1055 D. stillet i spidsen for disse arbeider, som han ledet med stor dygtighet. 1799 blev han ritmester ved de plandske dragoner, og blev ved krigens utbrud 1807 1ste adjutant hos Christian August, hvis ven og næsten uundværlige medhjælper han blev. Han deltok med utmerkelse i krigen, blev major 1808, avsluttet 14 sept. 1809 konventionen til Magnor med den svenske hærs befuldmægtigede baron Anckarsvärd, men døde allerede et par uker senere av nervefeber paa sin gaard Kraby paa Toten. </chapter> <chapter name="Darre"> Darre, en med jernbolt forsynt sten av ca. 3 kg.s vegt som ved notfiske efter lakesild paa strømhaarde steder i Laugen fæstes i hver ende av notens undertelne for at faa denne til at følge elvebunden. </chapter> <chapter name="Darre-Jensen"> Darre-Jensen, Hans Jørgen (1864—), n. ingeniør, f. i Strinda. Ansat ved anlægget av Ofoten-Luleåbanen 1887—89 og var 1889—90 i Spanien, hvor han deltok i bygningen av Zaragoza—Middelhavsbanen. Efter sin hjemkomst 1890 var han anlægsingeniør ved Hamar— Sellbanen og Kra.—Gjøvikbanen og ledet 1904—07 ombygningen av Kra. Østbanestation og i sammenhæng hermed forbindelsesbanen mellem Østbanen og Vestbanen, og ledet senere ombygningen av Kra.—Drammensbanen. 1909 blev han overingeniør, 1910—12 var han medlem av W. Konows regjering og chef for Arbeidsdepartementet. Efter omordningen av statsbanernes administration blev D. 1912 utnævnt til jernbanedirektør og chef for de bygningstekniske anliggender, men fratraadte sin stilling 1919 sammen med de andre jernbanedirektører som følge av en kompetansestrid med departementet. 1920 direktør for Akersbanerne. Fra 1912 er han medlem av Hovedbanens direktion. D. har ogsaa været medlem av Kra. bystyre (1904—16; frisindede venstre). 1914—17 præsident i «Norges Røde Kors». </chapter> <chapter name="Dar-Runga"> Dar-Runga, Centralafrika, landskap i fransk Kongo (Tsadterritoriet) under ca. 10° n. br. mellem Wadai i nord og Dar-Banda i syd. Gjennemstrømmet av Scharis tilløp, hvis oversvømmelser er til hinder for jordbruket i det flate og lave land. D.s indbyggere, som er negre, driver jagt paa elefanter og næshorn. Hovedstad er Bukkas eller Donass i nord. </chapter> <chapter name="Dartford"> Dartford [d́ətfəd], England, by i grevskapet Kent, 27 km. øst for London, ved Darent; 23 600 indb. Papir- og krudtmøller; to store sindssykeanstalter. </chapter> <chapter name="Dartmoor"> Dartmoor [d́ətmuə], England, granitplataa i grevskapet Devon, er 500 km.², har en middelhøide av 350 m., var tidligere dækket av skog, nu findes kun mos og heder. De høieste topper er Yestor (625 m.) og High Willhayse (621 m.). </chapter> <chapter name="Dartmouth"> Dartmouth [d′ətməpþ], England, by i grevskapet Devon, ved Darts utløp i den Britiske Kanal; 7 000 indb. Anløpes av postskibene til Afrika. </chapter> <chapter name="Daru"> Daru [dary′], 1. Pierre Antoine Bruno, greve av D. (1767—1829), fr. politiker og forfatter. Sluttet sig til revolutionen og bruktes meget av Napoleon ved fredsforhandlinger (Pressburg 1805, Tilsit 1807, Wien 1809). Under felttoget i Rusland generalintendant, meget dygtig, men selvfølgelig ikke den umulige opgave voksen. 1818 pair. Skrev bl. a. en Venedigs historie i 7 bd. Overs. Horats. — 2. Napoléon, greve av D. (1807—90), fr. politiker, ovenn.s søon. 1848 medlem av den grundlovgivende og den lovgivende forsamling. Efter Napoleon III’s statskup 2 dec. 1851 foreslog han som kammerets viceformand Napoleons avsættelse, hvorfor han en tid blev holdt fængslet. 1869 lykkedes det ham at seire over regjeringens «officielle kandidat» ved de alm. valg, og da Napoleon i begyndelsen av 1870 syntes at ville indføre parlamentarisk regjering, lot D. sig overtale til i ministeriet Olivier (s. d.) at overta stillingen som Darre—Darwin 1 | 1056 utenriksminister, men han gik av efter kort tids forløp. 1871 medlem av nationalforsamlingen, 1876 senator. Tilhørte høire centrum. </chapter> <chapter name="Daruvar"> Daruvar, Jugoslavien, landsby i det slavonske komitat Požega, syd for det kroatisk-slavonske bergland og mellem tilløp til Save; 1 800 indb.; har fem svovelkilder, som allerede kjendtes i romertiden (Thermæ jasornenses) og endnu gjør D. til et søkt badested for gigt- og reumatismepatienter. </chapter> <chapter name="Darwen"> Darwen [dā́əwən], England, fabrikby i grevskapet Lancaster, 5 km. syd for Blackburn; 40 000 indb. Betydelig industri i jern, papir og bomuld. </chapter> <chapter name="Darwin"> Darwin [d́əwin], Charles Robert (1809—82), | eng. naturforsker, f. i Shrewsbury. Studerte først medicin og teologi i Edinburgh og Cambridge (1825—31), fulgte derefter som naturforsker med det engelske krigsskib «Beagle» paa dets jordomseiling i aarene 1831 —36. i Sydamerika og Ildlandet, Tahiti, Ny-Seeland, Australien, Van Diemens Land samt flere av det, Stille Havs, Atlanterhavets og det Indiske Oceans øer. Denne reise blev av avgjørende betydning for D.sutvikling. Han vendte tilbake fra den, opfyldt av tanker om organismernes utvikling, tanker som først og fremst hans studier av Sydamerikas forsteninger og Galapagosøernes fugleverden hadde indgit ham, og som kom til at danne de første spirer til hans epokegjørende teori. — Efter sin tilbakekomst til England opgav D. enhver tanke om at fortsætte sine teologiske studier. Han hadde nu fundet sit rette kald og viet resten av sit liv til naturvidenskabelige studier. Han døde paa sit landgods Down i Kent, som han allerede hadde trukket sig tilbake til i 1842. Han bisattes blandt Englands stormænd i Westminster Abbey nær Newtons grav. — I tiden nærmest efter sin hjemkomst var D. optat med at ordne sine samlinger og besørge deres bearbeidelse. Fra denne tid skriver sig hans grundlæggende monografi om cirripedierne, de klassiske undersøkelser om koralrevene samt hans bekjendte reiseskildring («En naturforskers reise omkr. jorden»), almindelig anset som den bedste av alle reisebeskrivelser. Samtidig med disse arbeider var D. sysselsat med at utforme sin teori om arternes oprindelse og samle et stadig rikere bevismateriale for denne. De første skriftlige optegnelser om sine grundtanker, som han gav sine venner, geologen Lyell og botanikeren Hooker, skriver sig fra aaret 1844; han lot sig dog ikke overtale til at offentliggjøre disse. Først i aaret 1858, da D. fra den reisende Wallace (s. d.) fik sig oversendt en avhandling som i de væsentligste punkter stemte overens med hans egen teori, besluttet han sig til at offentliggjøre et kort utdrag av sin lære sammen med Wallaces manuskript. I det følgende aar (1859) utkom saa det vigtigste av alle hans arbeider, «The origin of species by means of natural selection» (norsk: «Arternes oprindelse»; oversat av I. Suleng («1000 Hjem»)), et arbeide som betegner et vendepunkt i zoologiens og botanikkens historie. Derefter fulgte med korte mellemrum, som Under denne reise gjennemstreifet D. flere trakter Galapagosøerne, besøkte Charles Robert Darwin.