Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1013
stoffer og frø 2.52 mill. kr.), men industrivarerne gjør sig
dog efterhaanden mere gjældende i handelsregnskapet
(motorer, cement, øl, sukker). Indførselen er mere
spredt over raa- og hjælpestoffer, færdige industrivarer
og kolonialvarer. Transitgodsets (d. v. s. utenlandske
varers) værdi var 1906 166 mill. kr. Denne transit
iberegnet blev der 1906 i mill. kr. henholdsvis indført fra
og utført til: Danske atlanterhavsøer 6.95 og 6.16, Norge
12.17 og 14.28, Sverige 62:63 og 48.39, Rusland 77.32 og
32.39, Tyskland 233.69 og 124.39, Storbritannien og
Irland 110.59 og 291.17, Nederlandene 18.45 og 0.72,
Belgien 10.57 og 2.19, Frankrike 17.96 og 1.58, de Forenede
Stater 128.61 og 25.54, andre og unavngivne lande 46.68
og 12.76, tilsammen 725.63 og 559.51 mill. kr. Av
utførselen gik 52 pct. til England (smør, flesk, egg), til
Tyskland 22 pct. (hester, hornkvæg, kjøt), til Norge vel
2.5 pct. (landbruksprodukter). I indførselen deltar
Tyskland med 32 pct. (industrivarer, transit), England med
15 pct. (kul, bomuldsvarer, skibe), Norge kun med 1.7
pet. (trælast, cellulose, fisk), Paa Kbh. alene falder ′/10
uav værdien for indførsel til forbruk, /10 av utførselen av
landets produkter og 9/1u av transitten; her betales 21/s
av tolden. Detaljhandelen er meget overfyldt, navnlig i
Kbh., hvor 30 pet. av fagets hovedpersoner tidligere
hadde under 800 kr. i indtægt. Paa landet har
forbruksforeningerne berøvet kjøpstæderne en del av deres
omsætning; 1919 fandtes 1545 foreninger med 237 000
medlemmer. Av handelens organisationer er det gamle,
ærværdige (kan føres tilbake til 1742) Grosserersocietetet
i Kbh. (ca. 4000 medlemmer) den vigtigste. —Industri
og haandverk. Haandverket finder man spor av selv
i D.s ældste historie. Den virkelige fabrikindustri bryter
derimot sent igjennem. Vistnok fik merkantilsystemet
fast fot ogsaa i D., og bak toldmure, som naadde sin
største høide 1768, søkte enevældets konger ved
privilegier og opmuntring ikke uten held at fremelske en
industri; men de spirer som saaledes blev lagt, ødelagdes
for størstedelen i krigens og pengeforvirringens haarde
aar 1807—14, og da nationen atter begyndte at komme
til kræfter, maatte man omkr. 1825 begynde saa at si
paa bar grund. Men senere har fabrikproduktionen
skutt rask vekst og maa nu sies at være blomstrende.
Den hemmes dog av mangelen paa raastoffer og
brændselsstofftr og søker derfor paa mange felter at styrke
sig overfor utlandet ved at slaa ind paa finere
specialitetsarbeide. Den nu gjældende toldlov (av 1908) gir,
som sin forgjænger (av 1863), en moderat beskyttelse,
fordelt over de fleste produktionsgrener, som dog med
krigsaarenes fald i pengenes værdi efterhaanden er blit
mere formel end reel, for saa vidt angaar alle
vegttoldsatser (og det er langt de fleste). Industritællingen av
1914 viste at der i D. det aar fandtes 82 494
virksomheter med et samlet personale av 350 194, hvorav 232615
egentlige industriarbeidere;; av bedrifterne var 15 579
(1897: 3856) forsynt med mekanisk kraft (vind og vand
undtat’, og maskinernes hestekraft var 229 843 (1897:
49201). Disse virksomheter var fordelt paa følgende
grupper:
Antal
Maskivirksom- Samlet nernes
heter. personale. hestekr.
1. Tilvirkning av
fortæringsgjenstande . 12 203 62644 R81263
2. Tekstilindustri . « 1465 17 336 16 306
3. Beklædningsindustri o.s.v. 25959 65 050 3 434
4. Jordarbeide, bygnings: og
møbelindustri . : 23 094 79 158 20 444
5. Trævareindustri . 4 185 13 437 18 073
6. Lær- og lærvareindustri 158 1 221 1 429
7. Sten-, ler- og glasindustrōri 1694 19485 28415
Danmark
1014
Antal
Maskivirksom Samlet nernes
heter. personale. hestekr.
8. Metal, derunder ogsaa
maskinindustri Gð 10644 62919 33 680
9. Industri av teknisk og
kemisk art. 1145 13033 414900
10. Papirindustri . A. 106 3 550 7 660
11. Industri i litterær og
kunstnerisk retning 1A 84tlt 12 161 4 239
Tils. 82494 350 194
Litt over halvdelen av samtlige bedrifter (42 015) var
smaa haandverksbedrifter uten arbeidere, 1—5
arbeidere hadde 34 104, 6—20 arbeidere 4 779, 21—100
arbeidere 1 322 og over 100 arbeidere 264. Av
«dvergbedrifterne», saadanne som kun bestaar av
vedkommende «mester» eller f. eks. en selvstændig arbeidende
syerske, fandtes 73 pct. paa landet. Av de største
bedrifter (paa over 100 arbeidere) var 55 pct. i
Kjøbenhavn, 31 pct. i provinsbyerne og 14 pet. paa landet.
Disse bedrifter beskjæftiget tilsammen 63 000 arbeidere.
Ogsaa i Danmark viser der sig en sterk tendens til
industrivirksomhetens koncentration i færre, men større
bedrifter med forbedret teknik. De større anlæg er for
en stor del grundet paa aktier; 1915 fandtes ca. 1 600
industrielle aktieselskaper med ca. 260 mill. kr.
indbetalt aktiekapital. Trust- og karteldannelse er adskillig
utbredt; herom vidner de mange selskaper hvis navn
begynder med: De Forenede eller De Danske. Av det
samlede personel var 82 000 indehavere eller personer i
ledende stilling. Den samlede aarlige produktionsværdi
av D.s haandverk og industri ansloges 1897 til 350 mill.
kr., siden er den mangedoblet (alene salgsværdien av
maskinindustriens produktion var 1918 over 100 mill.
kr.). Utførselen av industriprodukter andrager kun til
20 à 25 mill kr. aarlig. Industrien er til fremme av
sine almindelige erhvervsinteresser organisert i
haandverks- og industriforeninger landet over, der samles i
«Fællesrepræsentationen for Dansk Industri og
Haandverk». Den store industri har sit organ i
«Industriraadet» i Kjøbenhavn. Forholdet til arbeiderne ordnes
gjennem «Dansk Arbeidsgiver- og Mesterforening», som
nu omfatter 228 organisationer med ialt ca. 15 000
bedrifter foruten en del store enkeltbedrifter. Staten
støttet 1906—07 industrien med bevilgninger til et
samlet beløp av 530 000 kr., hvorav 375 000 kr. til tekniske
skoler (heri er Polyteknisk Læreanstalt ikke indbefattet),
36 000 kr. til reiser, 30 000 kr. til husflid. Av tekniske
skoler findes over 242 med over 18 000 elever, desuten
er der forskjellige fagskoler. Kirke. Da kong
Harald Klak 826 lot sig døpe, fik han Ansgar til prest
og missionær. Saaledes stiftedes Bremererkebiskopernes
missionskirke i D., men med befolkningens overgang
til kristendommen gik det kun smaat. Først omkr.
960 kunde en folkekirke dannes, ved at kong Harald
Blaatand lot sig døpe og «gjorde danerne kristne». Svein
Tjugeskjeg, og endnu mere Knut den store, bragte den
unge kirke ind under engelsk indflydelse. Knut den hellige
(d. 1086) var en gjæv kirkens ridder; han sikret
kirkevæsenet økonomisk ved tiendens indførelse. 1103 blev
Norden en selvstændig kirkeprovins med erkesæte i
Lund; i 1152 og 1164 utskiltes dog Norge og Sverige
herfra som egne erkebispedømmer. I Valdemarstiden
gik erkebisperne Absalon og Andreas Sunesøn i spidsen
for at høine den kirkelige kultur; presteutdannelsen
forbedredes, klostrene reformertes, kirkens rettigheter
sikredes (Sjællandske kirkelov 1171, Skaanske kirkelov
1174). Ved midten av det 13 aarh. opstod en forbitret
kamp mellem kirken og kronen, og rikets nedgang i
det 14 aarh. blev ogsaa kirkens. Stadig mere blev den-
229 843
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
