Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1087
Deformitēt, avvikelse fra den normale legemsform.
Kan være erhvervet f. eks. ved benbrud (deform arm)
eller ved sygdom (deform ryg), eller medfødt, f. eks.
hareskaar og klumpfot. (Se Misdannelser.)
Defosforisēring, fjernelse av fosfor fra jern, utføres
i stor utstrækning ved basisk oksydationsproces
(Thomas-processen) ved gjennemstrømmende luft og
kalktilførsel i en konverter eller martinovn med basisk
foring. Kalktilførselen er nødvendig for at binde den
dannede fosforsyre og overføre den i slaggen
(Thomasslagg, s. d.). Ved elektrisk staalfremstilling benyttes
ogsaa kalktilførsel, men oksyderingen utføres ved
tilforsel av surstofavgivende faste stoffer. Da smaa
fosformængder gjør staalet skjørt, er en god d. av stor betydning.
Defraudatiōn (lat.), besvikelse, underslæp, især om
toldsvik.
Defregger, Franz von (1835—), t. maler. Elev av
Piloty i München. Professor ved Münchener-akademiet.
En avrde «mest be-
Deformitet—De Geer
1088
fineste nuancer av lys og reflekser anvender han med
forkjærlighet pastelfarver. D.s kunst forener i sin
originalitet øiebliksfotografiets træfsikkerhet, den japanske
kunsts raffinement og en moderne parisers skepticisme.
Degeberg landbruksskole, den ældste i Norden,
oprettedes i 1834 paa Degeberg gaard, Västergötland, i
Sverige, av eieren E. Nonnen. Undervisningen var dels
teoretisk, dels praktisk. Den praktiske avdeling blev
senere forbilledet for Sveriges läns-landbruksskoler.
De Geer [dø jǣr], Gerard Jakob, friherre (1858
—), sv. geolog, professor i geologi siden 1904 og rektor
(1902—10) ved Stockholms högskola. Ved sine
arbeider om Skandinaviens og Spitsbergens nivaaforandringer
og nedisning har han levert overmaade vigtige bidrag
til de herhen hørende spørsmaals løsning og til den
kvartærgeologiske terminologi; han har i Sverige indført
flere nye arbeidsmetoder, f. eks. den fotogrammetriske
kartlægningsmetode. Det i 1896 utkomne arbeide, «Om
Skandinaviens
geograkjendte repræsentanter
for «landsbynovellen»
i tysk genremaleri.
Scener fra bondelivet i
Tirol. Hans
ungdomsarbeiders friskhet har
efterhaanden veket
pladsen for det anekdotiske
indhold og en
idealiserende
søndagsstemning paa bekostning av
den maleriske
opfatning og utførelse. Hans
store popularitet
skyldes for en stor del hans
humor.
Degagement([dəgāžmåã′], uttryk i
fegtekunsten, en forandring
av engagement, idet man
ved en trang bevægelse
under motstanderens
vaaben engagerer dette
paa den anden side.
Dobbelt d. vil si at
man utfører den samme bevægelse tilbake igjen.
Degagere [-že-], benyttes militært om at fri ut av
en vanskelig situation, at avløse tropper som staar i
kamp med en overlegen motstander.
Degas [dəga′], Edgar Hilaire Germain (1834
—1917), fr. maler. Elev av Lamothe. Sluttet sig til
Manet og impressionisterne. Beundrer av Ingres og selv
ypperlig tegner. Likesom Michelangelo og Rodin har
D. skapt en ny glæde ved bevægelsesmotiver som hittil
ikke har været iagttat, eller som ingen før ham har
vovet at male. Av interesse for den momentane
bevægelse har han med forkjærlighet fremstillet hester i løp
og danserinder under øvelse. I sine mange billeder av
kvinder ved toilette og bad og især av de smaa
balletelevers lidelser mellem teaterkulissernes outrerte farver
og i rampens grelle underlys har han avluret livet de
mest overraskende stillinger og bevægelser. Hans skarpe
blik overser heller ikke det hæslige, deforme og
vulgære, som korsettet og storbyernes proletarliv
paatrykker kvindelegemet. I kompositionen av sine billeder
trodser og opløser han alle tilvante kompositionsregler.
De dristige utsnit, overskjæringer og forkortelser viser
paavirkning av japansk kunst. Ogsaa hans raffinerte
og delikate kolorit staar under samme indflydelse: han
ynder sammenstilling av lyst rosa og giftig grønt, av
grelt blaat og skrikende gult. Til gjengivelsen av de
E. H. G. Degas:
«Fra et bomuldskontor i New Orleans».
fiska utveckling efter
istiden» er en
populær sammenstillen av
hans egne og andres
undersøkelser. paa det
kvartærgeologiske
omraade.
De Geer [dø jǣr],
Karl, friherre (1720—
78), sv. entomolog.
Hovedverket «Mémoires
pour šervir à l’histoire
des insectes» (8 bdad.,
1752—78; fortsat av
Retzius) er utarbeidet
med Réaumurs berømte
skrifter som mønster
og indeholder som dissè
en mængde fortræffelige
biologiske iagttagelser
og klare systematiske
beskrivelser. D. har selv
tegnet de mange, gode
illustrationer. Av andre
og mindre skrifter kan
nævnes «Tal om insecternas alstring» (1754).
De Geer [dø jǽr], Louis (1587—1652), sv.
kjøbmand og fabrikant, f. i Liège. Efter at være kommet
i forretningsforbindelse med Sverige satte han store
summer i forskjellige foretagender der, især
jernverkerne, som hurtig blomstret op. Midtpunktet for hans
virken blev Finspång i Ostergötland, og Norrköping
svang sig i veiret som fabrik- og havneby. En mængde
walloner indkaldtes til bergverksdriftens forbedring.
1627 kom D. selv til landet og ophøiedes 1641 i
adelsstanden. Under hans tilsyn utvidedes virksomheten
stadig, og ledelsen av kobber- og salthandelen samt
geværfabrikkerne betroddes ham. Foruten det
almindelige opsving i næringslivet har D. ogsaa andre
fortjenester av Sverige. Under krigen 1643—45 utrustet
han for egne midler en flaate mot Danmark i Holland.
Vel tvang Christian IV den efter slaget i Listerdyb til
at vende om, men den kom igjen, forenet sig med den
svenske flaate og ødela i en kamp mellem Femern og
Lolland (13 okt. 1644) den underlegne danske.
De Geer [dø jǽr], Louis Gerhard, friherre (1818
—96), sv. statsmand og forfatter, gik efter i 1840 at ha
tat juridisk eksamen hurtig frem paa embedsbanen, var
siden 1855 præsident i Göta hofret og blev i 1858
justitiestatsminister og ministerpræsident. Som saadan har
han indlagt sig fortjeneste av en række vigtige reformer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
