Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1095
Dekameron—Dekker
1096
De findes optegnet 2 Mos. 20, 2—17, og 5 Mos. 5, 6—18. [ regel det forreste, ofte ogsaa de følgende par, utviklet
Med hensyn til den nærmere inddeling av d. er
meningerne forskjellige. Jøderne betragter 2 Mos. 20, 2 som
det første bud, vers 3—6 som andet bud og vers 17 som
det tiende bud. Den græsk-katolske og den reformerte
kirke betragter derimot 2 Mos. 20, 3 som første bud,
vers 4—6 som andet bud og vers 17 som tiende bud.
Endelig tar den romerske og den lutherske kirke 2 Mos.
20, 3—6 som det første bud og vers 17 som det niende
og tiende bud. D. betragtes sedvanlig som stammende
fra den mosaiske tid, selv om der i den nyere tid ogsaa
har hævet sig røster for en senere avfattelse.
Deka′meron (ital. I Decamerone), se Boccaccio.
Dekamēter — 10 meter.
Dēkan (Dekhan, Deccan, Dekkan), den sydlige
del av Forindien, som danner en halvø mellem den
Bengalske Bugt i øst og det Arabiske Hav i vest.
Vestkysten kaldes Malabarkysten, østkysten
Koromandelkysten. Langs kysterne gaar de to fjeldkjeder
Vest-Ghats og Øst-Ghats. Indenfor disse danner landet et
høiland av høisletteagtig natur.
og noksaa tørt, da fjeldene tar av for regnvindene, men
ved kunstig vanding gjøres jorden frugtbar. — Historie.
Den første varige seier over indbyggerne i D. var da
Dsjayasimha I omkr. 500 e. kr. underkuet draviderne
og grundla et magtig hindurike; dette deltes allerede
omkr. 630 i to stater og gik efterhaanden til grunde
henimot 1200. I det 14 aarh. trængte muhammedanske
erobrere ind i D. og fra 1482 hersket Mahmud Sjah II
over hele D. nord for Mysore. Det nordlige og vestlige
del av dette rike opløstes i 5 muhammedanske
smaastater: Berar, Bijapur, Ahmednagar, Bidar og Golconda
eller Haidarabad.
hinduvælde i Vidsjayanagar, som
henimot 1500 for en koalition av nordstaterne. De smaa
islamitiske riker underkuedes alle 1686—87 av den
som klosaksben. — Halens utvikling er forskjellig hos
de forskjellige arter. Av haleføtterne danner oftest det
] sidste par sammen med sidste haleled en bred
halevifte, av de øvrige 5 par er det første og andet hos
hannen som regel omdannet til parringsredskaper, hos
hunnen tjener de alle til at bære eggene. — D. har en
Klimaet er meget hett 1
kraftig tyggemave, ofte med store forkalkede
knusetænder. Ved grundleddet av første par følehorn ligger et
høreorgan, ved grundleddet av andet par munder den
saakaldte antennekjertel el. grønne kjertel, som tjener
som ekskretionsorgan. — D.s unger gjennemgaar en
forvandling. Kun faa arter forlater egget paa det saakaldte
nauplius-stadium (se art. Krebsdyr), de fleste i mere
utviklet skikkelse, paa det saakaldte zoëa-stadium, da
dyrene svømmer omkring ved hjælp av kjæveføtterne,
som paa dette utviklingstrin endnu ikke er traadt i
ernæringens tjeneste. — De fleste d. lever i havet, et
litet antal i ferskvand, enkelte paa land.
Deka′polis (græ., «de ti byers land») er navnet paa
den nordlige del av Peræa i Palæstina, som var opkaldt
efter 10 hellenistiske byer. Pompeius befriet dem 63
| f. Kr. fra jødernes herredømme og gav dem et visst
I syd derimot opstod 1326 et kraftig ]
først bukket under ]
mægtige stormogul Aurangzeb, mens de ariske mahratter ]
(s. d.) dannet en selvstændig stat under Sivadji omkr.
1670; denne deltes i 18 aarh. i fem mindre, som 1818
underkuedes av England. Nu hører D. i politisk
henseende til Centralprovinserne: præsidentskaperne
Bombay og Madras, provinsen Berar, samt vasalstaterne
Haidarabad og Mysore.
D.», 1895.]
Dekanat, stillingen som dekanus (s. d.).
Dekānus, dekān, forekommer som kirkelig
embedsnavn første gang i Benedikts munkeregel som
betegnelse for den munk som hadde opsyn over et mindre
antal (opr. 10) munker. I domkapitlerne var d. en av
de øverste embedsmænd. I kardinalkollegiet er i
regelen den ældste kardinalbiskop kardinal-d.
lutherske kirke bibeholdtes visse steder d.-stillingen,
som enten faldt sammen med superintendentstillingen
[Litt.: Gribble, «History of the ]
I den ]
eller var en mellemting mellem superintendenten og ]
presterne. Ved universiteterne er d. navnet paa den
professor som er formand for et fakultet (eller en del
av et fakultet).
Dekapōder (decapoda), tibenede krebsdyr, orden av
storkrebs (s. d.), omfatter de høiest organiserte og bedst
kjendte krebsdyr som hummer, ræker, flodkrebs og
krabber (s. d.). Skjoldet vel utviklet, dækker hodet,
kroppen og den forreste del av halen. Paa rygsiden er
det sammenvokset med alle 8 kropsringer, sidedelene er
derimot frie, og mellem disse og kroppen ligger paa
hver side den rummelige gjellehule med fra 5 til nogen
og 20 gjeller. Hodet bærer et par store stilkede øine,
to par følehorn, et par kindbakker og to par kjæver.
De 3 første par kropsføtter er omdannet til saakaldte
kjæveføtter, de øvrige 5 par, som kaldes brystføtter,
tjener som gangben (herav navnet d.). Av disse er som
selvstyre under statholderen av Syriens overhøihet. Med
undtagelse av Skytopolis laa de alle øst for Jordan. Til
dem regnedes Damaskus og Filadelfia, men forøvrig
vekslet tallet til de forskjellige tider. De omtales i det
nye testamente.
Dekatēring er en behandlingsmaate av klæde under
fabrikationen, hvorved luvens ved varm presning
fremkaldte glans mildnes og gjøres mere holdbar. D.
bestaar i klædets behandling med vanddamp, f. eks. ved
at oprulle det om en gjennemhullet cylinder, ind i
hvilken der ledes damp. D. foretages efter luvens
overskjæring og presning, ofte flere ganger avvekslende med
presning. Presningen efter den sidste d. bør foretages
uten anvendelse av varme, og ved finere klæde
overskjæres luven derefterr endnu en gang. Se ogsaa
Appretur.
Dekelei′a, liten by i Attika i oldtiden, nord for
Athen; blev efter Alkibiades’ raad besat av spartanerne
413 f. Kr. i den peloponnesiske krig; de opnaadde
derved at hindre korntilførselen fra Euboia til Athen; efter
D. kalder man den sidste del av den peloponnesiske
krig den dekeleiske (413—404).
Dekke, Ananias Christopher (1832—92), n.
skibskonstruktør; indtraadte 1854 som medeier i det
1784 i Bergen grundlagte Georgernes verft, som herefter
fik firmanavnet Brunchorst & Dekke. 1855—71 og 1883
—92 var D. dets eneste
indehaver. D. utviklet
det ansete skibsverft til
landets største anlæg i
sit slags. Dets blomstring
faldt i seilskibenes tid;
det beskjæftiget da optil
300 mand. 1854—83
byggedes her 54 seilskibe av
alle typer og 4
trædampskibe; senere
udelukkende dampskibe. D. fik
ry for at bygge solide,
sjødygtige skibe med
udmerket seileevne. Han
var selv større skibsreder.
Dekker, Eduard
Douwes (1820—87),
holl. forfatter, kom som
embedsmandi Hollandsk
Indien i strid med ko-
u
Eduard Douwes Dekker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
