Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
993
Danckwardt Danevirke
994
Danckwardt, Henrik (d. 1719), sv. officer, komman- ] mænd, riksraadet, i det hele tat traadte i stedet for de
dant i Karlsten ved Marstrand. Da Tordenskjold 1719
hadde tat byen og havnen og lot fæstningen beskyte,
lot D. sig under presset av et lurende mytteri blandt
besætningen forlede til at overgi Karlsten med alle dens
forraad mot fri avmarsj. D. blev stillet for en krigsret,
dømt til døden og henrettet i Gõöteborg.
Dancourt [dãkū́r], Florent Carton (1661—1735),
fr. dramatiker, var først jurist, blev derpaa skuespiller ]
og senere skuespildigter. Han efterlignet Molières
farcedigtning og har skrevet en række komiske, mest
enaktsstykker, fulde av lune og humor, men drøie og
grovkornede. Av disse kan nævnes «Le chevalier à la mode»
og «Les bourgeois de qualité». Paa sine ældre dage
blev D. from og oversatte Davids salmer.
Dandenong, liten by i Australien, Victoria, 25 km.
sydøst for Melbourne, berømt ved de kjæmpemæssige
trær (eukalypter) som vokser i den nærliggende statsskog.
Dandin [dāãdæǣ′], en figur i en komedie av Molière,
en rik bonde som giftet sig med en adelig dame, hvilket
bragte ham ind i en mængde vanskeligheter. Hans
gjentagne utrop «Tu l’as voulu, George Dandin!» er blit et
ordsprog.
Da′ndolo, en ældgammel venetiansk adelsslegt. 1.
Enrico D. (1108—1205) blev 1192 doge i Venedig. I
1173 hadde han som gesandt i Byzants faat øinene
utstukket (maaske kun det ene); nu lykkedes det ham
gjennem det fjerde korstog at styrte det græske
keiserrike, idet han gjennemførte at korsfarerhæren paa den
venetianske flaate gik mot Konstantinopel, som indtoges
1204. Venedig fik, foruten handelsrettigheter, Morea,
øerne i Archipelagos og senere Kreta. D. hadde
tidligere erobret Genuas faste pladser i Istrien og utvidet
herredømmet i Dalmatien. — 2. Andrea D., doge
1343—54, forbandt sig med tyrkerne mot Genua, som
led nederlag. Under D. samledes Venedigs traktater i
to bøker og dets aarbøker, «Chronicon venetorum»,
paabegyndtes.
Dandy [dæ′ndi], laps, modeherre. Oprindelse ukjendt.
Danearv (oldn. dánararf, -fé) betegner i enkelte
nordiske retskilder og sagaer nærmest en falden arv, som
paa grund av mangel paa sikre arvinger hører under
kongen. Uttrykkets forklaring er ikke fuldt paa det
rene. I ældre norske love erstattet ved «aldauða arfr».
Danebrog, Danmarks riksflag (brog, d. e. uldduk),
rødt med hvitt kors, nævnes første gang i den svenske
rimkrønike ved omtalen av Nils Stensens indfald i
Ostergötland 1439. Imidlertid er dets bruk som nationalt
merke adskillig ældre, og dets navn sikkert ogsaa. Om
oprindelsen til flaget hersker uvisshet. En Slesvigmynt
fra Valdemar I og enkelte av Knut Vl’s mynter fra
Ribe og Lund viser et korsflag, rigtignok med liggendc
kors («Andreaskors»). Kjendt er sagnet om den
«himmelfaldne» fane fra Lydanisslaget 1219 (sagnet
fremtræder først 1527). Man vet imidlertid av billedlige
fremstillinger at endnu Valdemar Seier bar de tre løver
i sit banner; først i løpet av det 14 aarh. blev D.
Danmarks anerkjendte hovedbanner.
Danegjæld kaldes de ekstraordinære skatter som
kong Æthelred av England maatte utskrive for at skaffe
penger til at kjøpe de danske vikinger bort; derefter
bruktes det i England indtil midten av 12 aarh. hyppig
som betegnelse for ekstraordinære skattepaalæg.
Danehof kaldtes i tiden fra midten av det 13 til
begyndelsen av 15 aarh. de møter av danske stormænd,
hvis væsentligste formaal var at virke som en retsdag
for hele riket, idet danehofdomstolen dels var forum
for alle stridigheter mellem kongen og hans mænd, dels
appelret fra alle andre domstoler i riket. Eftersom i
løpet av 15 aarh. den faste kreds av raadgivende stor-
32 — Aschehougs konversationsleksikon II.
tidligere stormandsmøter, ophørte (efter 1413) ogsaa
indkaldelsen av det særlige danehofmøte.
Daneholm, se Danafjorden.
Danelag var i middelalderen betegnelsen for den del
av England hvor dansk og norsk lov gjaldt, d. e. som
i tiden 878—937 stod under nordiske herskere, og hvor
mange nordboere var bosat. D. omfatter
Northumberland og 15 eng. shirer (av ialt 32) nord for
«Vætlingastreet», den rom. hærvei fra London til Chester.
Danell, David (1605—1661), leder av danske
ekspeditioner til Grønland i aarene 1652—54. Hans
dagbøker kjendes i utdrag (ved Chr. Lund). Efter D.
opkaldtes Danells Fjord (ca. 61° n. br., grønl. Iluilek) og
Danells Øer paa ca. 65′/2:° n. br. ved Grønlands østkyst.
Daner, det folk hvorefter Danmark er opkaldt.
Navnet er dunkelt og sikkert ældgammelt. Opr. var d.
nærmest Skjoldung-stammen i Skaane og paa Sjælland,
men allerede omtr. 512 nævnes «danske stammer» paa
det jyske fastland. Baandet mellem de stammer som
gik op i d., maa søkes i samkvemmets livlighet over de
danske belter og sunde; et gammelt uttryk for dette
samkvem synes at være dyrkelsen av Nerthus (s. d.),
hvorom en hel række stammer i Jyllands nabolag samlet
sig nationalt paa Kristi tid. Som forpost for nordboerne
kom d. til at gi hele denne gruppe navn hos sydlige og
vestlige naboer. I vikingetiden satte sachser og franker
en ære i at avlede sin herkomst fra d., likesom en
Halvdan gamle, sikkert Skjoldungestamfaren, blev gjort
til fælles topfigur for nordiske fyrsteætter; disse
forestillinger hænger forøvrig sammen med sagnet om alle
gotiske folks avstamning fra Skandinavien (se Skandia).
Danev, Stojan (1858—), bulg. statsmand, sluttet sig
til Zankovičs parti, blev efter Stambulovs fald 1894
vicepræsident i Sobranjan, 1901 utenriks- og
kultusminister i Karavelos ministerium og jan. 1902
ministerpræsident og utenriksminister. Hans politik søkte nær
tilslutning til Rusland, og han prøvet derfor at hemme
den sterke bulgariske agitation i Makedonien. Vakte
derved sterk motstand og maatte mai 1903 vike for et
stambulovsk ministerium. Blev 1912 præsident for
sobranjan og decbr. s. a. formand for de midlertidige
fredsforhandlinger med Tyrkiet i London. Efter freden med
Tyrkiet 30 mai 1913 forhandledes med Serbien og
Grækenland, men juni s. a. blev D. ministerpræsident og
utenriksminister og hævdet steilt Bulgariens landekrav,
hvad der førte til den ulykkelige 2den Balkankrig (s. d.);
han gik av 16 juli under almindelig misnøie. Efter
kong Ferdinands abdikation okt. 1918 spillet han igjen
en kort tid en rolle som ententevenlig politiker.
Danevirke er en ældgammel grænsevold mellem
Danmark og Tyskland. Den er i sit hele anlæg nærmest at
jevnføre med de langvolder som flere steder, men navnlig
i Jylland, endnu er bevaret (se Diker). Dens betydning
som riksvern har dog bevirket at den ofte er utbedret
og utvidet, saa dens oprindelige karakter flere steder er
sterkt ændret. Dens endelige undersøkelse blev foretat
av det danske nationalmuseum 1901 («Nordiske
fortidsminder», I, s. 197—297), og dette banebrytende arbeide
maa i hovedsaken sies at ha løst spørsmaalet om
voldlegemernes indbyrdes tidsforhold. — Da Sønderjylland
1241 blev et eget hertugdømme, mistet D. derved sin
betydning, og i krigene i midten av 17 aarh. spillet
det en ubetydelig rolle. Inden krigen 1864 blev D.-
linjen atter gjort til basis for landets forsvar, og en
række skanseanlæg blev skutt ind i de gamle volder.
Men den danske hær magtet ikke at beskytte den lange
front. General de Meza rømmet stillingen 5—6 feb.
1864, hvilket kostet ham kommandoen. Efter freden
1864) rasertes voldene.
Trykt september 1920.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
