Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1069
ialt repræsenterer 62 800 ef. hk. Paa Bremangerland
ligger den historisk kjendte gaard Berle. 2
møbelfabrikker. D. sparebank oprettet 1896. D. Sogneselskap
til fremme av landbruket, oprettet 1884. Antagen
indtægt (1918) 1 017690 kr., fosmue 4 141 600 kr.
Davis [dei′vis], Andrew Jackson (1826—1910),
nordamer. spiritist. Religiøs og grublende, kom under
en professionel magnetisørs paavirkning og reiste rundt
med ham, slog sig 1845 ned i New York og dikterte
her under hypnose «The principles of nature, her divine
relevations and a voice to mankind» (1847), som gaar
ut paa at vise at det onde kun er det ufuldkomne, som
dog arbeider sig frem til fuldkommenhet. Ved sin lære
om sjælenes liv efter døden la D. grunden til den
moderne spiritisme (s. d.) og fik mange tilhængere.
Redigerte spiritistiske tidsskrifter. Av andre verker nævnes:
«The approaching crisis, or truth of theology» (1852),
«The great harmonia» (6 bd., 1850—60), en selvbiografi
«The magic staff» (1857) o. fl. a. Har desuten skrevet
arbeider om barneopdragelse, medicinske og religiøse
emner. Utnævntes 1884 til doktor i medicin og
antropologi av de Forenede Staters medicinalkollegium.
Oprettet 1863 i New York et «Fremskridts-lyceum», hvor
barn opdroges efter hans læresætninger; det er
efterfulgt av mange andre.
Davis [deivis], Jefferson (1808—89), nordamer.
statsmand, valgtes 1845 som demokrat til medlem av
repræsentanternes hus og utmerket sig som oberst for
et regiment frivillige i krigen mot Mexico ved Monterey
1846 og Buena Vista 1847. D. valgtes derefter ind i
senatet, var en ypperlig taler og hævdet energisk
slaveriet og de enkelte staters suverænitet; virket derfor
ivrig for demokraten Pierces valg til præsident 1852 og
var krigsminister under ham 1853—57. Paany indvalgt
i senatet 1857 traadte D. dog ut ved Lincolns valg til
præsident (nov. 1860) og opfordret Sydstaterne til
løsrivelse fra unionen. Paa en kongres i Montgomery
valgtes D. 9 febr. 1861 til præsident for Sydstaterne og
ledet fra da av regjeringen med stor dygtighet, men
ogsaa med en hensynsløs, næsten terroristisk energi.
D. krævet alm. utskrivning indtil det 45de aar og sendte
nov. 1861 utsendinger til England og Frankrike for at
vinde disse landes hjælp; men da regjeringssætet
Richmond blev erobret (april 1865), flygtet D., blev fanget
i Georgia 15 mai og blev holdt fængslet paa Fort Monroe
i to aar; løslotes 1867. D. utgav 1881 «The rise and
fall of the confederate states».
Davis—Davout
1070
av japanske sjørøvere. Beskrivelse hans reiser
utgit i 1880 av A. H. Markham.
Davis [dei′vis], Richard Harding (1864—), amer.
romanforfatter. Blandt hans bøker kan nævnes
«Soldiers of festure», «The princess Aline», «In the fog»,
«The scarlet car».
Davis-kvadrant[dei′vis], et tilsjøs ved siden av
Jakobsstaven brukt instrument til at maale solens høide;
orpfundet av John Davis (s. d.).Nu brukes kun speilsekstant.
Davis-strædet [deivwis-], mellem Grønland og
Baffinsland (Cumberlandshalvøen), forener Atlanterhavet med
Baffinsbugten; det er -paa det smaleste noget over 300
km. bredt. Opkaldt efter John Davis (s. d.).
Davit (david), sjøuttr., sterk bom′
av jern. lodret og svingbar, fæstet
ved skibssiden; den øverste del av
den er bøiet i en bue. Daviten er
indrettet saaledes, at dens øverste
ende kan række et stykke ut over
skibssiden. En skibsbaat sættes paa
vandet og heises op ved hjælp av
to daviter, en til hver ende av
baaten. Skibsbaater hænger ofte (dog
ikke altid) ved taljer ophængt i
daviterne, saa de i en fart kan sættes ut.
Davitt [dǽvit], Michael (1846—1906), irsk agitator;
sluttet sig 1866 til fenierne, blev 1870 idømt 15 aars
strafarbeide for sammensvergelse, benaadedes 1877 og
gjennemreiste som agitator Nordamerika og Irland. D.
grundla 1879 den irske landliga, hvis leder han blev;
fængsledes atter 1881 og løslotes 6 mai 1882, samme
dag som Lord Cavendish myrdedes i Dublin; dette mord
blev dog misbilliget av D. sammen med Parnell og
Dillon i et manifest. D. medvirket til dannelsen av en
nationalliga og valgtes 1882 til medlem av parlamentet,
men valget erklærtes ugyldig, fordi straffetiden ikke var
utløpet. Da det irske parti splittedes 1890, gik D. med
anti-parnell’iterne og valgtes til parlamentet 1892, men
valget kassertes atter; først 1895—99 blev D.
parlamentsmedlem. D. skrev «Leaves from a prison diary» (2bd.,
1884) og «Defence of the Land League» (1891).
Davos [-vå′s], Schweiz, dal i kanton Graubünden,
gaar fra nordøst til sydvest, ligger 1633—1330 m. o. h.
Gjennem dalen strømmer Landwasser, bielv til Rhinen,
den danner Davosersjø (1502 m. o. h.). Mot syd
gaar Flüeladalen med Flüelapas (2389 m.), Dischmadal
og Sertiydal. 1 dalen ligger D. Laret (1530 m. o. h.),
av er
Davit.
Davisel. Davys [dei′vis], John (omtr. 1550—1605), | D. Dorf (1574 m.) med 1 6660 indb., D. Platz (1560
eng. sjømand og polarfarer. I aarene 1585—87 gjorde | m.) med 5852 indb., D. Frauenkirch (1542 m.),
han med flere smaa- etii D. Glaris (1459 m.
skibe forsøk paa at og D. Monstein (1620
finde Nordvestpassa- m.). Den brede dal har
gen. Han trængte nord
langs Grønlands
vestkyst og opdaget det
efter ham opkaldte
stræde; hans
nordligste punkt var 72° 12.
Senere var han med
paa en ekspedition for
at finde en
gjennemfart syd for Sydamerika
til Stillehavet og
opdaget herunder i 1592
Falklandsøerne. Efter
denne reise førte han
flere ganger flaater eller
enkelte skibe til
Ostindien og blev paa en
av disse reiser dræpt
Davos.
liten nedbør, litet taake,
men rmeget solskin.
Aarets
middeltemperatur er 2.6°, vinterens
—+ 6.1°. D. søkes
meget av tæringssyke,
for hvilke der er
bygget store sanatorier.
Udmerket skøitesport;
let luft; internationale
skøiteløp.
Davout (Davoust)
[davú], Louis
Nicolas, hertug av
Auerstädt, fyrste av
Eckmühl, marskalk av
Frankrike (1770—1823),
en av Napoleons dyg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
