Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1051
Da′rdel, Fritz Ludvig (1817—1901), sv. officer og
kunstner. Har spillet en betydelig rolle i sv. kunstliv
og optraadt som landskaps- og karikaturtegner under
pseudonymet Stift & Co. (sammen med Höckert) («Ny
Illustrerad Tidning», 1865—66; «Minnen från Stockholm»,
1840—44). Utgav plancheverket «Svenska och norska
arméerna samt flottorna i deres nuvarande uniformering»
(1861—63). Desuten illustrationer til bøker. D. var en
personlig ven av Karl XV, og vedblev ogsaa efter hans
død at tilhøre hofkredsen. De «Minnen 1833—72» (4 bd.)
og «Dagboksanteckningar 1873—80» (2 bd.) som er
utgit i de senere aar, gir i tekst og billeder fornøielige
skildringer av Stockholmslivet i høiere stænder.
Dardistān er et fælles geografisk navn paa en hel
del smaa stater som ligger paa den sydlige skraaning
av Hindukusj og Karakorum i det nordvestlige
Forindien mellem Kashmir og Afghanistan. Det er et vildt
fjeldiland. Indbyggerne, darderne, er av arisk
oprindelse. De var før buddhister, men de fleste er nu
muhammedanere. De taler et sprog som nedstammer fra
sanskrit. De kaldes ogsaa ofte for kanjut. D. er
britisk besiddelse.
Darei′k (darik) av kongenavnet Dareios,
gammelpersisk guldmynt, antages først utstedt av Dareios
Hystaspes til bruk i handelssamkvem med grækerne
eller til lønning under perserkrigene. D. er av meget
rent guld, formen er oval, aversen fremstiller
perserkongen med spyd og bue.
Darei′os, græsk form for et persisk kongenavn (pers.
Darjavush, lat. Darius). 1. D. I, Hystaspes’ søn (omkr.
550—485 f. Kr.), av Achaimenidernes slegt, en av Orientens
betydeligste herskere, baade som kriger og som
statsleder, konge 521 efter at ha overvundet den falske
Smerdes (s. d.); indtil 519 førte han endnu krige mot
forskjellige oprørere (særlig haard kamp mot Babylon;
se Zopyros). D. omordnet nu hele sit rike (inddeling
i 20 satrapier, ordning av skatteforhold; veianlæg,
indretning av en rikspost); han foretok store byggeanlæg,
navnlig i Persepolis. Omkr. 514 foretok D. sit store
skythertog, med en hær paa 700 000 mand gik han paa
en bro over Bosporus, underla sig Thrakien og Make-
donien, gik over Donau ind i Skythien, hvor han dog
intet opnaadde; han vendte saa tilbake med tap av
mange folk, gik over Donau-broen, som de lilleasiatiske
jonere hadde bevogtet, og tilbake til Susa. Omkring 500
gjorde jonerne efter tilskyndelse av Aristagoras opstand
mot ham. Det lykkedes ham dog at slaa ned opstanden;
derimot hadde han ikke held med sine foretagender
mot Grækenland, særlig Athen; en flaate strandet ved
Athos 492, hans hær led nederlaget ved Marathon 490
(se Perserkrigene). Mens D. traf forberedelser
til et nyt stort tog, gjorde Ægypten opstand, og kort
efter døde han. — 2. D. II, uegte søn av Artaxerxes,
regjerte 424—04; lot sine brødre myrde ved sin
tronbestigelse; talrike opstande omkring i riket, som dog
for det meste blev dæmpet med grusomhet. Under ham
var Tisafernes og Kyros den yngre (s. d.) satraper i
Lilleasien og støttet Sparta mot Athen. 8. D. III
Kodomannos, sidste pers. konge (336—30), personlig
velsindet og ædel, men svak som regent, bukket under
for Alexander den stores angrep, nederlagene ved Issos
(333) og Gaugamela (331); flygtet fra Gaugamela længere
ind i sit rike, blev fanget av sin satrap Bessos, som
tilsidst (330), haardt trængt av den forfølgende Alexander,
dræpte D.; Alexander lot D.s lik begrave i Persepolis.
Darei′os-vasen, en antik vase av usedvanlig størrelse
med en enestaaende allegorisk-historisk malet fremstilling
av perserkrigene, blev fundet 1851 i et gravkammer ved
Canosa. Den er 1.30 m. høi, største omfang 1.93 m.;
epbevares i Neapels museum. Billedfremstillingen er
Dardel—Dargomysjkij
1052
delt i tre rækker; i midtrækken Dareios og hans raad,
som planlægger krigen; i nederste række kongens
skatmester, som mottar gaver og skat fra hele riket; i
øverste række Hellas omgit av hellenernes guder. Paa
vasehalsen er fremstillet amazonekampen og Bellerofons
kamp med Chimaira. Fremstillingerne hører til det
bedste av syditaliensk vasemaling.
Dr-el-Beïda, arab. navn paa Casablanca (s. d.).
ar-es-salām, Østafrika, hovedstad og distrikt av
samme navn i den britiske koloni Tanganyika (før tysk
Østafrika), under 6° 49′ s. br., i landskapet Usaramo
ved det Indiske Hav, ca. 40 km. sydvest for øen Sansibar
med ca. 15 000 indb. D., som ligger i en paa rismarker
og kokospalmer frugtbar egn, har et usundt klima, men
en udmerket havn og er forsynt med traadløs
telegrafstation. Utfører kautschuk og kopal. Herfra fører
centraljernbanen mot vest til Udjiji ved Tanganyika-sjøen,
ca. 1250 km. (færdig 1914). D. blev erobret av
englænderne 4 sept. 1916.
Dareste de la Chavanne [darǽst d’la šaván]. 1.
Antoine Elisabeth Cléophas D. d.1. C. (1820—82), fr.
historiker, lærer ved forskjellige latinskoler, senere prof.
i Grenoble og Lyon, avskediget 1878 paa grund av klerikal
opposition. Flere av hans arbeider blev prisbelønnet,
saaledes et verk om Frankrikes indre styrelse siden
Filip August (1848), et om de franske bønders kaar fra
Ludvig den helliges tid til revolutionen (1853) og en
«Frankrikes historie» i 8 bd. (1865—73). — 2. Rodolphe
Madeleine Cléophas D. d. L C. (1824—1911),
ovenn.s bror, studerte særlig retshistorie, baade fransk
og fremmed, bl. a. oldgræsk og oldnordisk, for hvis
retskilder han har redegjort i «Journal des Savants».
Fra 1877 medlem av kassationsretten.
Dar-Fertit, Centralafrika, et landomraade nord for
8° n. br. paa vandskjellet mellem Ubangis og Bhar el
Ghazals tilløp. D., som bestaar av stepper og skoger,
har lidt meget under slavejagter og er derfor tyndt
befolket, av kredj og njam-njam, i nord av arabere.
Opdaget 1871 av Schweinfurth, ægyptisk 1878, tilhørte D.
fra begyndelsen av 1880-aarene Mahdi-riket, indtil det
ved den engelsk-franske traktat av 21 mars 1899 deltes
mellem fransk Kongo og den britiske prov. Bahr el Ghazal.
Dar-Fur, Centralafrika, et før selvstændig, nu i brit.
Sudan indlemmet sultanat under 9—16 ° n. br., mellem
« Wadai i vest og Kordofan i øst, ca. 450 000 km.3 (som
Sverige) med ca. 1′/s mill. indb. D. er et middelshøit
land med høiere fjelde (tildels utslukte vulkaner) i nord
og vest, hvor Djebel Marrah’s massiv naar 1830 m.
Dette danner et vigtig vandskjel, hvorfra talrike wadi’er
(d. e. elveleier med periodisk vandføring) grener sig ut
i alle retninger (til Nilen, Schari og Bahr el Ghazal).
Steppelandet i nord og øst beboes av tildels
nomadiserende arabere, som er det herskende folk, mens de
fastboende fur-negre, som under islams paavirkning har
naadd en viss grad av kultur, er de talrikste og især
bor i de vestlige fjeldegne og de frugtbare, i regntiden
oversvømmede landstrøk i syd. Hovednæringsveier er
foruten kvægavl og jordbruk bergverksdrift paa jern og
(særlig ved Hofrat en Nehas i sydvest) kobber, samt
nogen industri. D. herjedes før av hyppige slavejagter,
hadde flere slavemarkeder og en livlig
gjennemgangshandel med slaver og elfenben til Ægypten. Hovedstad
er el Fascher i nord, 717 m. o. h. D.s før-islamitiske
historie er litet kjendt. Ca. 1400 fik fur-negrene magten,
ca. 1600 indførtes islam av sultanen SulGman Solon,
under hvem D. hadde sin stormagtstid. Under
ægyptisk herredømme 1874—83, da D. erobredes av
madhisterne, fra hvem det gjenerobredes 1899.
Dargomy′sjkij,Aleksander Sergejevitsj (1813
—69), russ. komponist, slog med operaen «Russalka»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
