Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1105
overborgermester i Danzig, 1902 overpræsident i
Vestpreussen. Uten synderlig held ledet han den Bülow’ske
kampagne med polakkerne. 1905—09 var han
handelsminister, 1909—16 indenriksminister, 1914—16
desuten rikskanslerens stedfortræder. Han har bl. a.
gjennemført riksforsikringsloven; han var en smidig politiker,
men maatte ofte la sig nøgie med kompromisser. Han
gik av 1916 træt og mismodig over ernæringssituationen
og blev s. a. professor i statsvidenskap i Jena. Høsten
1918 var han i ganske kort tid regjeringens
kabinetschef før sammenbruddet. 1919 valgtes han til medlem
av nationalforsamlingen (tysk-nationale folkeparti) og
1920 av riksdagen. Adlet 1916. Er en sjelden dygtig
administrator. «Reden 1906—16» utkom 1917.
Dellbrück, Hans G. L. (1848—), t. historiker.
Studerte i Heidelberg, Greifsvald og Bonn, deltok i krigen
1870—71. 1881 blev han privatdocent i Berlin, 1885
ekstraordinær og 1896 ordinær professor smst. 1882—
85 var han medlem av det preussiske deputeretkammer,
1884—90 av riksdagen (frikonservativ). Som historiker
hører D. til «ung-rombianerne», er meget selvstændig i
syn og metode og en skarp polemiker. Hans
specialomraade er krigshistorie, hvor han foruten flere andre
vigtige skrifter har utgit «Geschichte der Kriegskunst
im Bahnen der politischen Geschichte» (1900—07), som
gaar til 15 aarh. En del av sine mindre arbeider har
han samlet i «Erinnerungen, Aufzätze und Reden» (3.
oplag 1905), og «Krieg und Politik 1914—16» (1918).
Størst betydning har D. maaske hat som redaktør av
«Preussische Jahrbücher» fra 1889. Han har ledet
tidsskriftet i selvstændig konservativ aand. 1898 angrep
han køllerpolitikken i Sønderjylland, 1909 blottet han
storgodseiernes egennytte, og under krigen bekjæmpet
han altyskerne.
Delbrück, Martin Friedrich Rudolf von (1817
—1903), t. finansmand, blev 1849 foredragende raad
og 1859 direktør i det preussiske handelsministerium;
arbeidet for det tyske toldforbund og gjennemførte
vigtige handelstraktater, blev 1868 preussisk statsminister
og var Bismarcks raadgiver i alle finansielle spørsmaal.
1870 ledet han underhandlingerne med de sydtyske
regjeringer, som førte til det Tyske Rikes oprettelse. I
de følgende aar gjennemførte D. en frihandelsvenlig
toldtarif, og da Bismarck 1876 slog ind paa
protektionismen, nedla D. sit embede. Som. medlem av den
tyske riksdag 1878—81 bekjæmpet han ivrig den nye
toldtarif.
Delcassé [delkasé], Théophile (1852—), fr.
statsmand. Skapte sig i ottiaarene et stort navn som
utenrikspolitisk medarbeider
ved Gambettas blad
«Republigue Francaise» og
ved «Le Journal». 1889
deputeret. 1894
koloniminister i mihnisteriet
Dupuy. 1898—1905
utenriksminister i
ministerierne Brisson (1898),
Dupuy (1898),
Waldeck-Rousseau (1899—1902),
Combes (1902—05) og
Rouvier (1905). D.s store
idé var en utvikling av
det franske kolonirike og
oprettelsen av en
tripelentente som motvegt mot
tripelalliancen. Det var
D. som ved sin fine takt
bragte Fashoda-affæren
(s. d.) 1898 ut av
ver-Théophile Delcassé.
Delbriick—Delemaskiner
1106
den. Samme aar var han magler efter den
spanskamerikanske krig, likesom han indla sig megen
fortjeneste ved ordningen av det kinesiske spørsmaal efter
bokseropstanden (s. d.) 1900. 1899 hadde han truffet
en Marokko-overenskomst med Spanien. Likeledes
lykkedes det ham at skape et godt forhold til Italien. Ved
avslutningen av ententen med England 1904 satte D.
kronen paa verket. Samme aar maatte han demissionere,
da hans kolleger ikke turde ta konsekvenserne av hans
faste politik i Tangeraffæren (s. d.). Under
kulturkampen hadde D. gjort opmerksom paa betydningen for
Frankrikes orientpolitik av et godt forhold til
pavestolen. Utenriksminister under Viviani 1914—15; gik
av som følge av den uheldige Balkanpolitik. Sammen
med Edvard VII og Isvolski (s. d.) staar D. i allerførste
række blandt den store ententes fædre.
Del crēdere (ital.), «paa tro og love», handelsuttryk,
som betegner at der foreligger en overtagelse av borgen
(garanti) i et forretningsforhold. At staa d. c. sies om
en kommissionær, naar han likeoverfor sælgeren
indestaar for kjøpesummens rigtige erlæggelse. For at
overta dette ansvar oppebærer mellemmanden som regel
visse procenter av kjøpesummen. D. c.-konto hører
enten til de saakaldte gevinst- og tapskonti og krediteres
for den d. c.-godtgjørelse den bokførende forretning faar,
samt debiteres for den forretningen yder, eller den hører
især ved aktieselskaper til gjældskonti og krediteres for
det saakaldte d. c.-fond, som det bokførende selskap
lægger tilside av sin fortjeneste for derav at kunne dække
mulige fremtidige tap.
Deleātur, se Del.
Deledda, Grazia, gift Madesani (1872—), ital.
romanforfatterinde, f. paa Sardinien; har vundet ry
utenfor Italiens grænser ved sine sardinske fortællinger,
som røber fremragende iagttagelsesevne. Hun debuterte
med «Anime oneste», men slog særlig igjennem med
«Elias Portolu» (1903) og «Cenere» (1904). Senere
arbeider: «I giuochi della vita» (1905), «Sino al confinc»
(1910), «Chiaroscuro» (1912), «Camie al vento» (1913) o. fl.
Delegation (lat. delegatio, overdragelse), overdragelse
til en anden at utføre et hverv. I civilretten anvendes
d. om den retshandel hvorved en person indtræder i en
andens retsforhold. I statsretten anvendes d.
undertiden om parlamentsutvalg, særlig i
statssammenslutninger, f. eks. den tidligere repræsentation for den
østerr. og ung. riksdag efter den østerr.-ung.
statsforfatningsret. I folkeretten anvendes d. om repræsentation
for de forskjellige lande ved internationale konferanser.
Delegēre, avsende som befuldmægtiget med et bestemt
hverv, bemyndige, overføre til (se Delegation).
Delegeret, avsending, befuldmægtiget.
elelighet kaldes i fysikken den egenskap ved
materien, at legemer kan deles i mindre dele. Av
forskjellige grunde antages det at der er grænse for d.;
de mindste dele som kan faaes ved fysiske processer,
kaldes molekyler (s. d.. Molekyler kan kun deles videre
ad kemisk vei, idet de spaltes i atomer (s. d.).
Molekylerne er meget smaa, vandstofmolekylet har f. eks. en
diameter av 0.000 000 024 cm. Fuldkommen opdeling i
enkelte molekyler opnaaes kun ved fordampning, i
dampen er de enkelte molekyler frie. Nær til dette
kommer opdelingen av et stof i kolloidal tilstand (s. d.).
Rubinglas er rødt, fordi det indeholder meget smaa
guldpartikler av diameter — 0.0000004 cm. eller mindre.
Disse indeholder kun nogen hundrede molekyler.
Delemaskiner, apparater som tjener til fremstilling
av skalaer eller inddelte cirkler paa matematiske og
naturvidenskabelige instrumenter, f. eks. maalestaver,
termometre, landmaalingsinstrumenter o. s. v. Man har længde-
og cirkel-d. I de første flyttes et ridseapparat ved hjælp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
