1105 overborgermester i Danzig, 1902 overpræsident i Vestpreussen. Uten synderlig held ledet han den Bülow’ske kampagne med polakkerne. 1905—09 var han handelsminister, 1909—16 indenriksminister, 1914—16 desuten rikskanslerens stedfortræder. Han har bl. a. gjennemført riksforsikringsloven; han var en smidig politiker, men maatte ofte la sig nøgie med kompromisser. Han gik av 1916 træt og mismodig over ernæringssituationen og blev s. a. professor i statsvidenskap i Jena. Høsten 1918 var han i ganske kort tid regjeringens kabinetschef før sammenbruddet. 1919 valgtes han til medlem av nationalforsamlingen (tysk-nationale folkeparti) og 1920 av riksdagen. Adlet 1916. Er en sjelden dygtig administrator. «Reden 1906—16» utkom 1917. </chapter> <chapter name="Dellbrück"> Dellbrück, Hans G. L. (1848—), t. historiker. Studerte i Heidelberg, Greifsvald og Bonn, deltok i krigen 1870—71. 1881 blev han privatdocent i Berlin, 1885 ekstraordinær og 1896 ordinær professor smst. 1882— 85 var han medlem av det preussiske deputeretkammer, 1884—90 av riksdagen (frikonservativ). Som historiker hører D. til «ung-rombianerne», er meget selvstændig i syn og metode og en skarp polemiker. Hans specialomraade er krigshistorie, hvor han foruten flere andre vigtige skrifter har utgit «Geschichte der Kriegskunst im Bahnen der politischen Geschichte» (1900—07), som gaar til 15 aarh. En del av sine mindre arbeider har han samlet i «Erinnerungen, Aufzätze und Reden» (3. oplag 1905), og «Krieg und Politik 1914—16» (1918). Størst betydning har D. maaske hat som redaktør av «Preussische Jahrbücher» fra 1889. Han har ledet tidsskriftet i selvstændig konservativ aand. 1898 angrep han køllerpolitikken i Sønderjylland, 1909 blottet han storgodseiernes egennytte, og under krigen bekjæmpet han altyskerne. </chapter> <chapter name="Delbrück"> Delbrück, Martin Friedrich Rudolf von (1817 —1903), t. finansmand, blev 1849 foredragende raad og 1859 direktør i det preussiske handelsministerium; arbeidet for det tyske toldforbund og gjennemførte vigtige handelstraktater, blev 1868 preussisk statsminister og var Bismarcks raadgiver i alle finansielle spørsmaal. 1870 ledet han underhandlingerne med de sydtyske regjeringer, som førte til det Tyske Rikes oprettelse. I de følgende aar gjennemførte D. en frihandelsvenlig toldtarif, og da Bismarck 1876 slog ind paa protektionismen, nedla D. sit embede. Som. medlem av den tyske riksdag 1878—81 bekjæmpet han ivrig den nye toldtarif. </chapter> <chapter name="Delcassé"> Delcassé [delkasé], Théophile (1852—), fr. statsmand. Skapte sig i ottiaarene et stort navn som utenrikspolitisk medarbeider ved Gambettas blad «Republigue Francaise» og ved «Le Journal». 1889 deputeret. 1894 koloniminister i mihnisteriet Dupuy. 1898—1905 utenriksminister i ministerierne Brisson (1898), Dupuy (1898), Waldeck-Rousseau (1899—1902), Combes (1902—05) og Rouvier (1905). D.s store idé var en utvikling av det franske kolonirike og oprettelsen av en tripelentente som motvegt mot tripelalliancen. Det var D. som ved sin fine takt bragte Fashoda-affæren (s. d.) 1898 ut av ver-Théophile Delcassé. Delbriick—Delemaskiner 1106 den. Samme aar var han magler efter den spanskamerikanske krig, likesom han indla sig megen fortjeneste ved ordningen av det kinesiske spørsmaal efter bokseropstanden (s. d.) 1900. 1899 hadde han truffet en Marokko-overenskomst med Spanien. Likeledes lykkedes det ham at skape et godt forhold til Italien. Ved avslutningen av ententen med England 1904 satte D. kronen paa verket. Samme aar maatte han demissionere, da hans kolleger ikke turde ta konsekvenserne av hans faste politik i Tangeraffæren (s. d.). Under kulturkampen hadde D. gjort opmerksom paa betydningen for Frankrikes orientpolitik av et godt forhold til pavestolen. Utenriksminister under Viviani 1914—15; gik av som følge av den uheldige Balkanpolitik. Sammen med Edvard VII og Isvolski (s. d.) staar D. i allerførste række blandt den store ententes fædre. </chapter> <chapter name="Del credere"> Del crēdere (ital.), «paa tro og love», handelsuttryk, som betegner at der foreligger en overtagelse av borgen (garanti) i et forretningsforhold. At staa d. c. sies om en kommissionær, naar han likeoverfor sælgeren indestaar for kjøpesummens rigtige erlæggelse. For at overta dette ansvar oppebærer mellemmanden som regel visse procenter av kjøpesummen. D. c.-konto hører enten til de saakaldte gevinst- og tapskonti og krediteres for den d. c.-godtgjørelse den bokførende forretning faar, samt debiteres for den forretningen yder, eller den hører især ved aktieselskaper til gjældskonti og krediteres for det saakaldte d. c.-fond, som det bokførende selskap lægger tilside av sin fortjeneste for derav at kunne dække mulige fremtidige tap. </chapter> <chapter name="Deleatur"> Deleātur, se Del. </chapter> <chapter name="Deledda"> Deledda, Grazia, gift Madesani (1872—), ital. romanforfatterinde, f. paa Sardinien; har vundet ry utenfor Italiens grænser ved sine sardinske fortællinger, som røber fremragende iagttagelsesevne. Hun debuterte med «Anime oneste», men slog særlig igjennem med «Elias Portolu» (1903) og «Cenere» (1904). Senere arbeider: «I giuochi della vita» (1905), «Sino al confinc» (1910), «Chiaroscuro» (1912), «Camie al vento» (1913) o. fl. </chapter> <chapter name="Delegation"> Delegation (lat. delegatio, overdragelse), overdragelse til en anden at utføre et hverv. I civilretten anvendes d. om den retshandel hvorved en person indtræder i en andens retsforhold. I statsretten anvendes d. undertiden om parlamentsutvalg, særlig i statssammenslutninger, f. eks. den tidligere repræsentation for den østerr. og ung. riksdag efter den østerr.-ung. statsforfatningsret. I folkeretten anvendes d. om repræsentation for de forskjellige lande ved internationale konferanser. </chapter> <chapter name="Delegere"> Delegēre, avsende som befuldmægtiget med et bestemt hverv, bemyndige, overføre til (se Delegation). Delegeret, avsending, befuldmægtiget. elelighet kaldes i fysikken den egenskap ved materien, at legemer kan deles i mindre dele. Av forskjellige grunde antages det at der er grænse for d.; de mindste dele som kan faaes ved fysiske processer, kaldes molekyler (s. d.. Molekyler kan kun deles videre ad kemisk vei, idet de spaltes i atomer (s. d.). Molekylerne er meget smaa, vandstofmolekylet har f. eks. en diameter av 0.000 000 024 cm. Fuldkommen opdeling i enkelte molekyler opnaaes kun ved fordampning, i dampen er de enkelte molekyler frie. Nær til dette kommer opdelingen av et stof i kolloidal tilstand (s. d.). Rubinglas er rødt, fordi det indeholder meget smaa guldpartikler av diameter — 0.0000004 cm. eller mindre. Disse indeholder kun nogen hundrede molekyler. </chapter> <chapter name="Delemaskiner"> Delemaskiner, apparater som tjener til fremstilling av skalaer eller inddelte cirkler paa matematiske og naturvidenskabelige instrumenter, f. eks. maalestaver, termometre, landmaalingsinstrumenter o. s. v. Man har længde- og cirkel-d. I de første flyttes et ridseapparat ved hjælp