Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Debraux, Paul Émile - Debreczen - De Broen, Abraham Isaaksson - Debrosses (de Brosses), Charles - Debs, Eugene Victor - Debucourt, Louis Philibert - Debussy (de Bussy), Claude - Debut - Decadents, Les - Décadi - Decaen, 1. Charles Matthieu Isidore - Decaen, 2. Claude Théodore - Decamerone - Decamps, Alexandre Gabriel - De Camps, Louis Marie - De Candolle, 1. Augustin Pyramus - De Candolle, 2. Alphonse Louis Pierre Pyramus - Decanus - Decapda - Decatur - Decazes, 1. Élie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1077
Man har kaldt ham «Béranger de la canaille», idet hans
løsslupne viser gjerne blev sunget i kneiper og paa gaten.
Debreczen [dæ′brætsæn] (t. Debreczin), Ungarn, by i
komitatet Haidu, ca. 180 km. øst for Budapest. 93 000
indb., for det meste magyarer. D. har raadhus,
teologisk læreanstalt for reformerte med et bibliotek paa
70 000 bind, to gymnasier. Livlig handel; stor industri
i møllestener, børste- og tobakfabrikation. Nord for D.
dlaa det store sanddynelandskap Nyír (se Nyisegyhaza).
— 14 april 1849 erklærte Kossuth Habsburgerne for
avsat, og D. var da sætet for den ungarske riksdag
under opstanden mot Habsburgerne.
De Broen, Abraham Isaaksson (1758—1804), sv.
skuespiller, f. i Stockholm, ved hvis kgl. teater han
virket fra 1781 til sin død. Sin tids største skuespiller i
baade tragiske og komiske karakterroller, særlig avholdt
som skuespillets «edle far». Oprettet 1801
Djurgårdsteatret i Stockhotm.
Debrosses (el. de Brosses) [dəbrås′], Charles
(1709—77), fr. historiker. Hans betydeligste arbeider
staar i forbindelse med 18 aarh.s opdagelsesreiser,
saaledes «Histoire des navigations aux terres australes» (1756),
ẹ»nvori han som den første foreslaar navnet Australien
(Sydlandet) for den sidst opdagede verdensdel (ogsaa
«Polynesien» stammer fra ham), og «Le culte des dieux
fétiches» (1760). Efter hans død utgaves en samling
smukke privatbreve fra ham.
Debs, Eugene Victor (1855—), amer.
arbeideragitator. D. gjennemgik folkeskolen, var 1871—74
lokomotivfyrbøter og senere indtil 1883 kontormand. 1880
—93 sekretær og kasserer i de amerikanske
jernbanefyrbøteres forbund, 1893—97 præsident i den mægtige
Debreczen—Decazes
]
|
|
|
I
|
(1811—70), fr. officer, søn av ovenn.
general.
American Railway Union og ledet som saadan en stor ]
jernbanestreik; herunder blev han først anklaget for
«sammensvergelse», men frikjendtes, senere for
overtrædelse av de utstedte forordninger dømt til seks
maaneders fængsel. 1897—98 formand i National Council
Social Democracy. D. er en av arbeiderpartiets første
mænd i de Forenede Stater og var dets
præsidentkandidat ved valgene i 1900, 1904, 1908 og 1912. De strenge
krigsbestemmelser som blev gjennemført efter de
Forenede Staters deltagelse i Verdenskrigen, førte bl. a. til
at D. blev anklaget for og sept. 1918 kjendt skyldig i
overtrædelse av spionloven; han blev dømt til 10 aars
bodsfængsel, kjendelsen blev opretholdt av Supreme
Court of U. S. mars 1919, og D. blev indsat i fængsel
13 april 1919.
Debucourt [dəbyḱr], Louis Philibert (1755—
1832), fr. kobberstikker og maler. Elev av Vien. Hans
farvede kobberstik (1785—1800) utført i akvatintamanér
med fire plater har saavel stor kulturhistorisk som
kunstnerisk interesse: de gir et fortræffelig billede av
çdiv og seder under direktoriattiden og er meget
eftertragtet av samlere. Til de berømteste hører «Menuet de
la mariée» (1786), «Promenade du jardin du Palais-Royal»
(1787), «La promenade de la galerie du Palais-Royal»
(1787), «Promenade publique du jardin du
Palais-Royal» (1792).
Debussy [dəbyssi′] (de Bussy), Claude (1862—), fr.
komponist, tilhører den lille gruppe av ungfranske
symbolister som stiller sig et godt skridt tilvenstre for
Wagner i sin yderliggaaende stræben efter rafinerte
stemninger. Mest bekjendt er operaen «Pelleas og
Melisande» efter Maeterlinck, orkesterverket «Skogdjævelens
skumringstime», strykekvartet, nocturner for orkester og
og damekor.
Debut [dəby′], betegnelse navnlig for en skuespillers
første optræden paa scenen, derfra gaat over til at
Dbetegne den første offentlige fremtræden som kunstner,
forfatter o. s. v. Debutere, at ha d.
1078
Decadents [dekadā′], Les, se Dekadenter.
Décadi [dekadi′], 10de dag i en dekade, d. e. et
tidsrum av 10 dage, som efter den nye kalender (s. d.) under
den franske revolution avløste den gamle 7 dages
ukeinddeling. D. var hviledag.
Decaen [dəkã′], 1. Charles
D., greve (1769—1832), fr. officer. Deltok med hæder i
revolutions» og Napoleonskrigene; 1796 brigadegeneral.
Som generalguvernør over fransk Indien førte han siden
1803 fra Isle de France en dristig kaperkrig mot
englænderne. Maatte 1810 overgi sig til englænderne og
var krigsfange til 1811. Efter Napoleons fald opgav han
sine offentlige hverv. — 2. Claude Théodore D., greve
Gjorde som ung
Krimkrigen, 1855
brigade-Deltok i den italienske krig 1859 og bidrog
væsentlig til seiren ved Solferino. 14 aug. 1870 dødelig
saaret ved Colombey-Nouilly, død i Metz.
Decamerone, Il, se Boccaccio.
Decamps [dəkã′], Alexandre Gabriel (1803—60),
fr. maler. Elev av Abel de Pujol. Den første romantiker,
som malte billeder fra Orienten («Tyrkisk patrulje»,
1831). Bibelske billeder med landskapsstemninger,
dyrebilleder. Mindre god som historiemaler.
De Camps [dəkã′], Louis Marie (1765—1844), fr.-sv.
officer, f. i Pau, d. i Stockholm. Nøie knyttet til
Bernadotte, som kaldte ham sin diebror, svang han sig op
til oberstløitnant i den franske hær og fulgte senere
vennen til Sverige. Her vedblev han at være Karl Johans
fortrolige, og ordningen av kongens private saker lagdes
gjerne i D.s haand. Han beklædte stillingen som
kongens første adjutant og var svensk generalmajor.
De Candolle. 1. Augustin Pyramus D. (1778
Matthieu Isidore
tjeneste i Afrika. Deltok i
—1841), schweizisk botaniker, professor i botanik i
Genf. Han har levert meget vigtige, tildels
grundlæggende arbeider i forskjellige grener av den botaniske
videnskap, i morfologien, systematikken og i fysiologien.
Av hans større arbeider skal nævnes «Prodromus
systematis naturalis» (17 bd., 1824—73), som er grundlagt av
ham. Til dette monumentale verk, som skulde beskrive
alle kjendte plantearter og ordne dem systematisk, har
han selv beskrevet over 100 familier. I sin avhandling
«Théorie élémentaire de la botanique au exposition des
principes de la classification naturelle et de l’art de
décrire et d’étudier les végétaux» (1813) behandler han
lovene for plantesystematikken og fremhæver tal- og
stillingsforhold som særlig vigtige i systematisk henseende.
— 2. Alphonse Louis Pierre Pyramus D.
] (1806—93), foreg.s søn og efterfølger som professor i
I
botanik i Genf. Har likesom faren efterlatt meget
betydelige botaniske arbeider, saaledes en plantegeografi
(1855), som har været av grundlæggende betydning.
Dernæst har han utgit et interessant verk om de
dyrkede planters historie og oprindelse (1883). I sit
bekjendte arbeide «Lois de la nomenclature botanique»
(1867) behandler han nomenklaturspørsmaalet.
Decānus, se Dekan.
Decapda. 1. Ti-benede krebsdyr, dekapoder (s. d.).
— 232. Ti-armede blækspruter (s. d.).
Decatur [dəkei′tə], Forenede Stater, by i Illinois, omtr.
250 km. sydvest for Chicago, 42 000 indb. (1917).
Jernbaneknutepunkt, møller; fabrikerer jordbruksmaskiner.
Decazes [dəkā′z]. 1. Élie D., hertug av D. (1780—
1860), fr. politiker, gik 1814 over til Bourbonerne.
Overtok paa eget ansvar, efter Waterloo,
politipræfekt-embedet i Paris og opretholdt ro og orden og vandt
derved Ludvig XVIII’s tillid. 1818 førsteminister i et
liberalt ministerium, som tilstræbte en utsoning mellem
regjeringen og de maateholdne liberale. Hertugen av
Berrys mord 1820 bragte forsøket til at strande. Meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
