dlin Muhammed ibn Isā
d. 1405), arab. forfatter; hans «hajāt al-haivān»
(«dyrenes liv») gir en alfabetisk ordnet oversigt over dyrene
ogsaa fabeldyrene) i hensyn paa deres rolle i litteraturen,
overtroen, drømmene, folkemedicinen etc. og er derfor
av betydning for kulturhistorien.
Da′mjanics [-nitš], Johann (1804—49), ung.
revolutionsgeneral; var av serbisk oprindelse, men sluttet sig
straks til revolutionen, da denne utbrøt, og utmerket
sig i den grad at han fik tilnavnet Il’homme de fer. Blev
1849 general og utmerket sig i flere træfninger, men
maatte efter Görgeys kapitulation ved Vilagos overgi sig
til russerne, som utleverte ham til østerrikerne, som
lot ham hænge.
Damkultur avferskvandsfisk omfatter navnlig to
grupper av fisker, nemlig karpeartede, især karpen, og
ørretartede, især den almindelige europæiske ørret, samt
i den seneste tid et par amerikanske ørretarter. For
begge grupper gjælder at en rationel d. kræver en
række dammer, saa de forskjellige størrelsesklasser kan
holdes hver for sig, og enhver dam bør kunne fyldes og
helt tørlægees uavhængig av de øvrige. De bør helst
ligge paa frugtbart jordsmon og ha tilsig fra dyrket
mark eller akerland, da deres ernæringsevne derved i
høi grad forøkes. Iøvrig er betingelserne for d. av
karper og ørret i mange henseender forskjellige.
Karpekulturen kræver væsentlig store, forholdsvis meget
grunde dammer med liten vandomskiftning og høi
temperatur. Saadanne anlæg omfatter stundom et samlet
flaterum av mange tusen ha., og hver enkelt dam er oftest
flere eller mange ha. stor. Under gunstige forhold gir
en dam stundom et aarlig utbytte av 200 kg. karper
pr. ha. For at forøke produktionen av naturlig føde
for fisken blir mange dammer avvekslende benyttet som
fiskedam og akerland eller tørlægges ialfald om vinteren,
likesom der ofte tilføres dem gjødning. Derhos
benyttes ved mindre dammer ofte i stor utstrækning kunstig
fôring (kjøtmel, blod, erter, korn, kli o. s. v.). — Til
ørretkultur anvendes derimot oftest mindre, men dypere
dammer med koldere vand og raskt vandskifte. Der
opnaaes i disse dammer uten fôring sjelden en større aarlig
produktion end 50 kg. pr. ha., i regelen mindre. —
Intensiv ørretkultur benytter sig helt av kunstig fôring.
Der brukes da talrike smaa langstrakte dammer av i
høiden 1.5 à 2 m. dybde. Dammenes størrelse varierer
almindelig mellem 100 og 1000 kvadratmeter. Til fôr
anvendes, hvor det er mulig, fortrinsvis billig vrakfisk
fra saltvandsfiskerierne, eller ogsaa billig ferskvandsfisk
og slagteriavfald. Der kan holdes fra 1.5—3 kg. fisk pr.
kvadratmeter, henholdsvis sommer og vinter. D. av
karper er av meget gammel oprindelse, hvorimot
ørretkulturen er forholdsvis ung. For tiden har begge slags i
mange lande naadd en høi utvikling, særlig i Tyskland
og Østerrike, hvor den spiller en væsentlig rolle i
landenes forsyning med fisk. Ogsaa i Danmark og det
sydlige Sverige har d. i den senere tid faat adskillig
betydning. I Norge er derimot en fordelagtig d. av karper
helt utelukket, navnlig paa grund av vor korte og
kolde sommer. Ogsaa ørretopdrætning i dammer har
hittil hos os været uten al betydning og har neppe
nogen fremtid for sig, dels paa grund av de klimatiske
forhold, navnlig for sterk og langvarig vinterkulde, dels
fordi man ikke her kan opnaa paa langt nær de høie
priser for den opdrættede ørret som betales i
Mellemeuropa for den i levende tilstand.
Dammagruppen, se Dammastock.
Dammāraharpiks, en klar og haard, lysegul harpiks
som faaes av trær av dipterokarpaceernes familie (f. eks.
hopea- og vateria-arter). D. er klar og gjennemsigtig og
anvendes derfor især til farveløse lakeringer.
Dammastock, Schweiz, fjeldtop i Dammagruppen,
den nordøstligste del av Berneralperne, er 3633 m. høi
og ligger paa grænsen av kantonerne Uri og Wallis.
Til Dammagruppen hører Galenstock (3897 m.),
Tierberg (3446 m.), Sustenhorn (3512 m.) o.: fl., av
gletsjere merkes Rhone-, Trift-, Winter- og Tiefen-gletsjer.
I en hule i nærheten av den sidste fandtes 1867 en
mængde røktopas.
Dammuslingerne (anodonta), store, indtil 20 cm.
lange, tyndskallede muslinger, som lever i stillestaaende
ferskvand. Ungerne, som svømmer omkring i vandet,
fæster sig ved en klæbrig traad til huden av
forbisvømmende fisker og borer sig ved hjælp av to tænder
paa skallene ind i disses hud; her gjennemløper de
sin forvandling; senere falder de unge muslinger ut og
lever fra nu av halvt nedgravet i bundens slam.
Da′mno, se Agio.
Da′mnum (lat.), skade. D. emergens brukes i den
| juridiske litteratur for at betegne skade paa
forhaandenværende værdier, positiv skade, i motsætning til
lucrum cessans, tapt vinding foraarsaket ved en
skadegjørende handling.
Damoisel, damoiseau [fdamwazl, damwazå′] (fr.),
formindskelsesord til dan, danz (av lat. dominus, herre,
sml. sp. don), i ældre tid betegnelse for sønnen av en
fornem kriger, før han blev væbner (nærmest d. s. s. page).
Nu i betydningen laps.
Damoiselle [damwazǽl], se Dame.
Da′mokles, ung mand som Dionysios den ældre av
Syrakus begunstiget. Da han berømmet Dionysios som
det lykkeligste menneske, overlot denne ham pladsen
paa sin trone. D. var først henrykt derover, men blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
