Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1057
frugten av aarelange studier, en række grundlæggende
arbeider, av hvilke her kun skal nævnes: «The
variation of animals and plants under domestication» (1868).
«The descent of man, and selection in relation to sex»
1871), «The expression of the emotions in man and
animals» (1872). — I sine sidste leveaar var D. mest
sysselsat med botaniske arbeider. Fra denne tid
stammer hans arbeider om insektætende planter, om kryds-
og selvbefrugtning i planteriket, om ulike slags blomster
hos planter av samme art, om planternes evne til
bevægelse o. s. v Hans sidste arbeide, som utkom aaret
før hans død, omhandler metemarkens betydning for
muldjorddannelsen. [Litt.: Darwin’s «Life and letters»
3 bd., 1887), norsk oversættelse av. M. Søraas («1000
Hjem»), «More letters» (2 bd., 1903); biografier av
Huxley, Spengel, Kleinenberg, Høffding og J. P. Jacobsen,
som har levert en udmerket overs. av «Origin of species».]
Darwin [d́əwin], Erasmus (1731—1802), eng. læge,
naturforsker og digter, Ch. D.s bedstefar. Merkeligste
arbeide: «Zoonomia, or the laws of organic life» (1794
—96). [Litt: E. Krause, «E. D. und seine Stellung in
der Geschichte der Descendenztheorie», 1880.]
Darwin [d́əwin], Francis (1848—), søn av C. D.,
siden 1888 professor i botanik i Cambridge. Har
foruten endel plantefysiologiske arbeider ogsaa utgit C. D.s
autobiografi og hans breve.
Darwin [d′əwin], Sir George Howard (1845—
1912), eng. matematiker og astronom, blev 1883 professor
i astronomi i Cambrigde, fik 1892 det engelske
astronomiske selskaps guldmedalje for sine epokegjørende
teoretiske undersøkelser over tidevandet og dets
indflydelse paa klodernes form og bevægelse.
Darwinismen el. selektionsteorien, den av
Darwin og hans efterfølgere grundlagte teori om arternes
utvikling gjennem naturlig utvalg, ofte urigtig benyttet
som betegnelse for avstamningslæren el. descendensteorien
(s. d.). D. tar sit utgangspunkt i den, særlig ved
Darwins egne undersøkelser nøiere belyste kjendsgjerning,
at en række husdyrracer og kulturplanter skylder
menneskets indgripen sin fremkomst, og opfatter de i naturen
fritlevende organismers tilpasning til omgivelserne som
fremgaat ved et naturlig utvalg mellem tilfældige
variationer som helt kan sidestilles med det i
husdyravlen og plantekulturen øvede kunstige utvalg.
Teorien grunder sig væsentlig paa følgende overlægninger:
Planterne og dyrene frembringer alle mere frø, flere egg
og unger end nødvendig for artens bevarelse. Skulde
saaledes alle egg av f. eks. et spurvepar utvikle sig til
forplantningsdygtige spurver og likeledes samtlige disses
egg, og saaledes generation efter generation, saa vilde
jorden snart være overfyldt av spurver. Likedan, hvis
det gjaldt en plante. Da nu, som vi av erfaring vet,
individtallet indenfor en art paa samme sted gjennem
aarene som regel holder sig nogenlunde uforandret og
ikke stadig økes efter den teoretisk tænkbare skala, saa
maa en stor mængde unge dyr og planter gaa til grunde
før de kommer til forplantning. Denne betydelige
dødsprocent kan kun skyldes forholdenes ugunst, det være
sig næringsmangel, klimaet el. fienders herjinger. Hos
alle levende væsener findes nu imidlertid en indre drift
til at opholde livet, til at skaffe sig næring, til at
undgaa sine fiender o. s. v. Herved opstaar en konkurranse
mellem de paa samme lokalitet levende individer, og i
denne vil de av naturen sterkeste og for livet mest
skikkede seire. De svakere vil gaa til grunde, kun de
første vil naa frem til forplantning og overføre paa
avkommet de egenskaper som hjalp dem til seier «i
kampen for tilværelsen». Paa denne vis vil de for arten
nyttige egenskaper under dens fortsatte formering stadig
økes og arten herigjennem gradvis forandres og fuld-
34 — Aschehougs konversationsleksikon. II.
Darwin—Dass
1058
kommengjøres i forhold til sine livsbetingelser. — Denne
teori, som fremsattes og begrundedes utførlig av Darwin
(s. d.) i 1859, fandt til en begyndelse stor tilslutning.
For tiden antar imidlertid kun de færreste at det
naturlige utvalg spiller den fremtrædende rolle som
artsdannende faktor som Darwin og særlig hans efterfølgere
har ment. At det naturlige utvalg er av betydning ved
at utrydde skadelige og befæste gunstige variationer, tør
ansees som sikkert. Mere tvilsomt er det hvorvidt det
ogsaa magter at bevirke en videre utvikling av de sidste.
Under enhver omstændighet kommer her ogsaa andre
momenter i betragtning, se art. Descendensteorien.
Dasent [dei′snt], Sir George Webbe (1817—96), eng.
videnskapsmand, meget fortjent av utbredelsen av
kjendskap til nordisk sprog og litteratur i England. Han
har oversat flere tekster (f. eks. «The story of burnt
Nial», 2 bd. med en indledning om Island, dets historie
og tilstande, 1861), Asbjørnsens «Norske folkeeventyr»
(1859), skrev fortalen til Cleasbys (s. d.) ordbok, forfattet
flere romaner og var i redaktionen av «Times». Adlet 1876.
Da′sjkof, Jekaterina Romanovna, f. grevinde
Vorontsof (1743—1810), en begavet og lærd russ. kvinde,
som i slutningen av 18 aarh. spillet en ikke ubetydelig
rolle i Ruslands politiske og litterære liv. Bidrog i
1762 som Katarina II’s veninde i høi grad til tsar
Peter III’s avsættelse, idet hun satte sig i spidsen for
tropperne og vandt dem for keiserinden. Stiftet 1783
det russ. akademi, hvis første præsident hun blev. Tok
ivrig del i det russ. undervisningsvæsen, utgav flere
lystspil og smaaskrifter og var med paa utarbeidelsen av det
russ. akademis ordbok. Hendes interessante memoirer
er utkommet i flere oplag.
Dass, Benjamin (1706—75), n. skolemand, en
brorsøns søn av digteren P. D. og født paa Helgeland.
Han studerte i Kjøbenhavn og blev i 1734 rektor ved
Trondhjems katedralskole. Med stor energi gjenreiste
han den forfaldne skole og viste derhos en sjelden
godhet og hjælpsomhet mot sine elever. I 1751 tok han
avsked paa grund av myndigheternes overgrep og levet
derefter dels i Trondhjem dels i Kjøbenhavn. D.
utfoldet ingen litterær virksomhet, men bistod andre som
Suhm og Schøning i deres videnskabelige arbeide. [Jfr.
A. E. Erichsen i «Vor Ungdom», 1894.]
Dass, Petter (1647—1708), n. digter og prest. D.
var av skotsk avstamning, blev 18 aar gammel dimittert
fra Bergens katedralskole og studerte et par aar i
Kjøbenhavn, men maatte saa reise hjem til Nordland for at
tjene sit brød. En tid
var han huslærer hos en
prest i Vefsen, men
omsider blev han
personelkapellan hos presten i
Nesna, giftet sig paa den
usle løn og kjæmpet en
8—9 aar en haard kamp
for det daglige utkomme,
indtil han i 1681
opnaadde stillingen som
residerende kapellan. I
1689 døde hans
overordnede, sognepresten til
Alstahaug, og D. søkte
og fik embedet, dengang
et av landets største og
bedst avlagte sognekald.
Indtægterne bestod for
en stor del i fisk, som
presten likesom de andre
handelsmænd der nord
maatte sælge til Bergen.
Petter Dass.
Trykt september 1920.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
