Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1111
skulde fordoble et terningformet alter for Apollon uten
at forandre dets form. Ved konstruktion med passer og
linjal kan opgaven ikke løses, men vel paa anden maate,
f. eks. ved hjælp av keglesnit.
Delisle [dəl′l], Jacques, se Delille.
Delisle [dəli′l], Léopold Victor (1826—1910), fr.
historiker og palæolog, 1874—1906 chef for Bibliothèque
Nationale i Paris. Hans store lærdom og vidunderlige
arbeidsomhet har tilveiebragt et stort forhen næsten
utilg jængelig materiale til studiet av middelalderlig
kultur og historie. Hans utgiverarbeider er talrike og
betydelige; en stor del av dem findes i den store franske
historiske kildesamling: «Recueil des historiens des Gaules ]
et de la France».
Délit [deli′’], Den fr. straffelov deler forbrydelserne
i tre grupper efter straffens størrelse. Crimes, délits
og contraventions (jfr. den tyske straffelovs
inddeling i Verbrechen, Vergehen og Ubertretungen). Til
denne materielle gruppering svarer der en processuel:
crimes paadømmes ved cours d’assises, délits ved
tribuneaux correctionnels og contraventions ved tribuneaux
de simple police.. D. manqué, fuldendt, mislykket
forsøk, d. tenté, begyndt, ufuldendt forsøk.
Delitzsch, Franz (1813—980), t. teolog, 1846 prof. i
Rostock, 1850 i Erlangen og fra 1867 i Leipzig. Han
utfoldet en rik forfattervirksomhet i ortodoks luthersk
aand og staar som en av den ældre konservative teologis
betydeligste repræsentanter. Han oversatte det nye
testamente paa hebraisk (1877) og virket for
israelsmissionen bl. a. ved oprettelsen av Institutum Judaicum
i Leipzig til utdannelse av jødemissionærer.
Delitzsch, Friedrich (1850—), t. orientalist,
studerte semitiske sprog i Leipzig, hvor han 1877 blev
prof. i assyriologi, en dengang helt ny videnskap, som
navnlig gjennem D. indførtes i den tyske
videnskabelighet. Siden forflyttedes D. til Breslau, derpaa blev
han prof. ved Berlins universitet og direktør for det
forasiatiske museum. Av hans arbeider kan nævnes:
«Studien über indogermanisch-semitische
Wurzelverwandtschaft» (1873), «Assyrische Studien» (1874), «Assyrische
Lesestücke» (1876, nu 5 utg.), «Wo lag das Paradies»
(1881), «Assyriscie Grammatik» (1889, 2 utg. 1906),
«Assyrisches Handwörterbuch» (1896), «Die Entstehung
des äåltesten Schriftsystems» (1896). Sammen med Paul
Haupt staar han som utgiver av «Assyriologische
Bibliothek» (fra 1891) og «Beiträåge z. Assyriologie und
semitischen Sprachwissenschaft» (fra 1890). I den senere
tid er D.s navn blit kjendt i vide kredser gjennem hans
foredrag over (med et av ham fundet slagord) «Babel u.
Bibel» (første foredrag 13 jan. 1902, andet 12 jan. 1903;
ved begge leiligheter var den tyske keiser tilstede, og
det andet foredrag foranlediget en keiserlig skrivelse av
15 febr. til admiral Hollmann, hvori keiseren avlægger ]
en slags bibelkritisk trosbekjendelse). D. har gjort sig
fortjent ved at samle den alm. opmerksomhet om dette
vigtige emne. I det hele tat er D. først og fremst
filologen i det ældre slegtled av assyriologien. De
spredte bestræbelser efter at naa til nøiagtighet i
forstaaelsen av sproget saa at si løp sammen i D., hvorfor
hans grammatik og ordbok blev av største betydning
for den internationale videnskap. I sine senere aar har
han paa lignende maate optat studiet av det sumeriske
sprog, hvis grammatik han har fremstillet i flere
arbeider.
Delitzsch, Tyskland, by i Preussen, prov. Sachsen,
20 km. nord for Leipzig; 13 000 indb. D. har cigar-,
sukker- og skofabrikker, mølledrift og ølbryggerier,
realskole, lærerseminar og en strafanstalt for kvinder.
D. var oprindelig en vendisk koloni; ved Sachsens deling
1485 tilfaldt byen den albertinske linje; preussisk 1815.
Delisle—Delorme
I
1
1112
Dēlius, Frederick (1863—), t.-eng. komponist, f.
i Yorkshire, reiste 21 aar gammel til Florida, og drog
derfra til Leipzig, hvor han i to aar studerte ved
konservatoriet; senere har D. været bosat i Frankrike.
Hans verker omfatter bl. a. sekkss musikdramaer, musik
til Gunnar Heibergs «Folkeraadet», talrike
orkesterverker og sange.
Delius, Nikolaus (1813—1888), t. filolog og
Shakespeare-forsker, f. i Bremen, d. i Bonn, hvor han siden
1844 virket. Han begyndte 1846 kritisk-polemiske
Shakespeare-studier, leverte 1852 et leksikon til digteren, utgav
«Pseudo-Shakespeare’sche Dramen» (1854) og gjorde sig
særlig fortjent ved sin kommenterte utgave av
Shakespeare 1854—61 i 7 bd., «Nachträge» (1865); senere en
haandutgave i 2 bd. Hans avhandlinger i
«Shakespeare-Jahrbuch» utgaves samlet 1878 og 1887.
Delkrēdere, se Del credere.
Della Ro′bbia, se Robbia.
Dellen, Sverige, Nordre og Søndre, to indsjøer i
Hälsingland, 80 og 50 km.3 store. I og ved disse sjøer
findes en eiendommelig, mellem lipariter og andesiter
staaende yngre eruptiv bergart, som av Brøgger har
faat navnet dellenit.
Delling, i nordisk mytologi far til Dag (s. d.).
Dellys [deli′s], Nordvestafrika, befæstet sjøby i den
franske koloni Algerie, ca. 76 km. øst for hovedstaden
Alger, hvormed jernbaneforbindelse, med 14 070 indb.
(1901). God havn indenfor forbjerget Bengut.
De′lmenhorst, Tyskland, by i Oldenburg, ved elven
Delme, 10 km. vest for Bremen, 25 000 indb. Uld- og
kamgarnspinderier, cigar-, tobak- og linoleumsfabrikker;
betydelige hestemarkeder.
De Lolme [dəlå′lm], Jean Louis (1740—1806),
schw. advokat og statsretslærer. Han var advokat i
Genf, men maatte flygte til England paa grund av sit
skrift «Examen de trois parts de droit», som ansaaes
som et strafbart angrep paa byens myndigheter. I
England levet han som journalist, ofte i trange kaar. Her
skrev han 1771 sit berømte verk: «La constitution de
VAngleterre», videre «A parallel between the English
government and the former government of Sweden»
(1772), foranlediget ved partistridigheterne mellem
hatterne og huerne. I 1775 fik han tilladelse til at vende
tilbake til Schweiz. I 1782 utgav han «A history of
the flagellants» og i 1787 «An essay on the union of
Scotland and England».
De Long [dəlå′ᶇ], George Washington (1844—
81), amer. polarforsker; drog med sit skib «Jeanette» i
1879 nordover gjennem Beringsstrædet. I to aar var
skibet indesluttet i pakisen, indtil det i 1881 knustes.
D. søkte med sit mandskap sydover og naadde Asiens
fastland, men her omkom de fleste av sult i Lena-deltaet.
Nogen aar senere fandt man paa Grønlands sydvestkyst
nogen gjenstande som hadde tilhørt «Jeanette», og som
altsaa maatte være drevet over polhavet. Dette gav
Nansen idéen til hans polarfærd.
De Long-øerne [dəlå′-], Sibiriske Ishav, 2 smaa
øer, Jeanette- og Henriette-øen, en nordøstlig forpost
for de Nysibiriske Øer, under ca. 77° 30′ n. br. og
ca. 157° ø. l. Opdaget av nordamerikaneren De Long,
hvis skib, det sørgelig berømte «Jeanette», sank her 17
juni 1881.
Delorme [dəlå′rm], Joseph, pseudonym for C. A.
Sainte-Beuve.
Delorme [dəlå′rm], Marion, eg. Marie de Lon
de ’Orme (1611—50), fr. kurtisane, berømt for
skjønhet, aand, eventyrlig livsførelse og elskovsforhold til
mange av tidens kjendte mænd (hertugen av
Buckingham, Cinq-Mars o. fl.). Under Frondekrigen (s. d.) var
hendes hus samlingssted for Frondens førere. Hendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
