Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
989
overkant til øverste dæk 24.6 m., med et dypgaaende,
fuldt lastet, av 11.5 m. og et deplacement (s. d.) paa
45 000 ton, men der bygges stadig større baater. D.s
fart er ogsaa i stadig stigning. Alm. lastedampere gjør
8 à 9 mil i vakten, eller knob i timen, de hurtigste
krigsskibe 35 à 37 knob. De ovennævnte «Mauretania»
og «Lusitania», som gjorde henimot 25 knobs fart under
reisen over Atlanterhavet under sedvanlige
omstændigheter, hadde maskinkraft paa 70 000 hk. Det er en
kjendsgjerning at mens et d. med f. eks. en 800
hestekræfters maskine gjør 10 knob, vil der utkræves ikke
den dobbelte, men omtrent den firedobbelte, for at
drive det samme skib op i 20 knob. Efterhaanden som
ladningernes art og andre omstændigheter har betinget
det, har d.-typerne efterhaanden utviklet sig, saa at der
nu findes en mængde forskjellige. Grundtypen er det
glatdækkede skib med opbygninger forut, midtskibs
og agterut. Utviklingen fra denne er gaat mot større
og større overbygninger, som undertiden strækker sig
over hele skibets længde, over det egentlige hoveddæk.
Brønddækkere har sit navn fra en eller flere
saakaldte «brønder» eller avbræk i den fortløpende
overbygning, med tætte skanseklædninger.
Stormdækkeren har overbygning i hele sin længde og ovenpaa
overbygningen kun rækverk. Imellem disse typer findes
foruten mange forskjellige overgangsformer ogsaa de
saakaldte spardækkede skibe. Av hensyn til skibets
sikkerhet anbringes som regel vandtætte tverskibs skot
i passende antal, ialfald ett foran og ett agtenfor
maskinrummet. Desuten anbringes det saakaldte
kollisionsskot noget agtenfor forstævnen og ofte ogsaa et
agterskot. Man anbringer nu ogsaa som regel en
dobbelt bund under hele skibet for at forhindre vandet
saavidt mulig i at trænge ind i last- og maskinrum
ved grundstøtninger, og for at kunne gi skibet ballast
ved at fylde rummet i den dobbelte bund uten at
belemre lasterummene med sandballast o. l. Desuten
forsyner man dem gjerne med et rum for ballast nederst
forut og nederst agterut, de saakaldte skarptanker.
Skibets tyngdepunkt ligger som regel i nærheten av
vandlinjen for det lastede skib; kommer det til at ligge for
høit, vil skibet bli «rankt», d. e. det vil lægge sig noget
til den ene eller anden side, alt eftersom vind, sjø og
stuvning av last o.s. v. har tendens til at kantre det,
men samtidig bevæger skibet sig i sjøgang meget
makelig og bløtt. Kommer omvendt tyngdepunktet for langt
ned i skibet, vil det bli «stivt» og holde sig opreist i
kuling o. 1., men blir samtidig ubehagelig og haardt
i sine bevægelser i sjøn. — Vandets bærende kraft,
som er lik skrogets deplacement (s. d.), fordeler sig
for det lastede skib paa ladningen og skibets egen
vegt. Denne sidste bestaar atter av skibsskrogets vegt
og maskinens vegt. Er disse sidste store, f. eks. naar
der ønskes stor fart og derfor stor maskinkraft, vil
ladningens mængde forringes. For en almindelig
fragtdamper stiller forholdet sig omtrent saaledes: skrog
omkr. 24 pct., maskine omkr. 6 pct. og ladning omkr.
70 pct. av deplacementet. (Se planche Dampskibe,
sp. 975—78.)
Norges handelsflaates størrelse pr. 1 jan. 1918, 1919, 1920.
1919
ntal] (Br. teg ton] Antal al]r.re rsš! ton
sz (Br re ton]
Dampskibe « [1837]1652126]1763]1498677]1826)1637848
Motorskibe . .] 978 84801]1164] 113486]1382]) 166550
280124] 457] 253018
;
S keuil— 52
Å 1
Ialt ] sa17) 2058 5151]3474] 1892287] 3665) 2 057 418
Seilskibe : SES 602] 321 588] B3
Dampskibsfart—Dampveivalse
l
990
Dampskibsfart, se under de enkelte lande
(samfærdsel), samt Skibsfart.
Dampt [dã], Jean Auguste (1858—), fr.
billedhugger. Særlig heldig som fremstiller av barn. I
Luxembourg: «Johannes den døper» (1881), «Bedstemorens
kys» (1893). I gruppen «Melusine og ridder Raymondin»
(1894) er kvindefiguren utført i elfenben, den pansrede
ridder i metal.
Damptrykmaaler, se Manometer.
Dampturbīner. Ved disse utnyttes
bevægelsesenergien hos strømmende damp derved at dampen ledes
mot skovler i et turbinhjul, som derved sættes i
omdreiende bevægelse i likhet med turbiner for vand, s. d.
Da damp av høit tryk, som strømmer ut av et
mundstykke (straalespids), forlater dette med en hastighet av
op til 1000 m. pr. sek., maa skovlerne i hjulet utføres
ganske smaa og sættes tæt. — Den første d. som kom
til alm. praktisk anvendelse (1893), er konstruert av de
Laval. Denne er en partialturbine, hvor dampen
tilføres gjennem et eller flere mundstykker anbragt i skraa
stillng til turbinhjulet. Hjulkransen passeres av
dampen i aksial retning, idet den av skovlerne tvinges til
at forandre sin strømretning og derunder øve tryk paa
skovlerne, saa hjulet maa rotere med op til 30 000
omdreininger pr. min. Hjulet er anbragt paa en saa tynd
staalaksel at det under rotationen kan indstille sig
rigtig. Akselens bevægelse gverføres ved tandhjul til en
parallelt liggende aksel med ′1/10o saa stort
omdreiningstal (3000—1000), og hvorfra arbeidet kan avledes, f. eks.
ved rem eller ved direkte koblet aksel, til den maskine
som skal drives av d. — Parsons d. er nu den mest
brukte. Dampen tilføres samtidig til hele omkredsen
av turbinhjulet gjennem et faststaaende ledehjul med
skovler, som svarer til turbinhjulets. Et stort antal
saadanne ledehjul og turbinhjul er anordnet i række
efter hinanden, og dampen passerer dem efterhvert i
aksial retning. Herunder vil dampen ekspandere,
hvorfor g jennemgangstversnittene maa tilta efterhvert. Ved
Parsons specialkonstruktion danner turbinhjulene en
sammenhængende trommel, hvortil skovlerne er fæstet
i et antal som kan naa op til 60 000 i en d.
Mellemrummene mellem de tynde bronseskovler paa
turbinhjulet og de til den omgivende kapsel fæstede
ledeskovler maa være overordentlig smaa, saa at turbinen
maa forarbeides med nøiagtighet av 1/100mm. FKFor at
ophæve det aksiale tryk lar man dampens
gjennemstrømning for enkelte grupper av hjul foregaa i
motsat retning. Ved Rateaus d. er løpehjulene enkeltvis
fæstet til akselen og deres antal mindre end ved de
egentlige Parson-turbiner. Curtis d.-system er en
mellemting mellem Laval og Parson, idet dampen tilføres
gjennem grupper av ledekanaler og ledehjulsegmenter
fra det ene turbinhjul til det andet. — Da d. ikke kan
skifte omdreiningsretning, maa de, naar de brukes som
skibsmaskiner, forsynes med en skiftbar mekanisme for
bevægelsesoverføringen til propellen, eller der anbringes
særegne d. for bakning (agterovergang). — Lavals d.
utføres mest i mindre størrelser, fra 1 til 300 hestekr.,
mens Parson-d. bygges meget store, op til 30 000 hestekr.
i en enkelt turbine og med omdreiningstal som synker
med størrelsen, fra 4 000 til 750 pr. min.
Atlanterhavsdamperen «Mauretania» (jfr. Cunardlin jen og
Dampskib) har fire propeller som drives av to sæt d., hver
paa en høitryks- og en lavtryksturbine. Hvert sæt
leverer 34000 hestekr. Desuten har den to turbiner for
agterovergang. — D. er med hensyn til økonomi
(dampforbruk) endnu ikke stempeldampmaskinerne overlegne.
[Litt.: Dr. A. Stodola, «Die Dampfturbinen», 3 utg. Berlin
1905.] (Se pl. Dampmaskiner.)
Dampveivalse, se Veivalse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
