1107 av en skrue med mikrometer langs den stav som skal inddeles. I de sidste overføres inddelingen fra en større, nøiagtig inddelt cirkelring paa de mindre ringer, som er anbragt koncentrisk med den første. </chapter> <chapter name="Delen"> Dēlen, Dirck van, se Deelen. </chapter> <chapter name="Delescluze"> Delescluze [dəlekl]′z], Louis Charles (1809—71), fr. journalist og revolutionær socialist under alle de vekslende regjeringsformer siden 1830, likesaa fanatisk som fantastisk, stiftende hemmelige selskaper, sammensvergelser og smaaoprør, flere ganger landflygtig eller i fængsel. Fra 1868 utgav han i Paris det revolutionære blad «Réveil». Under Delen—Delfter-fajanse 1108 orakel var det berømteste i Grækenland, ja det raadspurtes av fremmede fyrster, f. eks. Kroisos i Lydien og Tarquinius i Rom. Presternes gode forbindelser over den hele græske verden muliggjorde dem i regelen at svare fornuftig eller i det mindste diplomatisk dobbelttydig. Allerede i 4 aarh. f. Kr. gik det dog tilbake med helligdommen og med oraklets anseelse; man begyndte at tvile om presternes ærlighet. Og mens tidligere store rigdomme navnlig som gaver var blit samlet i D., begyndte nu plyndringerne, først fokiernes, senere flere romerske, bl. a. bortførte Nero 500 statuer (dog skal der være blit 3 000 tilpariserkommunen 1871 var han særlig virksom, blev formand for velfærdsutvalget og «krigsminister». 20 mai, dagen før regjeringstropperne drog ind i Paris, foreslog han under den almindelige desperation at sætte ild paa alle Paris’ offentlige bygninger, hvilket ogsaa for en del utførtes. Faldt paa en av de sidste barrikader 28 mai. </chapter> <chapter name="Delet"> Dēlet, det forholdsyis aapne farvand i Alandshavet, øst for Alands hovedø, som forbinder Østersjøen i syd med den Botniske Bugt i nord. </chapter> <chapter name="Delfi"> Delfi, se Delfoi. Delfīnen(astr.),stjernebillede mellem Ørnen og Føllet, kjendelig ved fire stjerner av tredje —fjerde størrelse, som danner en liten skjæv firkant. </chapter> <chapter name="Delfiner"> Delfīner, seHvaler. </chapter> <chapter name="Delfisk orakel"> Delfisk orakel, se Delfoi. </chapter> <chapter name="Delfoi"> Delfoi, liten oldgræsk by i Fokis ved bake). En opblussen av den græske gudetro i 2 aarh. e. Kr. bragte D. en tid lang (under Hadrian og i den følgende tid) bedre kaar, men keiser Theodosius (379—95 e. Kr.) lukket templet og forbød orakelvirksomheten. — Mindre utgravninger er foretat flere ganger, men en systematisk undersøkelse først 1892 ff. av det franske arkæologiske institut. Den moderne landsby Kastri er delvis fjernet og det hellige omraade bragt for dagens lys. Av særlig vigtige bygninger som er fremdraget, maa nævnes flere skatkamre (thesauroi), d. e. bygninger opført av forskjellige stater til at motta statens gaver til Apollon; skjønnest er resterne av sikyoniernes, sifriernes og athenernes; i det sidste er fundet som indskrift en hymne til Apollon med noter. Utgravningerne av hovedtemplet foten av Parnassos, et hovedsæte for apollondyrkelsen. Egnens natur er storslagen; byen laa paa en bergskrent 700 m. o. h. med bratte klippevægger ovenfor; flere kilder, bl. a. Kastalia, utspringer paa fjeldene; hyppige jordskjælv hjemsøker egnen. Oprindelig het byen Pytho, s. d. (kun Delfoi. (Rekonstruktion.) har derimot ikke bragt meget interessant. Statuer er ogsaa fundet, navnlig en fortrinlig bronsestatue av en vognstyrer. [Litt.: Fr. Paulsen, «Oraklet i D.», Kbh. 1919.] </chapter> <chapter name="Delfrugt"> Delfrugtkaldes hver av de, opr. av ett frugtblad bestaaende nøttagtige smaadele hvori en spaltefrugt natursaaledes hos Homer); og sagnet beretter at Apollon ved ] at dræpe dragen Python gjorde egnen beboelig. Her feiredes de pythiske leker (s. d.); og D. var midtpunktet i et amfiktyoni (se Amfiktyoner). Indtil omkr. 590 f. Kr. var D. avhængig av Krisa; paa den tid blev Krisa ødelagt og D. gjort uavhængig (første hellige krig). Byen lig deles. Hos de skjermblomstrede er der to, hos de læbeblomstrede fire, hos stokrose et ubestemt antal d. Delfshaven [-hafən], Nederlandene, tidligere by i prov. Syd-Holland, efter 1886 forenet med Rotterdam (s. d.). Delft, Nederlandene, by i prov. Syd-Holland, 9 km. sydøst for Haag, ved elven Schie; 35 000 indb. D. gjennemvar nu en selvstændig, aristokratisk regjeret stat. Midt- ] punktet i D., ja «jordens navle», var apollonhelligdommen, hvor prestinden Pythia, en fornem, mindst 50-aarig del- ′ fisk jomfru, sittende paa en trefot over en revne i jorden, hvorfra berusende dampe steg op, uttalte sine dunkle ord som sattes paa vers av presterne til svar paa pilegrimmenes forespørsler. Oraklets vigtigste opgave var ikke at varsle om fremtiden, men at gi raad i vanskelige avgjørelser, baade til privatmænd og stater, hyppig angaaende kolonianlæg eller gudsdyrkelse. Det delfiske skjæres av kanaler og er regelmæssig bygget. Av bygninger merkes Prinsenhof, hvor Vilhelm av Oranien blev myrdet 10. juli 1584 av Balthasar Gerardsz, det store | raadhus, den gamle gotiske kirke med mindesmerker I over admiralerne Tromp og Piet Hein, og den nye kirke med et klokkespil og et 95 m. høit taarn. Før var D. berømt for sin fajanse (delfterfajanse), nu findes bare et par fabrikker igjen. Handel med ost, smæør, cigarer, saape og glas. </chapter> <chapter name="Delfter-fajanse"> Delfter-fajanse, se Fajanse.