Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1085
ker forsvareren sig til en rent opholdende kamp, uten
tanke paa at gaa angrepsvis tilverks. Ved siden av
taktisk d., som gjælder anordningerne for den enkelte
kamp, tales der ogsaa om strategisk d., naar
forholdene anskues i større stil. I sin almindelighet har man
da valgt stort set at holde sig til forsvar, at avvente
fiendens operationer for derefter enten at gaa over til
taktisk offensiv eller at holde sig til ogsaa taktisk d.
Følgen av at man vælger strategisk d., behøver saaledes
ikke at være at man ogsaa vælger taktisk d. Under
de talrike kampe som Napoleon leverte paa sin retræt
fra Moskva, var han altid den angripende. D.-stilling
er den stilling som en styrke indtar for at hindre
fiendens fremtrængen i en bestemt retning. For en god d.-
stilling kræves fri oversigt og god ildvirkning over det
foranliggende terræng, gjerne en fronthindring (f. eks.
en elv) som kan opholde fienden under forsvarerens
virksomme ild, gode dækningsforhold, støttepunkter paa
fløiene (utilgjængelig eller vanskelig tilgjængelig terræng,
sjø, myr, fjeld), gode forbindelser inden stillingen og i
dennes ryg, dækket opstillingsplads for reserver, gode
betingelser for overgang til motangrep, hvis saadant
tilsigtes m. m. Om mulig befæstes stillingen ved hjælp
av feltbefæstninger.
Defe′nsor, defensorat, se Forsvarer.
Defe′nsor fi′dei (lat.), «troens forsvarer», ærestitel,
som av pave Leo X tildeltes Henrik VIII av England for
hans skrift mot Luther. Føres endnu av de eng. konger.
Dēficit (lat., det mangler; subst., det manglende), det
som mansgler forat indtægterne dækker utgifterne i
statshusholdningen; i forretningen det manglende i
kassebeholdningen eller det beløp hvormed passiverne
overstiger aktiverne (underbalanse).
Defilé. En vei sies at gaa i d., naar terrænget paa
siderne av veien hindrer eller væsentlig vanskeliggjør
troppebevægelser utenfor den, saaledes at tropperne ikke
kan utvikle sig til kamp, men maa forbli i marsjkolonne
paa veien. Passagen av et d. repræsenterer saaledes en
svakhetsperiode for kolonnen. D. har derfor stor
taktisk betydning saavel for angriper som forsvarer.
Ligger d. paa en strategisk hindring, f. eks. ved en elv,
en fjeldkjede, faar det ogsaa strategisk betydning.
Forsvaret av et d. optages bedst i en stilling bak d., fordi
angriperen maa passere d. i en for kamp uheldig smal
formation og utvikle sig til kamp under forsvarerens
koncentriske ild. Forsvarsstilling i selve d. tages kun
naar dette har en betydelig utstrækning i længden, og
naar det dreier sig om et rent midlertidig forsvar. En
stilling foran d. er nødvendig naar det gjælder at
holde dette aapent, forat egne tropper kan faa
anledning til at passere d. Gjælder det saaledes under
fremmarsj at passere et d., maa tropperne kastes saa langt
frem paa den mot fienden vendende side av d. at
kolonnen faar tid til at debouchere ut av dette. Skal d.
passeres under tilbakemarsj, maa tropperne ta stilling
saa langt foran (ə: paa fiendens side av) d. at fiendens
beskytning av dette vanskeliggjøres. En stilling foran
et d. blir altid vanskelig og styrkes derfor ofte ved
anlæg av befæstninger (brohode). Der tales om bro-, skog-,
berg-d. o. s. v.
Défilement [defilmāã′] er fastsættelsen av en
befæstnings linjer (horisontalt d.), og av voldenes høide
(vertikalt d.). Ved det horisontale d. søkes verket
traceret saaledes at befæstningerne kan skyte i de
forønskede retninger. Ved det vertikale d. søkes opnaadd
at den fiendtlige ild ikke direkte kan træffe verkernes
indre, og heller ikke feie langs efter (enfilere) eller endog
rygbeskyte verkerne. Et verk er defilert, naar der
ikke i forterrænget findes noget sted hvorfra angriperen
kan se eller direkte skyte paa hvad der findes bak
Defensor—Defoe
1086
verkernes ildlinje. Med den utvikling specielt kasteskyts
nu har tat, og likeoverfor luftobservationen er nytten
av d. i vore dage betydelig indskrænket, men søkes dog
altid gjennemført.
Defilēre, se Defilering.
Defilēring er troppers parademæssige forbimarsj
under honnør for en chef. Den almindelige formation
er hos os ved infanteri, ingeniør og sanitet kolonne, d.
e. pelotong for pelotong efter hinanden i linje; ved
kavaleri tropskolonne, d. e. trop for trop efter hinanden i
linje; ved artilleri sluttet batteri, d. e. alle batteriets
kanoner paa linje tæt ved siden av hverandre,
ammunitionsvognene paa tilsvarende maate bakenfor. Er der
trang plads, kan ogsaa defileres i marsjkolonne
(kanonkolonne).
Definēre er at bestemme et begreps indhold
at forveksling med andre begreper utelukkes.
Definitionen tilstræber ikke en malende beskrivelse, men
korthet og klarhet, nøies derfor i regelen med at nævne
det nærmest overordnede slegtsbegrep og angi
kjendesaaledes
merker, hvorved begrepet skjelnes fra alle de
sideordnede artsbegreper. Enhver rigtig definition er en
identitetsdom, som skal kunne «vendes om», d. e. bevare
sin gyldighet, naar subjekt og prædikat ombyttes. Der
kan gives forskjellige, logisk set like rigtige definitioner
av samme begrep. Blandt disse foretrækker man den
som bygger paa den «naturligste» klassifikation av tingene.
Definitioner av ords betydning garanterer ikke at der
findes en tilsvarende virkelighet. Ingen definition av en
fiksstjerne kan forhindre denne i at bevæge sig.
Defi′nitiv (lat)., avgjort, bestemt, endelig
interimistisk og provisorisk, s. d.).
Defle′ktor, nautisk instrument til at foreta
kompaskorrektion og deviationsundersøkelse ombord uten
anvendelse av peiling av solen eller terrestrisk gjenstand;
bestaar av et par magneter som kan dreies over en
inddelt cirkel og placeres paa kompaslokket ret over
naalen. «
Deflorēre (lat.), avblomstre, vanære en jomfru.
Defloration, avblomstring, (med.) sprængning av hymen,
(jur.) krænkelse av en mø.
Defoe [difouw′], Daniel (1660—1731), eng. forfatter.
Han var bestemt til prest, men gik over til
forretningslivet. Han optraadte derpaa som forfatter, først av et
socialøkonomisk skrift,
senere som politisk
essayist til forsvar for
Vilhelm III med den vittige
satire «The true-born
Englishman», og senere
efter hans død mot de
høikirkeliges forfølgelse
av dissenterne med
satiren «The shortest way
with the dissenters». D.
blev til strat dømt til
gapestok og fængsel. Stor
lykke gjorde han med
tidsskriftet «The Review»,
som han begyndte at utgi
under fængselsopholdet.
Sit verdensry som
forfatter vandt han dog først
ved sin roman «Rob inson
Crusoe», bygget over en
skotsk sjømand
Alexander Selkirks oplevelser. Denne bok er blit alle tiders
populæreste opdragelsesroman. Av hans øvrige skrifter
er den mørke samfundsroman «History of the plague»
det betydeligste.
(motsat
Daniel Defoe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
