Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
997
traadte 1886 ved Hj. Brantings side i redaktionen av
«Socialdemokraten», men grundla 1887 i Malmö
bladet «Arbetet», som snart blev partiets hovedorgan for
Sydsverige, fik 1888 atten maaneders fængselsstraf for
sine angrep paa Malmös domstol, men fortsatte bakefter
sin propaganda. Efterhaanden indtok han dog et
taktisk mere moderat standpunkt, og 1897 formulerte han
ved socialistkongressen i Stockholm partiets reviderte
program. Han skrev bl. a. «Socialdemokratien, dess
uppkomst och utveckling» (1893).
Danien, se Kridtformationen.
Danile′vskij, Grigorij Petrovitsj (1829—90), russ.
romanforfatter. Efter en tid at ha foretat studier i
klosterarkiver virket han i sin hjembygd for
folkeundervisningen og filantropiske foranstaltninger. Hans
romaner, hvorav kan nævnes «Flygtningerne i
Nyrusland», «Den 9de bølge» og «Potemkin ved Donaw»,
omhandler væsentlig emner fra det 18 aarh.
Danile′vskij, Nikolaj Jakovlevitsj (1822—85),
russ. natur- og samfundsforsker. Deltok i en mængde
ekspeditioner og forskningsreiser fra Ishavet til det
Kaspiske Hav, særlig vedrørende klima, jordbruk og fiske.
I sit store arbeide «Darwinismen» kritiserte han Darwins
teorier ut fra etiske synspunkter. Sin største berømmelse
vandt D. gjennem sit arbeide «Rusland og Europa», hvori
de panslaviske teorier sattes i et filosofisk system.
Da′nilo I Petrovitsj Njegosj (1826—60), fyrste av
Montenegro (1851—60), efterfulgte sin farbror Peter II
som «vladika», d. e. baade verdslig og geistlig
overhoved, men opnaadde 1852 av den russiske keiser at
faa adskilt disse værdigheter og fik utnævnt en
slegtning til metropolit, mens han selv kaldtes «gospodar»,
d. e. herre. En krig som D. førte mot Tyrkiet,
stansedes av Østerrike, og av hensyn til dette maatte han
holde fred under Krimkrigen; siden nærmet han sig
Frankrike og søkte ved en reise til Paris Napoleons
hjælp til en landutvidelse. I en ny krig mot Tyrkiet
1858 seiret Montenegro ved Grahovo, hvorpaa
stormagterne mæglet fred. I fredsperioden gjennemførte D. en
del reformer, en ny lovbok 1855 og alm. vernepligt. D.
egtet 1855 Darinka Kvekitj (1837—92), datter av en rik
serbisk kjøbmand, men efterlot ingen sønner. D.
dræptes med et pistolskud av en landsforvist montenegriner.
Dani′smer kaldes i norsk skrift og tale ord og
konstruktioner, som er eiendommelige for d. i mots. til god n.
Dankâli (fl. danåâkil), bedsjastamme mellem det Røde
Hav og de abessinske prov. Amhara og Sjoa. D. er
splittet i et antal av over 40 smaa nomadestammer med
egne høvdinger. De lever væsentlig av kvægdrift og
karavanetransport, ved kysten tillike av fiskeri; tidligere
var ogsaa slavehandel en vigtig erhvervsgren. Av
legemsbygning er de høie og slanke, velvoksne, hudfarven
mørkebrun, haaret langt og glat eller lokket,
ansigtstrækkene skarpe og regelmæssige. De er fanatiske
tilhængere av Muhammeds lære, urolige og krigslystne,
hvorfor stammefeider er almindelige.
Dankl, Victor v. (1854—), østrr. kavalerigeneral,
blev dragonløitnant 1874, gjennemgik krigsskolen og
var ansat i generalstaben 1899—-1903.
1912 i Agram og senere korpschef i Innsbruck. Under
Verdenskrigen var han fører for 1 østrr. armé mot
Rusland, senere paa den italienske front.
Da′nkov, Rusland, by i guvernement Rjasan; omtr.
10 000 indb. Bekjendt domkirke.
Danmark har et flateindhold av ca. 42871 km.. og
er saaledes et av Europas mindste lande, vel 1/s av
Norge. Det nordligste punkt er Skagen, omtr. 57° 45°
n. br., det sydligste Gjedser Odde paa Falster, 54°° 333/2 ′
n. br. Landet omgives av Nordsjøen (Vesterhavet),
Skagerak, Kattegat og Østersjøn samt de sunde som
Danien—Danmark
|
|
|
Divisionschet
998
f
forbinder disse to have. Det deles naturlig i dcn
Nørrèjyske Ø, den Jyske Halvø, som er landfast
med Tyskland, og øerne, ialt omtr. 150. Den
Nørrejyske Ø er 5 166 km.′, den Jyske Halvø (de sønderjyske
landsdele iberegnet) ca. 24 400 km.′²; største bredde er
omtr. 170 km. Øerne falder i 3 grupper: 1. Den
sjællandske, skilt fra Sverige ved Øresund, som paa det
smaleste (ved Helsingør) bare er 4 km. bredt; den
største ø er Sjælland, 7000 km.′ (d. e. litt mindre end
Vest-Agder fylke), andre ør er Amager og Møen. 2.
Den fynske, skilt fra foregaaende ved Storebelt og
fra Jylland ved Lillebelt, som paa det smaleste bare er
700 m. bredt; den største ø er Fyn, 2977 km.′ (d. e.
større end Vestfold fylke), andre øer er Ærø, Taasinge
og Langeland. 3. Den lolland-falsterske, syd
for Sjælland, største øer Lolland, 1 228 km.3, og
Falster, 514 km.3 Desuten hører til D. endel spredte øer,
Læsø og Anholt i Kattegat, Samsø mellem Sjælland
og Jylland og Bornholm i Østersjøen sydøst for Skåne.
Kysterne. Jyllands vestkyst er meget farlig.
Utenfor ligger der 2—3 rækker med sandrevler med
grundt vand. Her foregaar mange forlis, og der er
derfor oprettet en sammenhængende kjede med
redningsstationer paa kysten. Gode havner mangler fuldstændig
undtagen i sydvest, hvor der indenfor Fanø er en god
havn (Esbjerg) med adgang for mindre skibce. Kysten
gaar retlinjet eller danner store flate buer; de to fjorder
Ringkjøbingfjord og Nissumfjord er grunde og adskilt
fra havet ved klitter. «Fra syd mot nord følger de
fremspringende nes Blaavandshuk, Hanstholm, Hirshals,
mellem hvilke Jammerbugten; Hirshals er nærmest
Norge, 113 km. fra Øst-Agderkysten; længst i nord ender
Jylland i Skagens odde. Den nordre del av Jylland er
forøvrig en ø, idet Limfjorden adskiller den helt fra den
sydlige del. De øvyrige danske kyster er sterkt uttunget
av havet; der er flere gode havner og mange fjorder,
Mariager-, Randers-, Horsens-, Vejle- og Koldingfjorden
paa Jyllands østkyst, Odensefjorden paa Fyn, Isefjorden
paa Sjælland. — Naturen. Overflaten bestaar mest
av løse jordlag, morænemateriale og lagdelt ler, sand og
grus; disse lag er istidsdannelser, ført til D. fra
Skandinavien under istiden. Underlaget for disse dannelser
bestaar mest av lag fra kridttiden, mange steder av rent
skrivekridt, som hist og her stikker op av de løse
jo1rdlag, f. eks. i Møens Klint, som er 143 m. høi og har
spidse former, og i Stevns Klint paa Jyllands østkyst;
nogen steder danner ogsaa lag fra tertiærtiden
underlaget. Overflaten er forøvrig bølgeformig, idet D. nok
er et lavt, men ikke netop flatt land. Jylland er høiest
og mest bakket. I det østlige Jylland gaar fra nord
mot syd et bakkedrag, hvis høieste punkt, Ejer
Bavnehøi, er 172 m. (det høieste punkt i D.); længer nord er
det bekjendte Himmelbjerg som bare er 146 m.
Landskapet er her meget kupert, og der er fuldt av smaa
indsjøer; i en vakker dal mellem bakkerne flyter mot
nord den største elv i landet, Gudenaa. Vest for disse
bakker er landet mere flatt, og her utstrækker hederne
sig; her dannes jordbunden av ufrugtbar kvartssand,
ofte sammenkittet til en fast sten, uigjennemtrængelig
for planterøtter, den saakaldte al. Ute ved havet er der
store hauger med løs sand, klitter; sanden er blæst op
av vinden fra havbunden, naar denne ved fjæretid ligger
tør. Klitterne blæses av vinden stadig længer indover,
men nu er man begyndt at beplante dem med marehalm
og buskfuru for at stanse sandflugten. Øerne er mest
bakket som det østlige Jylland. Fyn naar i Frøbjerg
Bavnehøi i sydvest en høide av 131 m., mens Sjællands
høieste punkt, Gyldenløves Høi, er 126 m. Lolland og
Falster er ganske lave, det høieste punkt paa Falster
er bare 44 m.; Lolland er en eneste slette. Ogsaa paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
