1013 stoffer og frø 2.52 mill. kr.), men industrivarerne gjør sig dog efterhaanden mere gjældende i handelsregnskapet (motorer, cement, øl, sukker). Indførselen er mere spredt over raa- og hjælpestoffer, færdige industrivarer og kolonialvarer. Transitgodsets (d. v. s. utenlandske varers) værdi var 1906 166 mill. kr. Denne transit iberegnet blev der 1906 i mill. kr. henholdsvis indført fra og utført til: Danske atlanterhavsøer 6.95 og 6.16, Norge 12.17 og 14.28, Sverige 62:63 og 48.39, Rusland 77.32 og 32.39, Tyskland 233.69 og 124.39, Storbritannien og Irland 110.59 og 291.17, Nederlandene 18.45 og 0.72, Belgien 10.57 og 2.19, Frankrike 17.96 og 1.58, de Forenede Stater 128.61 og 25.54, andre og unavngivne lande 46.68 og 12.76, tilsammen 725.63 og 559.51 mill. kr. Av utførselen gik 52 pct. til England (smør, flesk, egg), til Tyskland 22 pct. (hester, hornkvæg, kjøt), til Norge vel 2.5 pct. (landbruksprodukter). I indførselen deltar Tyskland med 32 pct. (industrivarer, transit), England med 15 pct. (kul, bomuldsvarer, skibe), Norge kun med 1.7 pet. (trælast, cellulose, fisk), Paa Kbh. alene falder ′/10 uav værdien for indførsel til forbruk, /10 av utførselen av landets produkter og 9/1u av transitten; her betales 21/s av tolden. Detaljhandelen er meget overfyldt, navnlig i Kbh., hvor 30 pet. av fagets hovedpersoner tidligere hadde under 800 kr. i indtægt. Paa landet har forbruksforeningerne berøvet kjøpstæderne en del av deres omsætning; 1919 fandtes 1545 foreninger med 237 000 medlemmer. Av handelens organisationer er det gamle, ærværdige (kan føres tilbake til 1742) Grosserersocietetet i Kbh. (ca. 4000 medlemmer) den vigtigste. —Industri og haandverk. Haandverket finder man spor av selv i D.s ældste historie. Den virkelige fabrikindustri bryter derimot sent igjennem. Vistnok fik merkantilsystemet fast fot ogsaa i D., og bak toldmure, som naadde sin største høide 1768, søkte enevældets konger ved privilegier og opmuntring ikke uten held at fremelske en industri; men de spirer som saaledes blev lagt, ødelagdes for størstedelen i krigens og pengeforvirringens haarde aar 1807—14, og da nationen atter begyndte at komme til kræfter, maatte man omkr. 1825 begynde saa at si paa bar grund. Men senere har fabrikproduktionen skutt rask vekst og maa nu sies at være blomstrende. Den hemmes dog av mangelen paa raastoffer og brændselsstofftr og søker derfor paa mange felter at styrke sig overfor utlandet ved at slaa ind paa finere specialitetsarbeide. Den nu gjældende toldlov (av 1908) gir, som sin forgjænger (av 1863), en moderat beskyttelse, fordelt over de fleste produktionsgrener, som dog med krigsaarenes fald i pengenes værdi efterhaanden er blit mere formel end reel, for saa vidt angaar alle vegttoldsatser (og det er langt de fleste). Industritællingen av 1914 viste at der i D. det aar fandtes 82 494 virksomheter med et samlet personale av 350 194, hvorav 232615 egentlige industriarbeidere;; av bedrifterne var 15 579 (1897: 3856) forsynt med mekanisk kraft (vind og vand undtat’, og maskinernes hestekraft var 229 843 (1897: 49201). Disse virksomheter var fordelt paa følgende grupper: Antal Maskivirksom- Samlet nernes heter. personale. hestekr. 1. Tilvirkning av fortæringsgjenstande . 12 203 62644 R81263 2. Tekstilindustri . « 1465 17 336 16 306 3. Beklædningsindustri o.s.v. 25959 65 050 3 434 4. Jordarbeide, bygnings: og møbelindustri . : 23 094 79 158 20 444 5. Trævareindustri . 4 185 13 437 18 073 6. Lær- og lærvareindustri 158 1 221 1 429 7. Sten-, ler- og glasindustrōri 1694 19485 28415 Danmark 1014 Antal Maskivirksom Samlet nernes heter. personale. hestekr. 8. Metal, derunder ogsaa maskinindustri Gð 10644 62919 33 680 9. Industri av teknisk og kemisk art. 1145 13033 414900 10. Papirindustri . A. 106 3 550 7 660 11. Industri i litterær og kunstnerisk retning 1A 84tlt 12 161 4 239 Tils. 82494 350 194 Litt over halvdelen av samtlige bedrifter (42 015) var smaa haandverksbedrifter uten arbeidere, 1—5 arbeidere hadde 34 104, 6—20 arbeidere 4 779, 21—100 arbeidere 1 322 og over 100 arbeidere 264. Av «dvergbedrifterne», saadanne som kun bestaar av vedkommende «mester» eller f. eks. en selvstændig arbeidende syerske, fandtes 73 pct. paa landet. Av de største bedrifter (paa over 100 arbeidere) var 55 pct. i Kjøbenhavn, 31 pct. i provinsbyerne og 14 pet. paa landet. Disse bedrifter beskjæftiget tilsammen 63 000 arbeidere. Ogsaa i Danmark viser der sig en sterk tendens til industrivirksomhetens koncentration i færre, men større bedrifter med forbedret teknik. De større anlæg er for en stor del grundet paa aktier; 1915 fandtes ca. 1 600 industrielle aktieselskaper med ca. 260 mill. kr. indbetalt aktiekapital. Trust- og karteldannelse er adskillig utbredt; herom vidner de mange selskaper hvis navn begynder med: De Forenede eller De Danske. Av det samlede personel var 82 000 indehavere eller personer i ledende stilling. Den samlede aarlige produktionsværdi av D.s haandverk og industri ansloges 1897 til 350 mill. kr., siden er den mangedoblet (alene salgsværdien av maskinindustriens produktion var 1918 over 100 mill. kr.). Utførselen av industriprodukter andrager kun til 20 à 25 mill kr. aarlig. Industrien er til fremme av sine almindelige erhvervsinteresser organisert i haandverks- og industriforeninger landet over, der samles i «Fællesrepræsentationen for Dansk Industri og Haandverk». Den store industri har sit organ i «Industriraadet» i Kjøbenhavn. Forholdet til arbeiderne ordnes gjennem «Dansk Arbeidsgiver- og Mesterforening», som nu omfatter 228 organisationer med ialt ca. 15 000 bedrifter foruten en del store enkeltbedrifter. Staten støttet 1906—07 industrien med bevilgninger til et samlet beløp av 530 000 kr., hvorav 375 000 kr. til tekniske skoler (heri er Polyteknisk Læreanstalt ikke indbefattet), 36 000 kr. til reiser, 30 000 kr. til husflid. Av tekniske skoler findes over 242 med over 18 000 elever, desuten er der forskjellige fagskoler. Kirke. Da kong Harald Klak 826 lot sig døpe, fik han Ansgar til prest og missionær. Saaledes stiftedes Bremererkebiskopernes missionskirke i D., men med befolkningens overgang til kristendommen gik det kun smaat. Først omkr. 960 kunde en folkekirke dannes, ved at kong Harald Blaatand lot sig døpe og «gjorde danerne kristne». Svein Tjugeskjeg, og endnu mere Knut den store, bragte den unge kirke ind under engelsk indflydelse. Knut den hellige (d. 1086) var en gjæv kirkens ridder; han sikret kirkevæsenet økonomisk ved tiendens indførelse. 1103 blev Norden en selvstændig kirkeprovins med erkesæte i Lund; i 1152 og 1164 utskiltes dog Norge og Sverige herfra som egne erkebispedømmer. I Valdemarstiden gik erkebisperne Absalon og Andreas Sunesøn i spidsen for at høine den kirkelige kultur; presteutdannelsen forbedredes, klostrene reformertes, kirkens rettigheter sikredes (Sjællandske kirkelov 1171, Skaanske kirkelov 1174). Ved midten av det 13 aarh. opstod en forbitret kamp mellem kirken og kronen, og rikets nedgang i det 14 aarh. blev ogsaa kirkens. Stadig mere blev den- 229 843