Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1083
Decūria (lat.), eg. avdeling paa 10, undertiden paa
flere, decūrio (dekuriōn) kaldte romerne den som stod
i spidsen for en d., særlig en rytterofficer; decurio
betegner tillike byraadsmedlem i et romersk municipium
eller en romersk koloni; stillingen som dekurion blev
i den senere keisertid byrdefuld, da dekurionerne skulde
garantere keiserne byernes skat.
Dede-Agatsj, Grækenland, by i Trakien ved
æÆgæerhavet, 20 km. vest for Maritsas munding,
mundingsomraadets havn og endepunkt for en sidejernbane fra
Adrianopel, og for kystjernbanen fra Saloniki, omtr.
2 000 indb. Vigtig utførselshavn for Maritsadalens
produkter.
Dēdekam, Hans (1872—), n. kunsthistoriker og
museumsmand, f. i Kra., cand. mag. 1898, 1900 assistent
og bibliotekar ved Kra. Kunstindustrimuseum, 1909
direktør for Nordenfjeldske Kunstindustrimuseum, 1919
direktør for Kra. Kunstindustrimuseum. Foruten
talrike bidrag til aviser og tidsskrifter om kunst og
kunstindustri og kataloger o. 1. for de museer han har været
knyttet til, særlig katalogen over Kra.
Kunstindustrimuseums utstilling av gammel guldsmedkunst 1909, som
til dato er hovedverket om gamle norske sølvarbeider,
har han i bokform offentliggjort: «Om
museumsordning» (1904), «Kinesisk porcellæn i Kra.
Kunstindustrimuseum» (1906), «Glasmaleriets estetik og historie»
1908), «Nordiske kniplinger» (1912), det store
plancheverk «Norske folkebroderier. Hvitsøm fra Nordmør»
(1914), «Gotik og geometriske systemer» (1916; et
indlæg i striden om restaurationsplanerne for Trondhjems
Domkirke) og «Baldisholtæppet» (1918). 1906 tok D.
sammen med ingeniør Johan Anker initiativet til
anskaffelsen av Vigelands fontæne for Kra., og 1912 fremla
han i et par brochurer en storslagen plan til et
centralmuseum for kunst og kulturhistorie i Trondhjem.
Dedemsvaart [-fārt], Nederlandene, kanal i provinsen
Overijssel, 4A1 km. lang, forener byerne Hasselt ved Zwarte
Water med Gramsbergen ved Vecht. Kanalen
paabegyndtes 1809 og var færdig 1852. — Byen D. har
skibsverft og omtr. 2 450 indb.
Dedicēre (lat.), at indvie, hellige, hos romerne særlig
templer til guderne; nu alm. tilegne (om et skrift eller
kunstverk); dedikation, tilegnelse (av et skrift e. 1.).
Dedichen, Georg Maria (1870—), n. kemiker,
amanuensis ved Universitetets kemiske laboratorium 1900,
1911 overingeniør i styret for det industrielle retsvern.
Har særlig beskjæftiget sig med den organiske kemi og
i dette fag skrevet flere avhandlinger, hvorav en i 1904
belønnedes med kronprinsens guldmedalje.
Dedichen, Henrik Arnold Thaulow (1863—),
n. læge, cand. med. 1889, reservelæge ved Rotvold asyl
1894—99, oprettet 1901 et privat sindssykeasyl (dr. D.s
privatasyl) i Østre Aker ved Kra. Grundlægger og utg.
1901—11 av «Tidsskrift for Nordisk Retsmedicin og
Psykiatri». Foruten talrike artikler i dagspressen
vedrørende litteratur, kunst og medicin har D. bl. a. skrevet
«Sundt og sygt sjæleliv» (1898), «Paa begge sider af
sindssygdommenes grænse» (s. a.), «Fra Nationalteatret
(første sæson)» (1900), «Die Heil- und Pflegeanstalten
für psychisch Kranke in den skandinavischen Läåndern»
1901) og de filosofisk-religiøse studier «Frisind og
slavestand» (1919).
Dedikatiōn, se Dedicere.
Dedi′novo (Dednovo), Rusland, landsby i
guvernementet Rjåsan, ligger ved Oka, omgit av prægtige
græsganger. Her var det, at Peter den store selv bygget en
baat, «den russiske flaates stamfar». Den opbevares nu
i Petrograd.
Deducēre, utlede, utvikle følgerigtig, bevise.
Deduktion.
Sml.
Decuria—Defensiv
1084
Deduktiōn. 1. (Log.). En slutning fra almene
sætninger til de særlige tilfælde som falder ind under
dem. D. støtter sig derfor til forutgaaende induktion,
hvorved man har naadd til de almene domme. Er disse
uvisse (hypoteser), kan d. brukes til at prøve om de
holder stik, naar de anvendes paa nye enkelttilfælde.
Den bekræftelse de da kan faa, kaldes verifikation. —
2. (Jur.). D. betegner i civilprocessen sakgivelsen, d. v. s.
at fremstille saken og nedlægge paastand.
Dee [dī], Storbritannien, navn paa flere elver. De
vigtigste er: 1. D. i Nordwales, grevsk. Merioneth, flyter
gjennem grevsk. Denbigh, Chester og Flint og falder ut
i det Irske Hav, 129 km. lang. — 2. D. i Skotland,
kommer fra Cairngormfjeldene og falder ved Aberdeen ut
i Nordsjøen, 140 km. lang.
Deelen (Delen), Dirck van (1605—71), holl. maler.
Elev av Frans Hals. Arkitekturmalerier: herskabelige
saler med festende herrer og damer, korrekt, men tørt
malt. Repræsentert i Stockh. og Kbh.
Deés el. Dé s, Ungarn, by i komitatet Szolnok-Doboka,
ved Szamos; 10 000 indb. Væverier og vinavl. I
nærheten ligger et udmerket saltbergverk, Dés-akna.
De fa′cto/(lat.), faktisk, virkelig, motsat de jure (s. d.);
d. f. regjering, en regjering som faktisk har magten
i landet, men som savner det forfatningsretslige
grundlag eller andre magters anerkjendelse, f. eks. en
revolutionsregjering indtil de nye forhold har faat lovlig
grundlag.
Défaiti′sme (av fr. défaite, nederlag), bruktes i
Frankrike under Verdenskrigen som betegnelse for den
politiske retning som mistvilte om seiren, og som derfor
ønsket en snarlig fred, selv med betydelige opofrelser.
Retningen blev av al kraft bekjæmpet av Clemenceaus
regjering, og flere av dens ledende mænd som Caillaux
blev formelig dømt for d.
Defe′ctivum (gram.), ord som mangler en eller flere
av sin ordklasses sedvanlige bøiningsformer.
Defe′kt (lat., av deficere), at mangle, feile noget.
Defektiv (adjektiv), mangelfuld, ufuldstændig.
Defektivkirker kalder den romerske kirke alle de kirker som
er faldt fra pavedømmet.
Defendēre (lat.), forsvare.
Defensiōn (lat.), forsvar,
stalt.
Defensiōnsskib, i ældre tid om et handelsskib som
forsvarslinje,
forsvarsanblev forsynt med kanoner og især bruktes til forsvar
av en havn.
Defe′nsiv og offe′nsiv er almindelig benyttede
franske uttryk for de to hovedkampformer forsvar og
angrep. Man avventer i d. fiendens angrep og søker at
avverge dette, mens man i offensiven har fiendens
fuldstændige tilintetgjørelse for øie. I almindelighet vil den
som er betydelig underlegen i antal eller med hensyn
til troppernes kvalitet, vælge at holde sig paa d. Ved
hensigtsmæssig valg av forsvarsstilling, ved anordning
av feltbefæstninger og ved utnyttelse av de tekniske
hjælpemidler som nutildags staar til felthærens
disposition, kan man nemlig i d. drage den størst mulige nytte
av de moderne ildvaabens ødelæggelsesevne, og derved
til en viss grad utjevne ulikheten. Den som tilsigter
en avgjørelse, vil imidlertid aldrig holde sig til et rent
avvergende forsvar, men søke at ordne sig saaledes at
han, naar fiendens angrepsretning er avsløret, med sin
hovedreserve kan gaa frem til motangrep; ti alene
gjennem offensiven kan avgjørende resultater opnaaes. Der
skjelnes saaledes mellem aktiv og passiv d. Ved
den aktive d. har forsvareren til hensigt, saasnart
omstændigheterne er ham gunstige, at gaa til motangrep.
En saadan kampmaate benævnes ogsaa
forsvars-angrepskamp (defensiv-offensiv). Ved den passive d. indskræn-—-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
