Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
999
øerne er der mange smaa sjøer, særlig paa Sjælland, i
nord saaledes de vakre Arre-, Esrom-, Gurre- og
Fursjøer. Der er mange smaa elver eller aaer i landet. Før
er nævnt Gudenaa, som er 150 km. lang; videre kan
nævnes Skiveaa, Storaa, Skernaa, Vardeaa, Kongeaa og
Nibsaa paa Jylland, Odenseaa paa Fyn og Susaa paa
Sjælland. — Bornholm er ganske forskjellig fra det
øvrige D., idet den dannes av fast, gammelt (omend
lavt) fjeld som Skandinavien; det høieste punkt er
Rytterknegten, 162 m. — Klima. D. har et temperert
kystklima med mild vinter og kjølig sommer, fugtig
luft og sterk blæst. Der er liten forskjel paa klimaet
i landets enkelte dele. Middeltemperaturen er omkr.
.7.6°, mens′ den koldeste maaned (jan.) har omkr. 0°
og den varmeste maaned (juli) har 15 °—17°;
naturligvis kan meget sterkere kulde og hete indtræffe,
saaledes er i Kjøbenhavn maalt — 25°, mens den laveste i
D. maalte temperatur er — 29.6 °. Det blæser meget
i D., især fra vest, og paa Jyllands vestkyst er der ofte
vestenstorm. Skjønt luften er fugtig, er nedbøren ikke
stor, omkr. 600 mm. I forhold til landets
beliggenhet er klimaet mildt, og det er gunstig for jordbruk. —
Planteverden. D.s planteverden tilhører i
plantegeografisk henseende det mellemeuropæiske skogomraade
som omfatter Østersjøens og Vesterhavets kystlande,
hvortil ogsaa hovedparten av Storbritannien medregnes.
Den omfatter av vildtvoksende arter omkr. 1400
forskjellige karplanter (blomsterplanter, bregner,
kraakefotarter og snelder) og omkr. 450 mosarter. I forhold
til landets størrelse rummer D.s planteverden ret
betydelig avveksling og en hel række mere eller mindre
skarpt avgrænsede «plantesamfund». Paa Sjælland, Fyn
og i Østjylland er bøken herskende skogtræ (de plantede
skoger bestaar væsentlig av naaletrær), paa Lolland,
Fulster og de andre sydlige øer spilter den vikende
ekeskog endnu en rolle. Til bøkeskogen er knyttet
forholdsvis faa urter, de fleste blomstrer tidlig om vaaren
inden eller samtidig med bøkens løvspring.
Skogbunden kan da som ved et trylleslag dækkes av et
farvestraalende teppe av blaa, gule og hvite anemoner,
primula-arter, lerkespore, lungeurter (pulmonaria),
guldstjerne m. fl. Senere er bøkeskogen fattig paa blomstcr,
dog kan snylterot og rederot blomstre under løvtaket i
dyp skygge. Den aapne, lyse ekeskog har et langt mere
avvekslende præg, eken er blandet med lind, alm, ask,
uvnbøk, løn, hagtorn, hassel, slaapen og andre
løvfældende trær og busker. Bundfloraen er rikere end i
bøkeskogen. Paa de jyske heder synker ekeskogen til
at bli lavt krat (ekepurrer), som oftest er rester av
fortidens skoger. — Lyngheden omfatter et særlig
plantesamfund, hvor røslyngen endnu dækker milevide
strækninger; dens følgeplanter er hovedsagelig lave, sterkt
grenede, stedsegrønne dvergbusker av samme præg som
den selv; blandt de mere fremtrædende kan nævnes
klokkelyng, melbær, tyttebær, skindtryte, krækling og
bladlyng, desuten findes her ogsaa ener og genista. Til
lynghedens urter hører flere arter kraakefot, skorsoner,
solblom, lyngmaure og søtearter. Imellem og under
lyngen vokser laver og moser, som nu og da selv kan
være ene om at danne hedestrækninger. — I Vestjylland
og, i ringere grad, andensteds huser klitterne en
eiendommelig flora, hvor strandrug, agropyrum junceum og
marehalm er de tre hovedgræs; her træffes urter som
strandkaal (crambe maritima), asparges, strandarve,
strandtistel, strandreddik, strandasters samt klitrose
(rosa pimpinellifolia) og hagtorn. Grænsen mellem land
og hav kan, navnlig paa lerbund, utgjøres av «vader»,
hvor salturt er fremherskende, landdannende plante;
indenfor vaderne træffes ofte utstrakte strandenger med
tæt bevoksning av forskjellige græs, av trehake, strand-
Danmark
1000
kjæmpe, strandnellik og andre lavtvoksende urter. — I
de danske myrer træffes de «insektætende» planter
soldug og tættegræs, almindelig sammen med mygblomst,
tranebær og myrhat, mens myrulden farver sine
voksesteder skinnende hvite. I torvgravene svømmer
blærerot, hottonia, hydrocharis og stratiotes, langs bredderne
kneiser den gule sverdlilje, det rosenrøde brudelys
(butomus umbellatus) og hvite skjermplanter med
iøinefaldende blomster. Nede i torven ligger de gamle
vidnesbyrd om D.s tidligere planteverden gjemt, saaledes
stammer av furu og den nu i D. helt utdøde hornnøtt,
som er fundet adskillige steder. — Ferskvandene
indrammes ofte av bredere eller smalere plantebelter; ytterst
rager kongleaks op med sine ranke, ugrenede stængler,
længere inde mot land er tætte bevoksninger av takrør
yderst almindelige. Ute i selve vandet træffes de
talløse, mikroskopiske alger, som sammen med forskjellige
dyreformer sammensætter det fritsvømmende «svæv».
Paa en dybde av indtil 15 m. strækker de
eiendommelige kransnaaler sig fra bunden op mot overflaten, som
paa lavere vand dækkes med svømmende, hvite og gule
vandliljer, vandaks, hydrocharis og vandranunkler. Helt
nedsænkede i vand vokser hornblad (ceratophullum),
zannichellia, vandpest og isoëtes. Overflaten paa mindre,
stillestaaende dammer og pytter skjules tit under
andemat eller alger. — Særlige, snævert begrænsede
floraomraader træffes bl. a. paa Møens Klint, hvis kalkbund,
likesom i Allindelille skog ved Ringsted, huser mange
sjeldne eller alene her voksende arter, særlig tilhørende
orkidéerne. Ogsaa Bornholms granitklipper klædes med
en eiendommelig plantevekst, hvoriblandt smukke
bregner og lavarter. — Dyreliv. De dyr som nu tilhører
D.s fauna, er for størstedelen indvandret efter istiden.
Tilbake fra denne tid findes foruten endel høinordiske
fugler, som ialfald gjester D. om vinteren, væsentlig
repræsentanter for krebsdyrene og bløtdyrene. Den
øvrige og overveiende del av D.s fauna bestaar av
former som efterhaanden er indvandret, hovedsagelig fra
syd, og den har derfor ogsaa mest likhet med det
nordlige Mellemeuropas fauna; flere arter har netop sin
nordgrænse i D. — Sin rikeste utvikling naadde D.s dyreliv
i stenalderen (litorna- el. tapestiden); efter den tid er
en mængde arter forsvundet (av pattedyr: bjørn, gaupe,
ulv, vildkat, elg, urokse, bison og bæver, av fuglcr:
geirfugl, sortspette, tiur o. fl., knokkelrester av flere av
disse dyr er fundet i kjøkkenmøddingerne).
Tilbakegangen skyldes for de lavere havdyrs vedkommende en
nedsættelse av sjøvandets temperatur og saltholdighet
(en følge igjen av at de indre farvande ved landets
hævning er blit avsperret fra aapen forbindelse med
de store have), for de større havdyrs vedkommende
mangel paa føde, da de lavere dyr forsvandt. Land- ogJ
ferskvandsdyrenes forsvinden skyldes i første række
menneskets indgripen, dels direkte ved jagt, dels
indirekte ved landets avskogning og opdyrkning, ved
fabrikanlæg omkring vasdragene o. s. v. — Det lavere
dyreliv ved D.s kyster er betydelig artsfattigere end ved
Norges. Av økonomisk betydning kan blandt bløtdyrene
nævnes blaamuslingen og østersen, blandt krebsdyrene
hummeren og den almindelige ræke (roskilderæken,
palæmon fabricii). Østersen, som i
helt ind i Østersjøen til Kielerfjord, findes nu kun i det
nordvestlige Kattegat og i Limfjorden, paa det sidste
sted i saa betydelig mængde at der her drives et
lønnende østersfiskeri (limfjordøsters).
fauna omfatter omkring 170 arter, hvorav ′/4 tilhører
havet, kun et mindretal av disse har økonomisk
betydning. De vigtigste fiskerier er aale- og rødspettefisket,
3
stenalderen var J
almindelig i næsten alle D.s fjorder og belter og gikJ
Den danske fiske-]
derefter kommer sildefisket og torskefisket. — Av pad-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
