Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1055
D. stillet i spidsen for disse arbeider, som han ledet
med stor dygtighet. 1799 blev han ritmester ved de
plandske dragoner, og blev ved krigens utbrud 1807
1ste adjutant hos Christian August, hvis ven og næsten
uundværlige medhjælper han blev. Han deltok med
utmerkelse i krigen, blev major 1808, avsluttet 14 sept.
1809 konventionen til Magnor med den svenske hærs
befuldmægtigede baron Anckarsvärd, men døde allerede
et par uker senere av nervefeber paa sin gaard Kraby
paa Toten.
Darre, en med jernbolt forsynt sten av ca. 3 kg.s
vegt som ved notfiske efter lakesild paa strømhaarde
steder i Laugen fæstes i hver ende av notens undertelne
for at faa denne til at følge elvebunden.
Darre-Jensen, Hans Jørgen (1864—), n. ingeniør,
f. i Strinda. Ansat ved anlægget av Ofoten-Luleåbanen
1887—89 og var 1889—90 i Spanien, hvor han deltok i
bygningen av Zaragoza—Middelhavsbanen. Efter sin
hjemkomst 1890 var han anlægsingeniør ved Hamar—
Sellbanen og Kra.—Gjøvikbanen og ledet 1904—07
ombygningen av Kra. Østbanestation og i sammenhæng
hermed forbindelsesbanen mellem Østbanen og
Vestbanen, og ledet senere ombygningen av
Kra.—Drammensbanen. 1909 blev han overingeniør, 1910—12 var
han medlem av W. Konows regjering og chef for
Arbeidsdepartementet. Efter omordningen av
statsbanernes administration blev D. 1912 utnævnt til
jernbanedirektør og chef for de bygningstekniske anliggender,
men fratraadte sin stilling 1919 sammen med de andre
jernbanedirektører som følge av en kompetansestrid
med departementet. 1920 direktør for Akersbanerne.
Fra 1912 er han medlem av Hovedbanens direktion.
D. har ogsaa været medlem av Kra. bystyre (1904—16;
frisindede venstre). 1914—17 præsident i «Norges
Røde Kors».
Dar-Runga, Centralafrika, landskap i fransk Kongo
(Tsadterritoriet) under ca. 10° n. br. mellem Wadai i
nord og Dar-Banda i syd. Gjennemstrømmet av Scharis
tilløp, hvis oversvømmelser er til hinder for jordbruket
i det flate og lave land. D.s indbyggere, som er negre,
driver jagt paa elefanter og næshorn. Hovedstad er
Bukkas eller Donass i nord.
Dartford [d́ətfəd], England, by i grevskapet Kent,
27 km. øst for London, ved Darent; 23 600 indb. Papir-
og krudtmøller; to store sindssykeanstalter.
Dartmoor [d́ətmuə], England, granitplataa i
grevskapet Devon, er 500 km.², har en middelhøide av
350 m., var tidligere dækket av skog, nu findes kun
mos og heder. De høieste topper er Yestor (625 m.)
og High Willhayse (621 m.).
Dartmouth [d′ətməpþ], England, by i grevskapet
Devon, ved Darts utløp i den Britiske Kanal; 7 000 indb.
Anløpes av postskibene til Afrika.
Daru [dary′], 1. Pierre Antoine Bruno, greve
av D. (1767—1829), fr. politiker og forfatter. Sluttet
sig til revolutionen og bruktes meget av Napoleon ved
fredsforhandlinger (Pressburg 1805, Tilsit 1807, Wien
1809). Under felttoget i Rusland generalintendant, meget
dygtig, men selvfølgelig ikke den umulige opgave voksen.
1818 pair. Skrev bl. a. en Venedigs historie i 7 bd.
Overs. Horats. — 2. Napoléon, greve av D. (1807—90),
fr. politiker, ovenn.s søon. 1848 medlem av den
grundlovgivende og den lovgivende forsamling. Efter Napoleon
III’s statskup 2 dec. 1851 foreslog han som kammerets
viceformand Napoleons avsættelse, hvorfor han en tid
blev holdt fængslet. 1869 lykkedes det ham at seire
over regjeringens «officielle kandidat» ved de alm. valg,
og da Napoleon i begyndelsen av 1870 syntes at ville
indføre parlamentarisk regjering, lot D. sig overtale
til i ministeriet Olivier (s. d.) at overta stillingen som
Darre—Darwin
1
|
1056
utenriksminister, men han gik av efter kort tids forløp.
1871 medlem av nationalforsamlingen, 1876 senator.
Tilhørte høire centrum.
Daruvar, Jugoslavien, landsby i det slavonske
komitat Požega, syd for det kroatisk-slavonske bergland
og mellem tilløp til Save; 1 800 indb.; har fem
svovelkilder, som allerede kjendtes i romertiden (Thermæ
jasornenses) og endnu gjør D. til et søkt badested for
gigt- og reumatismepatienter.
Darwen [dā́əwən], England, fabrikby i grevskapet
Lancaster, 5 km. syd for Blackburn; 40 000 indb.
Betydelig industri i jern, papir og bomuld.
Darwin [d́əwin], Charles Robert (1809—82),
| eng. naturforsker, f. i Shrewsbury. Studerte først
medicin og teologi i Edinburgh og Cambridge (1825—31),
fulgte derefter som naturforsker med det engelske
krigsskib «Beagle» paa dets jordomseiling i aarene 1831
—36.
i Sydamerika og Ildlandet,
Tahiti, Ny-Seeland,
Australien, Van Diemens
Land samt flere av det,
Stille Havs,
Atlanterhavets og det Indiske Oceans
øer. Denne reise blev av
avgjørende betydning for
D.sutvikling. Han vendte
tilbake fra den, opfyldt
av tanker om
organismernes utvikling, tanker
som først og fremst hans
studier av Sydamerikas
forsteninger og
Galapagosøernes fugleverden
hadde indgit ham, og
som kom til at danne
de første spirer til hans
epokegjørende teori. —
Efter sin tilbakekomst til
England opgav D. enhver
tanke om at fortsætte sine
teologiske studier. Han hadde nu fundet sit rette kald
og viet resten av sit liv til naturvidenskabelige studier.
Han døde paa sit landgods Down i Kent, som han
allerede hadde trukket sig tilbake til i 1842. Han bisattes
blandt Englands stormænd i Westminster Abbey nær
Newtons grav. — I tiden nærmest efter sin hjemkomst
var D. optat med at ordne sine samlinger og besørge
deres bearbeidelse. Fra denne tid skriver sig hans
grundlæggende monografi om cirripedierne, de klassiske
undersøkelser om koralrevene samt hans bekjendte
reiseskildring («En naturforskers reise omkr. jorden»),
almindelig anset som den bedste av alle reisebeskrivelser.
Samtidig med disse arbeider var D. sysselsat med at
utforme sin teori om arternes oprindelse og samle et
stadig rikere bevismateriale for denne. De første
skriftlige optegnelser om sine grundtanker, som han gav sine
venner, geologen Lyell og botanikeren Hooker, skriver
sig fra aaret 1844; han lot sig dog ikke overtale til at
offentliggjøre disse. Først i aaret 1858, da D. fra den
reisende Wallace (s. d.) fik sig oversendt en avhandling
som i de væsentligste punkter stemte overens med hans
egen teori, besluttet han sig til at offentliggjøre et kort
utdrag av sin lære sammen med Wallaces manuskript.
I det følgende aar (1859) utkom saa det vigtigste av
alle hans arbeider, «The origin of species by means
of natural selection» (norsk: «Arternes oprindelse»;
oversat av I. Suleng («1000 Hjem»)), et arbeide som
betegner et vendepunkt i zoologiens og botanikkens
historie. Derefter fulgte med korte mellemrum, som
Under denne reise gjennemstreifet D. flere trakter
Galapagosøerne,
besøkte
Charles Robert Darwin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
