Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1107
av en skrue med mikrometer langs den stav som skal
inddeles. I de sidste overføres inddelingen fra en større,
nøiagtig inddelt cirkelring paa de mindre ringer, som
er anbragt koncentrisk med den første.
Dēlen, Dirck van, se Deelen.
Delescluze [dəlekl]′z], Louis Charles (1809—71),
fr. journalist og revolutionær socialist under alle de
vekslende regjeringsformer siden 1830, likesaa fanatisk
som fantastisk, stiftende hemmelige selskaper,
sammensvergelser og smaaoprør, flere ganger landflygtig eller i
fængsel. Fra 1868 utgav han i Paris det revolutionære
blad «Réveil». Under
Delen—Delfter-fajanse
1108
orakel var det berømteste i Grækenland, ja det
raadspurtes av fremmede fyrster, f. eks. Kroisos i Lydien og
Tarquinius i Rom. Presternes gode forbindelser over
den hele græske verden muliggjorde dem i regelen at
svare fornuftig eller i det mindste diplomatisk
dobbelttydig. Allerede i 4 aarh. f. Kr. gik det dog tilbake med
helligdommen og med oraklets anseelse; man begyndte
at tvile om presternes ærlighet. Og mens tidligere store
rigdomme navnlig som gaver var blit samlet i D.,
begyndte nu plyndringerne, først fokiernes, senere flere
romerske, bl. a. bortførte Nero 500 statuer (dog skal
der være blit 3 000
tilpariserkommunen 1871
var han særlig virksom,
blev formand for
velfærdsutvalget og
«krigsminister». 20 mai,
dagen før
regjeringstropperne drog ind i Paris,
foreslog han under den
almindelige desperation
at sætte ild paa alle
Paris’ offentlige
bygninger, hvilket ogsaa
for en del utførtes.
Faldt paa en av de
sidste barrikader 28 mai.
Dēlet, det
forholdsyis aapne farvand i
Alandshavet, øst for
Alands hovedø, som
forbinder Østersjøen i
syd med den Botniske
Bugt i nord.
Delfi, se Delfoi.
Delfīnen(astr.),stjernebillede mellem Ørnen
og Føllet, kjendelig ved
fire stjerner av tredje
—fjerde størrelse, som
danner en liten skjæv
firkant.
Delfīner, seHvaler.
Delfisk orakel, se
Delfoi.
Delfoi, liten
oldgræsk by i Fokis ved
bake). En opblussen
av den græske gudetro
i 2 aarh. e. Kr. bragte
D. en tid lang (under
Hadrian og i den
følgende tid) bedre kaar,
men keiser Theodosius
(379—95 e. Kr.)
lukket templet og forbød
orakelvirksomheten. —
Mindre utgravninger er
foretat flere ganger, men
en systematisk
undersøkelse først 1892 ff.
av det franske
arkæologiske institut. Den
moderne landsby Kastri
er delvis fjernet og det
hellige omraade bragt
for dagens lys. Av
særlig vigtige bygninger
som er fremdraget, maa
nævnes flere skatkamre
(thesauroi), d. e.
bygninger opført av
forskjellige stater til at
motta statens gaver til
Apollon; skjønnest er
resterne av
sikyoniernes, sifriernes og
athenernes; i det sidste er
fundet som indskrift
en hymne til Apollon
med noter.
Utgravningerne av hovedtemplet
foten av Parnassos, et
hovedsæte for
apollondyrkelsen. Egnens
natur er storslagen; byen laa paa en bergskrent 700 m. o. h.
med bratte klippevægger ovenfor; flere kilder, bl. a.
Kastalia, utspringer paa fjeldene; hyppige jordskjælv
hjemsøker egnen. Oprindelig het byen Pytho, s. d. (kun
Delfoi.
(Rekonstruktion.)
har derimot ikke bragt
meget interessant.
Statuer er ogsaa fundet,
navnlig en fortrinlig bronsestatue av en vognstyrer.
[Litt.: Fr. Paulsen, «Oraklet i D.», Kbh. 1919.]
Delfrugtkaldes hver av de, opr. av ett frugtblad
bestaaende nøttagtige smaadele hvori en spaltefrugt
natursaaledes hos Homer); og sagnet beretter at Apollon ved ]
at dræpe dragen Python gjorde egnen beboelig. Her
feiredes de pythiske leker (s. d.); og D. var midtpunktet
i et amfiktyoni (se Amfiktyoner). Indtil omkr. 590
f. Kr. var D. avhængig av Krisa; paa den tid blev Krisa
ødelagt og D. gjort uavhængig (første hellige krig). Byen
lig deles. Hos de skjermblomstrede er der to, hos de
læbeblomstrede fire, hos stokrose et ubestemt antal d.
Delfshaven [-hafən], Nederlandene, tidligere by i prov.
Syd-Holland, efter 1886 forenet med Rotterdam (s. d.).
Delft, Nederlandene, by i prov. Syd-Holland, 9 km.
sydøst for Haag, ved elven Schie; 35 000 indb. D.
gjennemvar nu en selvstændig, aristokratisk regjeret stat. Midt- ]
punktet i D., ja «jordens navle», var apollonhelligdommen,
hvor prestinden Pythia, en fornem, mindst 50-aarig del-
′ fisk jomfru, sittende paa en trefot over en revne i
jorden, hvorfra berusende dampe steg op, uttalte sine dunkle
ord som sattes paa vers av presterne til svar paa
pilegrimmenes forespørsler. Oraklets vigtigste opgave var
ikke at varsle om fremtiden, men at gi raad i
vanskelige avgjørelser, baade til privatmænd og stater, hyppig
angaaende kolonianlæg eller gudsdyrkelse. Det delfiske
skjæres av kanaler og er regelmæssig bygget. Av
bygninger merkes Prinsenhof, hvor Vilhelm av Oranien blev
myrdet 10. juli 1584 av Balthasar Gerardsz, det store
| raadhus, den gamle gotiske kirke med mindesmerker
I
over admiralerne Tromp og Piet Hein, og den nye kirke
med et klokkespil og et 95 m. høit taarn. Før var D.
berømt for sin fajanse (delfterfajanse), nu findes bare et
par fabrikker igjen. Handel med ost, smæør, cigarer,
saape og glas.
Delfter-fajanse, se Fajanse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
