Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1005
socialdemokratiet med 300 394 40.8, det konservative ]
folkeparti med 201 918 27.4 og de radikale med 122 122
16.6, og de fire partier fik henholdsvis 48, 42, 28 og 17;
de hadde saaledes alle overskud, til gjengjæld fik en
del smaapartier for ringe repræsentation. Tidligere
foregik valgene udelukkende i opstillingskredser, og absolut
flertal behøvedes ikke for at gjennemføre en kandidats
valg. Av landstingets 72 medlemmer vælger tinget selv
ved forholdstalsvalg de 18 ved en valgperiodes utløp (for
den næste periode), resten vælges av valgmænd i 7
landstingskredser, som omfatter store omraader
(saaledes hele Jylland kun 2). Valgmændenes antal
bestemmes kredsvis efter folketallet (1 for hver 1000 indb.),
og de uttages partivis efter det antal stemmer partiet
opnaar i kredsen. Valgene til folketinget gjælder for
4 aar, til landstinget for 8 aar; valg til landstinget
avholdes dog hvert fjerde aar, og halvdelen av de
kredsvalgte medlemmer avgaar saaledes hver gang.
Kongen kan iøvrig naarsomhelst opløse folketinget, men
kun i særlige tilfælde landstinget. Grundlovsændringer
kan ikke foretages, før en ny riksdag har godkjendt
forslaget (i begge ting), og vælgerne derefter ved en
folkeavstemning har avgit saa mange stemmer for
ændringen som svarer til 45 pct. av det hele vælgertal.
Kongen har formelt absolut veto ved love, men følger
parlamentarisk statsskik og underskriver de ved begge
tings samstemmige beslutning tilblevne love. Er
tingene uenige, kan mægling forsøkes i et fællesutvalg,
men vedtages dettes indstilling ikke likelydende i begge
ting, er lovforslaget bortfaldt.— Forvaltningen.
Der er for tiden (1920) 12 ministerier (departementer).
Lokalforvaltningen foregaar dels gjennem embedsmænd,
dels gjennem kommunalt selvstyre. Landet er delt i
19 øvrighetskredser og 130 underøvrighetskredser. —
Vaaben. D.s vaaben var oprindelig tre løver i et med
hjerter bestrødd skjold. Tegningen sees av Knut VI’s
segl fra 1190, og man
vet at løverne var blaa,
feltet gyldent. I
tidernes løp undergik
vaabenet, eftersom
grænserne forandredes og
sammen med kongernes
titel, en række
forandringer. I det store og
hele har det siden 1819
hat følgende skikkelse:
Et ved et
danebrogskors firdelt
hovedskjold, hvis kvarterer
indeholder de enkelte
rikslandes vaaben: 1.
over til venstre: tre
kronede blaa løver omsat
Danmarks riksvaaben. av ni røde hjerter i
gyldent felt (D.s
oprindelige vaaben); 2. over til høire: to blaa løver i
gyldent felt (Slesvig); 3. under til venstre, tverdelt, øverst:
tre guldkroner i blaat felt (unionen fra Christian III’s
tid), nederst, kløvet, til venstre: hvit falk i blaat felt
(Island), til høire, atter tverdelt: øverst hvit væder i blaat
felt (Færøerne), nederst sittende isbjørn i blaat felt; 4
under til høire, tverdelt: øverst gaaende blaa løve over
ni røde hjerter (de Gother) i gyldent felt, nederst kronet
gylden lindorm i rødt felt (de Vender). Ovenpaa
hovedskjoldet er lagt et midtskjold som ogsaa er firdelt: 1.
over til venstre: Holstens nesleblad, tre svævende,
ituskaarne blade i sølv, fastholdt med tre sølvnagler til et
midtskjold i sølv og rødt; 2. over til høire: gaaende
sølvsvane med guldkrone om halsen i rødt felt (Stor-
Danmark
horst).
1006
marn); 3. under til venstre: gyldenklædt rytter med blaat
skjold og gyldent kors paa hvit hest og i rødt felt
Ditmarsken); 4. under til høire: gyldent hestehode i
rødt felt (Lauenburg). Paa midtskjoldet er lagt et litet,
kløvet hjerteskjold, som betegner kongehusets
avstamning, til venstre: to røde bjelker i gyldent felt
(Oldenborg), til høire: svævende guldkors i blaat felt
(Delmen-Hovedskjoldet holdes av to vildmænd med
mandshøie køller i den frie haand. Skjoldet og
mændene er omgit inderst av Danebrogsordenens, ytterst av
Elefantordenens kjede, og det hele har som bakgrund
den purpurfarvede og hermelinsforede kongekaape med
kongekronen over. — Flag. Det danske nationale flag,
Danebrog (s. d.). findes som splitflag anvendt for
krigsflaaten idetmindste fra 15 aarh., reglementert dog først
fra Christian IV’s tid. Under Christian VII indførtes
Danebrogsflaget i hæren. Handelsflaget har hjemmel
i forordning av 11 juli 1748 og lov av 13 mars 1867,
som bestemte at intet dansk skib som ikke er
regjeringsskib, maa føre andet end det alm. handelsflag;
herfra er dog senere gjort endel særlige undtagelser.
Nationalflaget, opr. høirødt, av Niels Juel forandret til
kraprødt, har hvitt kors, hvis bredde er ′1/ av flagets
egen. Orlogsflaget har split, hvis to tunger er ′/4
ganger længden av de ytterste firkanter. Handelsflaget har
ingen split. Lodsflaget er handelsflaget med hvit bord.
— Finansvæsen. Herunder behandles dels statens,
dels kommunernes finanser. 1904—05 androg samtlige
kommuneskatter til 44 mill. kr., samtlige statsskatter til
70 mill. kr. Samtidig var gjælden henholdsvis 204 og
241 mill. kr. Ved utgangen av finansaaret 1918—19 var
gjælden vokset til henholdsvis ca. 600 og 780 mill. kr.
— Statsregnskapets hovedposter 1918—19:
Indtægt:
Domænerae—-trtT .. lkr. 4 915 000
Statsbanerne » — 16 100 000
Andre aktiver ã » 300 000
Eiendomsskyld m. v. » 9 887 000
Indkomst- og formuesskat » 2309262 000
Andre direkte skatter . » 7 654 000
Told . » 24 494 000
Ølskat : » 13 063 000
Roesukkeravgit » 6 113 000
Brændevinsavgift » 18 363 000
Stempelavgifter » 58 099 000
Arveavgift . e irith3e IAA3 7 654 000
Retssportler . . ea3 9 094 000
Andre indirekte avgifter . » 16 908 000
Post- og telegrafvæsenet . » — 623 000
Klåsselottetiet » 1 518 000
Diverse indtægter aI 42 029 000
Renter og beholdninger og fordringer » 27 788 000
Tils. kr. 461 459 000
Utgift:
De øverste statsmyndigheter og
statsministeriet . . PnseneKr. 4 405 000
Gjældens forrentning a rB. 25 419 000
Pensioner, inv alideforsørgelse šte rphen 5 249 000
Utenriksministeriet.... . . » 2 475 000
Landbruksministeriet.. . » 10 377 000
Alderdomsunderstøttelse . » 13 859 000
Sykekasserne . » 5 121 000
Tilskud til Rommunerme»« » 1 503 000
Indenriksministeriet forøv rig ordinært » 7 969 000
Indenriksministeriet ekstraordinært. . » 290 633 000
Ministeriet for offentlige arbeider » 2 644 000
Justis-, politi- og fængselsvæsen . » 6 624 000
9 897 000
—2
Medicinalvæsenet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
