Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1113
liv er digterisk skildret av Victor Hugo i skuespillet
«M. D.» og av Alfred de Vigny i romanen «Cinq Mars».
Delorme (De l’Orme) [dəlå′rm], Philibert (1515—
70), fr. arkitekt; fik sin kunstneriske utdannelse i Italien
og var en av de første som indførte renæssansen i
Frankrike. Opførte flere slotsanlæg, saaledes de nu ødelagte
Anet og Meudon, samt planla for Katarina av Medici
det under kommunen nedbrændte Tuilerierne.
Dēlos (nu kaldt Mikrá Dilos), Grækenland, ø midt i
mÆųgæerhavet, midt blandt Kykladerne (s. d.), 3 km.3 stor,
en bar granitklippemasse, bebodd av jonere. Til D.
knyttet sig sagnet om Apollons og Artemis’ fødsel (se
Leto). Ved foten av det omkr. 100 m. høie fjeld
Kynthos laa byen D. og helligdommen for Apollon, til
hvilken ved de aarlige fester avsendinger langveis fra
strømmet sammen. Dette tempel blev ogsaa en tid
skatkammer for det joniske sjøforbund, som stiftedes
efter perserkrigene under Athens ledelse. Paa D. dreves
navnlig efter Korinths ødelæggelse (146 f. Kr.) stor
handel, især med slaver, men 8Ss8 f. Kr. blev byen
fuldstændig ødelagt og fik aldrig sin gamle betydning
tilbake. Ved de franske arkæologiske utgravninger,
væsentlig under Homolles ledelse, er der siden 1873
avdækket ruinerne av talrike interessante bygverker
tilhørende forskjellige tidsaldre og stilarter, saaledes det i
dorisk stil byggede Apollontempel fra 5 aarh. f. Kr., en
række mindre templer, altre og helligdomme,
skatkammerbygninger, kaianlæg, teater, privathuse o. a.
er
samt kunstverker som de arkaiske skulpturarbeider den
vingede Nikestatue og kolossalstatuen av Apollon, en
gave til D. fra øen Naxos.
Delphi, se Delfoi.
Delphīnida, delfiner, se Hvaler.
Delphīnium, ridderspore (s. d.).
Delta. 1. Det græske navn paa bokstavet D (A). —
2. Lave landstrækninger og øer ved mundingen av elver
i havet eller indsjør. De dannes av grus, sand og
lerslam som elvene fører med sig, og som avsættes ved
mundingen. Under visse betingelser kan disse
avsætninger naa op over havets overflate som flate
landstrækninger. Henover dette lavland tar elven
undertiden nyt løp, grener sig og avsætter slam og grus paa
det nydannede land, som saaledes vokser baade i
mægtigbet og flateindhold. D.-dannelserne bestaar av
avvekslende grus-, sand- og lerlag med indesluttede levninger
av ferskvands- og saltvandsorganismer. Mangelen paa
ebbe og flod samt havstrømme, tilstedeværelsen av rev
eller strandvolder utenfor elvemundingen, sekulære
hævninger av havbunden og rikelig slamføring hos elvene er
faktorer som begunstiger d.-dannelsen. D. har ofte form
som en trekant eller som det græske bokstav D. (A);
grundlinjen vender mot havet, toppunktet mot land.
De mest bekjendte d. har elvene Rhinen, Rhône, Po,
Nilen, Mississippi samt Ganges og Bramaputra. De to
sidstnævntes fælles d. er jordens største, 82 600 km.t
D.s mægtighet kan være stor, saaledes gav boringer i
Po-d. ned til 215 m. under havflaten intet andet end
elveslam. I Norge er d. sjelden; nævnes kan Glommens
og Lerelvens i Øieren, Mesnaelvens i Mjøsen og
Memuruelvens i Gjende.
Dæelta del Orinoco, Sydamerika, den nordlige del
av territoriet Delta Amacuro i republ. Venezuela,
omfatter den nordlige del av Orinoco’s delta. Deles ved
elven Macareo i D. superior og D. inferior.
Deltametal, en blekgul metallegering som nærmest
kan betegnes som en slags messing med tilsætning av
litt bly og jern. Sammensætningen er omtrent 57 pct.
kobber, 41 pct. sink, 1 pct. bly og 1 pct. jern.
Benyttes i maskindele, særlig lagre, pumpestænger, aksler
Der
ogsaa gjort vigtige fund av over 2 000 indskrifter ]
Delorme—Demarkationslinje
1114
m. v., desuten ogsaa i
kan smedes og valses.
av Alex. Dick.
Deltamuskelen, den store muskel som fra
skulderbladet og kravebenet gaar ned til overarmen og dækker
skulderleddet. Løfter med sine forskjellige dele armen
fremover, utover og bakovcr til horisontal stilling og
bevæger den løftede arm i horisontalplanet (f. eks. ved
kastning).
De′lvenau, Tyskland, bielv til Elben, i Lauenburg.
Den er kanalisert fra Mölln og til dens munding, og
ved Steckenitzkanalen staar den i forbindelse med Trave.
72 km. lang.
Delyannis [dilijánnis] (Deligiannis), 1. Theodoros
D. (1826—1905), græ. statsmand; var utenriksminister
mai—juli 1863 og var siden medlem av talrike
ministerier. Var 1867—68 gesandt i Paris og søkte forgjæves
at erhverve Kreta. Fik juni 1877 sæte i Kanaris’
koalitionsministerium og arbeidet ivrig for krig mot tyrkerne.
Blev jan. 1878—mars 1880 utenriksminister,
repræsenterte Grækenland paa Berlinerkongressen, hvor han
opnaadde magternes tilsagn om Thessalien, hvilket
ogsaa opfyldtes 1881. Som førsteminister 1885—86 rustet
D. ivrig ved Østrumeliens forening med Bulgarien for
at opnaa tilsvarende utvidelse i Makedonien, men maatte
gaa av paa grund av stormagternes tryk. I sin stadige
politiske kamp med den fredeligsindede Trikupis
repræsenterte D. den voldsomme, nationalistiske
ekspansionspolitik. D. var igjen førsteminister 1890—92 og 1895
—97, men da han ved oprøret paa Kreta 1896 trods
finansernes bankerottilstand styrtet Grækenland i den
ynkelige krig med Tyrkiet, fik han avsked. Var igjen
førsteminister decbr. 1902—juni 1903 og decbr. 1904—
13 juni 1905, da han blev myrdet. — 2. Nikolaos D.
(1844—1910), brorsøn av ovenn.; var gesandt i Paris
1886—92, førsteminister jan.—juni 1895 og siden da
gesandt i Paris.
Demagōg (græ.), «folkeleder»; demagogi, en d.s
virksomhet. 1. I oldtiden er d. uten dadlende bibetydning
en mand som ved optræden i politikken (som taler og
forslagsstiller) søker at lede folket, særlig i Athen: Perikles
var saaledes likesaavel d. som Kleon eller Alkibiades. Hos
romerne optraadte navnlig almuetribunerne ofte som d.
— 2. I nyere tid forstaar man i regelen ved d. en mand
som søker at lede folket ved at tale til og smigre for
navnlig de lavere lags mindre ædle instinkter.
Demancher (fr.), tekn. uttryk for ved spil paa et
strengeinstrument at forandre haandstilling, skifte
applikatur.
Demanda, Sierra de la (Mons Idubeda), Spanien,
fjeldkjede i prov. Burgos og Logroño, naar i Cerro de
San Lorenzo 2305 m.s høide.
Dema′rk (græ. demarchos), i oldtiden forstander for
en attisk demos (s. d.).
Demarkationslinje, begrænsningslinje; saaledes
benævnes 1. den linje som ved avslutning av
vaabenstilstand under krig fastsættes for hver av de to parter,
idet derved avgrænses en nøitral sone som ingen av
dem maa betræde; 2. en linje som undertiden tidligere
fastsattes utenom en fæstning, og indenfor hvilken
grundeierne ikke eller kun under særlige betingelser maatte
opføre bygninger, forat det nærmest fæstningen liggende
strøk fuldt ut kunde beskytes fra fæstningen. Linjens
beliggenhet laa som regel paa virksomt kanonskuds
avstand fra fæstningen. I vor«s dage fastsættes i
almindelighet ingen saadan d. og kun det allernærmeste
terræng underkastes indskrænkning med hensyn til
byggefrihet. — 3. (Med.). En rød, betændt linje som
danner sig mellem det sunde væv og en organdel (f.
eks. en finger) som avdør ved koldbrand.
kunstindustrien. Legeringen
D. blev opfundet i 1870-aarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
