Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1093
avh. (særlig over Norges bergverkshistorie) og
korresponderte med flere av tidens bekjendte lærde. 1758
blev han medlem av Videnskabernes Selskab i Kbh.
Sine samlinger, deriblandt et bibliotek paa ca. 6 000
bind, skjænket D. ved testamente av 28 feb. 1780 til
offentlig bruk i Kra., tillikemed en kapital paa 2 000
rdl. til bibliotekets forøkelse. Av D.s efterlatte
personalhistoriske optegnelser er en del trykt i «Meddelelser
fra det norske Riksarkiv» (se ogsaa Deichmanske
Bibliotek).
Deichmann, Jacob (1788—1853), d. bokhandler,
svigersøn av S. Gyldendal, hvis bokhandel han overtok
og bragte i veiret; han indførte her de principper som
senere er blit grundlæggende for dansk bokhandel.
Deichmanske Bibliotek blev testamentert Kristiania
by til offentlig bruk av Carl Deichman (s. d.) og aapnet
for publikum 12 jan. 1785. Ved en reorganisation i
1898 blev biblioteket med stort held utvidet og
omformet efter amerikansk-engelske mønstre under ledelse
av Haakon Nyhuus (s. d.). Biblioteket har for 1920—21
et budget paa 300500 kr., bevilget av Kra. kommune,
derav 72 000 kr. til bokindkjøp og indbinding og 129 650
kr. til lan av 39 funktionærer. Tre filialer, én i egen
bygning, fem utlaansstationer. Egen bygning for
hovedbiblioteket er besluttet opført paa Hammersborg.
Bokbestand 1 juli 1920 160 000 bd.
Deïfðbos, hos Homer søn av Priamos; senere digte
nævnte ham som troernes vigtigste fører efter Hektors
fald og fortalte at han og Paris dræpte Achilleus, og at
han efter Paris’ fald egtet Helena; ved Trojas erobring
blev hans hus ødelagt, og han selv lemlæstet av Menelaos.
Dēi grātia (forkortet D. g.; lat., «cav Guds naade»)
bruktes først av biskoper paa konciliet i Efesus (431)
som et tillæg til sit navn, optoges senere av alle høiere
geistlige, fra 13 aarh. i formen Dei et apostolicæ sedis
gratia (av Guds og den apostolske stols naade). Av
verdslige fyrster optog først Karolingerne D. g., derefter
de tysk-romerske keisere og senere alle andre, i Norge
kong Haakon Haakonssøn («með Guðs miskunnm»).
Deildegast, i n. folkesprog gjenfærd av et menneske
som ulovlig har flyttet deild (delesten). D. stræver
stadig med at føre deilden tilbake til dens rette plads;
men det lykkes aldrig, og den hujer da uhyggelig og
jamrer sig.
Dei′mos og Fo′bos, se Ares.
Deinboll, Peter Vogelius (1783—1874), n. prest,
var som student huslærer og kirkesanger, lot sig i 1814
immatrikulere ved Kra. universitet, hvor han tok sin
teol. eksamen. Fra 1816—24 var han prest i Vadsø og
valgtes til stortingsmand fra Finmarken, kom derefter
til Løiten og endelig til Bolsø i Romsdalen (1832—57).
Foruten om botanik skrev han om forskj. emner; utgav
bl. a. et «Religionsblad for Menigmand» (1845—46) og
redigerte «Oeconomiske Samlinger», utgit av Romsdals
amts landhusholdningsselskap (1845—50). Allerede fra
ungdommen av hadde D. hat varm interesse for
naturvidenskaperne, foretok 1820 med understøttelse av
Videnskapsselskapet i Trondhjem en reise til russisk
Lapmarken og til de norsk-russiske grænsetrakter, hvor han
ssærlig studerte de botaniske og entomologiske forhold.
D. er den første som har henledet naturforskeres
opmerksomhet paa disse i mange henseender saa
interessante trakter.
De i′ntegro (lat.), paany.
eir. 1. Ed-Der el. D. el Zur, by i Mesopotamien,
ved Eufrat, 10 000—20 000 indb. Vigtig handelsby. —
2. D.-el-Kamar el. Der-el-Kamar, by i Syrien, paa
Libanons vestskraaning, 20 km. sydøst for Beirut, omtr.
8 000 indb. Drusernes vigtigste by i Syrien; i 1860 stort
blodbad paa de kristne.
Deichmann—Dekalogen
1094
Dei′sme (av lat. deus, gud) kaldes den antagelse at
Gud har skapt verden, men ikke paa overnaturlig maate
griper ind i dens gang, som følger faste love. Deisterne
forkaster de fleste religiøse dogmer som fornuftstridige
men fastholder viljens frihet og sjælens udødelighet.
Bevægelsen er utgaat fra England i 17 aarh., hvor
Herbert av Cherbury regnes for dens grundlægger. Den
hadde mange tilhængere: Hobbes, Shaftesbury,
Bolingbroke o. fl. I Frankrike fortsattes bevægelsen og
fjernet sig endnu mere fra de positive religioner, til den
endte i materialisme. Indenfor den protestantiske kirke
er den deistiske aandsretning kjendt under navnet
rationalisme, fornuftkristendom.
Dei′st, se foreg. art.
Dej el. Dey (tyrk., morbror), tiltaleform som de
menige janitsjarer i Konstantinopel anvendte til sin
chef; 1600—1830 titel paa janitsjarchefen og siden 1710
tillike paa det civile overhoved i røverstaten Alger.
ejektiōn (lat.), utstøtelse; (med.) avføring; dejecta,
ekskrementer, uttømmelser fra et sykt legeme.
Déjeuner [dežøne′] (fr., av lat. dis-jejunium, ophævelse
av fasten), frokost, hvad man nyder paa fastende hjerte.
D. à la fourchette, gaffelfrokost, varm frokost. D.
dinatoire el. d. diner (fr.), frokost med flere varme
retter, som træder i middagsmaaltidets sted.
Dejeunēre, spise frokost.
Dejo′tarus (d. omkr. 40 f. Kr.), fjerdingsfyrste i
Galatien i sidste aarh. f. Kr., bistod Sulla, Lucullus og
Pompeius under deres krige i Asien, fik til løn av
senatet kongetitel; i borgerkrigen støttet han Pompeius,
men opgav efter slaget ved Farsalos hans sak og fandt
tilgivelse hos Cæsar; han anklagedes senere for at ha
stræbt Cæsar efter livet, men reddet sig (Cicero
forsvarte ham) og døde i besiddelse av alle sine lande.
De jūre (lat.), «efter loven», «retslige, motsat d e
facto.
Deka- (græ.), ti, alm. i sammensætning i metersystemet.
Betegnelse for 10 ganger enheten, d.-gram, d.-meter,
jfr. Meter.
Dekabri′ster, deltagerne i den russiske
militæropstand 26 dec. 1825 (dec. paa russisk dekābr, derav
navnet); dette forsøk paa med magt at fremtvinge en
fri forfatning og opretholde den ret til tronen storfyrst
Konstantin hadde git avkald paa, mislykkedes paa
grund av tsar Nikolais kraftige optræden. Deltagerne
i opstanden var især officerer og høiadelige, av hvilke
mange straffedes med forvisning til Sibirien, mens fem
blev henrettet.
Dekāde (græ.), eg. et antal av 10, særlig om
tidsinddeling (et tidsrum av 10 aar, 10 dage o. 1.). I den
republikanske franske kalender indførtes d. istedenfor
T-dages-uken.
Dekade′nter (av fr. décadence, forfald) kaldes
repræsentanterne for en retning inden den nyere fr. litteratur,
som fremstod som reaktion mot naturalismen og den
strenge parnassianske lyrik. Den kan føres tilbake til
Baudelaire og Verlaines første digtning før 1870, men
dens egentlige tidsrum er dog slutten av 1880-aarene.
I motsætning til realismens forskjelsløse syn paa
mennesket fremstiller dekadencen undtagelserne, det
særegne, det syke og det dunkle, uutsigelige, halvt
ubevisste sjæleliv. Den uttrykker sit indhold i
besynderlige, regelløse, helt individuelle former. Av dekadencen
utvikler sig symbolismen (s. d.) i den nyere
digtning og kunst, og hvis tid er omkr. 1885—1900.
Dekādiske talsystem, d. e. titalsystemet, se Tal.
Dekagra′m — 10 gram.
Dekalīter = 10 liter.
Dekalōgen (eg. de ti ord) er allerede hos kirkefædrene
navnet paa de ti bud som Gud gav Israel paa Sinai.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
