Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1011
Justisministeriet forøvrig . kr. 4 670 000
Kirkelig øiemed . i192
Folkeskoler, seminarier, høiskoler,
kurser, folkeboksamlingerne, abnorme etc.
Kunstanstalter og samlinger
rilskud til universitetet «. . Û ]
» 36 582 000
Tilskud til statens høiere almenskoler .
Kultusministeriet forøvrig
Krigsministeriet » 87 151 000
Sjøvermnetw»» 33 826 000
Eods- og fyrvæsenet ett.. . »z» 5 049 000
Toldvæsenet AA K ã
Finansministeriet forøvwrig.....»9` S9096,000
Islaud(Weigsns 33 353 000
Avdrag paa statsgjælden. .» 4 263 000
Handelsministeriet . . » 2 849 000
Tils. kr. 616 752 000
Tallene for 1918—19 er sterkt præget av
krigsforholdene, som paala staten en række store ekstraordinære
utgifter, først og fremst til militærvæsenet, dernæst til
dyrtidshjælp til den mindre bemidlede befolkning,
endelig til forhøielse av alle embedsmands- og
funktionærøgager. Den sidste utgiftsstigning fordeler sig jevnt over
alle ministerierne, utgiften til dyrtidshjælp (og
prisregulerende foranstaltninger) har derimot særlig
belastet indenriksministeriets budget, som viser en
kolossal stigning. Til gjengjæld er statens indtægter ogsaa
steget sterkt, som det fremgaar av foranstaaende tal.
De direkte skatter har baaret størstedelen av statens
stigende behov for indtægter (merindtægtsskat og
forhøielser av den almindelige indkomst- og formuesskat).
Under stempelavgifterne er opført den nye børsskat
(omsætningsskat av værdipapirer), Statens
erhvervsvirksomhet har derimot ikke, trods sterkt forhøiede
takster (jernbane, post, telegraf), kunnet bære den
voldsomme fordyrelse av lønningskonto, brændselskonto m. v.
— Næringsveier. Landbruket er
hovednæringsveien. Derav lever over to femtedele av landets
befolkning. Det deler sig i tre, oftest dog inderlig forbundne
grener, jordbruk, skogbruk, havebruk. Jordbruket er
av disse langt den vigtigste. Det hertil benyttede areal
utgjorde i 1901 omkr. 28 900 km.′: eller 29 mill. maal
aker og eng. Utviklingen av D.s jordbruk har, særlig
i det sidste femtiaar, været rask. Siden aar 1800 er
opdyrket 4 700 km.3 (de store hedearealer i Jylland er
saaledes nu næsten overalt tat under plogen), og nu
lægges mest vegt paa at forbedre det som allerede er
dyrket. For hver besaadd hektar jord høstes i
gjennemsnit omtr. 2 ton korn; med et kornareal av ca. 11 000
km.² fremkommer da i et normalt aar 2.2 mill. ton korn.
Dertil kommer den store avl av rotfrugter, som i de
senere aar har utgjort ca. 13.5 mill. ton (herav
sukkerroer 1 mill. ton). D.s jord er fordelt paa mange
brukere, næsten alle selveiere. Gaardbrukenes antal var i
1905 omkr. 212000. Smaabrukenes antal er i det sidste
sterkt øket, hvad delvis er en følge av statens
jordbrukspolitik: antallet av store bondegaarder derimot noget
formindsket. Jordbrukets indtægter kommer for en
væsentlig del av rationel utnyttelse av husdyrene. Av
storfæ holdtes i 1914 omkr. 2 463 000 stkr., i forhold
til areal og folketal flere end i noget andet land. De
to fæslag, det røde danske og det svartbrogede jyske,
har naadd en høi, omtrent jevnbyrdig utvikling. Staten
søker at fremme husdyrbruket paa mange maater, ved
tilskud til avlsforeninger, dyrskuer, kontrolforeninger
o. s. v. Melken forædles mest til smør, landets
vigtigste utførselsartikel; herav tilvirkedes i 1914 ca. 117 mill.
kg. og utførtes 95 mill. kg. til værdi 213 mill. kr.
Svineholdet (2/2 mill. svin) gav en utførselsværdi av ca. 180
Danmark
1012
mill. kr. i 1914. Faare- og gjeteholdet er mindre
betydelig. Der holdes 15 mill. høns, hvorav egg for 36
mill. kr. aarlig utføres. — Det samlede
utførselsoverskud av husdyr og husdyrprodukter var i femaaret
1901—05 omkr. 259 mill. kr., indførelsoverskuddet av
korn og fôrstoffer i s. a. omkr. 100 mill. kr. Av den
samlede utførselsværdi i aarene før Verdenskrigen (600
à 700 mill. kr.) falder de ′o paa landbruksprodukter.
Til gjengjæld indførtes til anvendelse i landbruket
betydelige mængder fremmede fôrstoffer (før Verdenskrigen
ca. 3/10 av en samlet indførsel paa 800 à 900 mill. kr.).
Skogbruket. Skogarealet er i det hele henved 3300
km.3, derav ikke fuldt det halve paa private hænder.
Havebruket har i det sidste gaat meget sterkt frem.
Havearealet var i 1870 omkr. 20 000 ha. og er f. t. omkr.
40 000 ha. Frugt og grønsakers anvendelse er tilsvarende
tiltat. — Jagtens hovedtermin er 16 sept.—31 decbr.
Dens vigtigste metoder drivjagt og jagt med hønsehund.
Kron- og daavildt parkeret. Raavildt fornemste
klovvildt. Hare fornemste haarvildt. Fjærvildt særlig
raphøns, fasaner, ænder, bekkasiner, snepper. Aarfugl
sjeldnere. Tiurfugl under indførelse. Vildtet værdifuldt og
let avhændelig. Av rovdyr kan nævnes ræv, maar, oter.
De større rovdyr findes ikke, derimot de vanlige
skandinaviske rovfugler. Jagtens forhold til Norges
karakteriserer følgende tal: Danmark 28 400 km.² indmark,
3 800 km.3 vildmark, folketal 2 588919. Norge 9 000
km.2 indmark, 313 000 km.Å vildmark, folketal 2 250 000.
F iskeriet er en ældgammel næringsvei i Danmark.
I de senere aar har særlig saltvandsfiskerierne tat sterkt
opsving som følge av teknikkens, redskaperne og deres
bruks, utvikling, men fiskeriets muligheter utnyttes dog
endnu ikke saa sterkt som ønskelig. Anvendelse av
motordrift i fiskefartøierne har skapt et havfiske i
Nordsjøen, Skagerak og Kattegat. Fangstværdien av
saltvandsfiskerierne, som i 1895 utgjorde 6 021 490 kr., var
i 1905 steget til henimot det dobbelte, 11 422262 kr.,
og før krigen til 17.3 mill. kr.; krigsaarene har bragt
utbyttet op paa ca. 50 mill. kr. Samtidig med
teknikkens utvikling har nye love, ophævelse av gamle
privilegier, oprettelse av laanekasser og assuranseforeninger,
spredning av kundskaper gjennem fiskeritidsskrifter m.
m. i høi grad medvirket til denne næringsgrens
utvikling i, D. De for D. vigtigste saltvandsfisker er:
rødspette o. a. «flatfisker»; torsk og hyse («rundfisker»)
og sild. Desuten foregaar der langs kysterne et
indbringende aalefiske med ruser, naar aalen om høsten søker
fra Østersjøen og ferskvandene ut mot havet. Av
mindre fiskerier kan nævnes makrel-, horngjæl-, hummer-,
ræke-, lakse- (især ved Bornholm) og østersfisket (i
Limfjorden). I ferskvand er aalefisket det mest
indbringende. Forøvrig kan nævnes laksefangsten i saakaldte
laksegaarder (Gudenaa), ørret-, gjedde- og aborfisket. —
Handel. Et glimrende tidsrum i den danske handels
historie fik en brat avslutning 1807. Derefter laa
handelen indtil aarhundredets midte overveiende i Hamburgs
hænder. Senere har den utviklet sig kraftig og frit med
landets egen produktion og forbruk som grundlag; i
ældre tider bestod den for en stor del i transit. Den
samlede værdi av indførselen til forbruk (altsaa med
fradrag av det gjenutførte) og av utførsel av indenlandske
varer var 1896—1900 gjennemsnitlig henholdsvis 366 og
250, 1901—06 444 og 342, 1906 559 og 393 mill. kr. og
1914 som ovenfor angit (under omtalen av
landbruksforholdene). Den har saaledes vist en meget sterk
utvidelsesevne. Utførselen er paafaldende ensidig, idet, som
nævnt, 91 pct. av dens værdi skyldes landbruket alene
(i 1906: hester og føl 17.41, hornkvæg 24.58, smør 161.78,
flesk og skinker 83.37, kjøtvarer 12.58, egg 25.50, andre
Đ
matvarer av dyr 16.18, kornvarer og belgsæd 7.32, fôr-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
