Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1053
(kildenymfen) ind paa nationale baner og blev en av
førerne for den ungrussike skole, idet han særlig i
operaen «Stengjesten», som efter hans død fuldførtes av
Cui og Rimski-Korsakow, endog overbød Wagner i
gjennemførelsen av sangrecitation. Forresten
orkesterfantasier, kor, klaversaker m. v.
Dariel, se Darjal.
Dario, Ruben (1867—1916), sp.-amer. digter, f. i
Nicaragua, fra 1892 colombansk generalkonsul i Buenos
Ayres. Ansees for nutidens største lyriker i det spanske
sprog, sterkt paavirket av Victor Hugo og Poul Verlaine.
Har hat stor betydning som litterært bindeled mellem
de gamle spanske kolonier og moderlandet. Foruten
adskillige digtsamlinger, hvori hans lyriske og metriske
evner gir sig glimrende utslag («El arte», «El canto
errante», «La Tumba» o. a.), har han skrevet interessante
reisebeskrivelser, bl. a. «Tierras Solares» og «España
contemporánea».
Darīus, lat. form for Dareios.
Darja (pers.), sjø, elv.
Darjal (el. Dariel), et dypt skar (pas) i Kaukasus
øst for Kasbek, gjennem hvilket Terek bruser avsted
mot nord. Her gaar den store militærvei over
Kaukasus mellem Vladikavkas i nord og Tiflis i syd. D. er
de gamle klassiske forfatteres Porta Caucasi og Porta
Sarmatica.
Darjiling, Forindien, by i Bengalen, paa
sydskraaningen av Himalaja i en høide av 2 185 m. med en
utsigt til flere vældige fjeldtopper, deriblandt Kabru (s. d.)
og Kanchanchanga; ca. 20 000 indb. Klimaet er sundt
og behagelig (aars-, januar- og julitemperatur 12.2°,
5° og 17.2°), og her har derfor guvernøren over
Bengalen sin sommerresidens; likeledes er der et stort
sanatorium for indiske embedsmænd (Eden-sanatoriet).
Jernbane til Kalkutta.
Darlaston [dā́əlæstn], England, by i grevsk. Stafford,
nær Wednesbury, 12 km. nordvest for Birmingham;
17 000 indb. Kulgruber og jernverker.
Darling [dā́əliᶇ], elv i Australien, bielv til Murray,
opstaar ved sammenløpet av flere elver, Condamine,
Barwon etc., som alle begynder i de østlige fjelde og
flyter i sydvestlig retning gjennem Ny-Syd-Wales;
forener sig med Murray ved Wentworth. Længde omtr.
2 500 km. I tørketiden er den ofte fuldstændig uten vand,
i regntiden svulmer den op og oversvømmer da landet.
Darling Range [dā́əliᶇ reindž], fjeldkjede langs
vestkysten av det sydlige Australien, høieste top omtr.
1 100 m.
Darlington [dā́əliᶇtn], England, by i grevsk. Durham,
ved Skerne, bielv til Tees; 56 000 indb., hvoriblandt
mange kvækere. D. har jern- og staalverker,
lokomotivverksteder og livlig handel. Fra D. til Stockton bygget
Stephenson 1825 den første jernbane.
Darlingtōnia califo′rnica, en plante som vokser i
Sierra Nevadas sumpige egne, og som utmerker sig
særlig ved sine eiendommelige blade. Disse er hule, av
form som et aapent kræmmerhus og med en
hjelmformig dannelse over aapningen; deres bygning tyder paa
at de er «insektætende», d. e. at de kan fange, fastholde
og fordøie smaadyr, en egenskap som karakteriserer
hele den familie, sarraceniaceæ, hvortil d. hører.
Darmaputra, se Bhatgaon.
Darmesteter [darməstetǣ′r], Arsène (1846—88), fr.
sprogforsker, fra 1883 prof. ved Sorbonnen i oldfr. sprog
og litteratur. Av hans mange arbeider kan nævnes:
«Traité de la formation des mots composés» (1875,
2 utg. 1894), «De la création des mots nouveau»» (1877),
samt «La vie des mots» (1887) og «Dictionnaire général
de l1a langue française», fortsat efter hans død av
Hatzfeld og Thomas.
Dariel—Darre
1054
Darmesteter [darməstetǣ′r], James (1849—94), fr.
orientalist, beskjæftiget sig navnlig med studiet av
oldpersisk; 1885 blev han professor i persisk ved Collège
de France. Blandt hans arbeider kan merkes «Haarvatāt
et Ameretāt, essai sur la mythologie de l’Avesta» (1875),
«Ormazd et Ahriman, leurs origines et leurs histoire»
(1877), «Etudes iraniennes» (1883). Han oversatte Avesta
saavel til engelsk (i «Sacred books of the East») som
til fransk (i «Annales du musée Guimet»). Han har
ogsaa skrevet en «Essai sur la littérature Anglaise».
Darmstadt, Tyskland, hovedstad i Hessen, ligger
mellem Rhin og Main, ved foten av de nordvestre
utløpere av Odenwald, 146 m. o. h.; 91 000 indb., derav
15 000 katolikker og 2000 jøder. D. bestaar av
Altstadt, som har trange, krokede gater, og Neustadt
med brede gater, vakre anlæg og store pladser, som
Luisenplatz med en høi sandstenssøile som bærer
storhertug Ludvig l’s bronsestatue, og Paradeplatz med
krigermindesmerke. Mellem begge bydele ligger slottet,
som bestaar av mange bygninger og indeholder et
bibliotek paa over ′/2 mill. bind. Byen har flere kirker, russ.
kapel, teater, museum og flere mindesmerker, teknisk
høiskole med 2 000 studerende, to gymnasier, realskole
og realgymnasium m. fl. D.s industri omfatter
maskinbygning, fabrikation av kemiske produkter, musikalske
og tekniske instrumenter. Handelen omfatter
landbruksprodukter og lettes ved de mange jernbaner som
møtes her.
Darnétal, Frankrike, by i depart. Seine-Inférieure,
4 km. øst for Rouen; 7200 indb. Spinderier, væverier,
farverier og klædesfabrikker.
Darnis, se Derne.
Darnley [dā′ənli], Henry Stuart, lord (1545—67),
den skotske dronning Maria Stuarts fætter og anden
egtefælle, søn av Mathew Stuart, jarl av Lennox, og
Margrete Douglas, Jakob V’s halvsøster; derved nærmeste
arving til Skotland efter Maria. D. var ivrig katolik;
ved sin skjønhet vandt han sin kusines kjærlighet,
men da han var en aandløs, raa og utsvævende person,
blev forholdet mellem dem snart kjølig; desuten lot
Maria ham ikke faa nogen politisk indflydelse. Et
fuldstændig brudd indtraadte, da D. med nogen
sammensvorne trængte ind i Marias værelse og myrdet hendes
yndling David Rizzio (s. d.) 9 mars 1566. Sønnen Jakobs
fødsel sommeren 1566 ændret intet i forholdet, men
senere, da D. fik kopper, fandt en slags forsoning sted,
og Maria pleiet ham i nogen tid. Om aftenen 9 febr.
1567 forlot Maria D. for at delta i en bryllupsfest,
et par timer efter sprængtes huset i luften, og om
morgenen fandtes D. myrdet et stykke derfra. De fleste
regnet jarlen av Bothwell (s. d.) for delagtig i drapet,
Maria for medvider.
Darre, n. adelsslegt, hvis første kjendte mand Jon
D. nævnes allerede 1331. Hans sønnesøn Jon
Reidarsøn D., der var norsk riksraad og høvedsmand paa
Tønsberghus, døde ca. 1430, og med ham utdøde vistnok
slegten paa mandssiden. Den nulevende borgerlige slegt
D., som optræder i Oslo og senere i Trondhjem i
begyndelsen av det 16 aarh., nedstammer muligens paa
mødrene side fra den gamle æt.
Darre, Jacob Hersleb (1757—1841), n. prest, f.
i Overhallen, cand. theol. 1784, res. kap. til Orkedalen
1792, sogneprest til Klæbu 1797—1833. Møtte som tredje
deputeret fra Søndre, Trondhjems amt paa
riksforsamlingen paa Eidsvold 1814. Hans dagbok under
riksforsamlingen er trykt i «Historisk Tidsskrift» bd. 4.
Darre, Niels Stockfleth (1765—1809), n. officer,
f. paa Toten; 1783 sekondløitnant ved Oplandske
Dragonregiment; 1787 ansat ved den militære opmaaling, og
da denne senere blev forenet med den økonomiske, blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
