1121 mellemrikets og det nye rikes folkesprog; 4. demotisk, folkesproget i den græske tid, skrevet med en eiendommelig skrift; 5. koptisk, de kristne ægypteres sprog, skrevet med græsk skrift). </chapter> <chapter name="Demurrage"> Demurrage [dəm»′rədž] (eng.), liggedags- eller overliggedagspenger, en godtgjørelse som ydes rederen av et skib av befragteren for ophold av dette i en havn utover de i befragtningskontrakten stipulerte laste- el. lossedage. Se Liggedage. </chapter> <chapter name="Denain"> Denain [dənǣ′], Frankrike, by i depart. Nord, ved Schelde, 10 km. sydvest for Valenciennes; 27 000 indb. D., som ligger midt i et rikt kuldistrikt, er en sterkt pblomstrende industriby, har store jernverker, maskin-, glas- og vognfabrikker. I juli 1712 seiret franskmændene her under Villars over de allierte under prins Eugène. </chapter> <chapter name="Denar"> Denār (denarius), den almindeligste romerske sølvmynt fra oldtiden, av størrelse omtr. som en halvkrone, av skiftende værdi, mest dog omtr. 60—65 øre. Den deltes alm. i 4 sestertier, hver paa 2′/2 as (s. d.). D. prægedes saavel i den republikanske tid som i keisertiden. I den ældste tid sees paa den ene side et kvindehode, Roma, paa den anden side et firspand eller dioskurerne. Senere prægedes d. som regel med keiserens billede. Saa langt den romerske handel strakte sig, er d. fundet. Fra denne mynt stammer tegnet d. for den engelske penny. </chapter> <chapter name="Denaturalisere"> Denaturalisēre (lat.), frata indfødsret, løse fra undersaatlig forhold til en stat. </chapter> <chapter name="Denaturering"> Denaturēring. 1. Tilsætning til alkohol av ildelugtende og -smakende stoffer, hvorved den gjøres udrikkelig. Anvendes i de lande hvor denaturert sprit til teknisk bbruk er skattefri i motsætning til drikkespiritus. D.smidlerne er lovbefalet, men retter sig efter spritens senere anvendelse. Almindelig brukte denatureringsmidler er tjæreprodukter (pyridin), aletan og metyl-Aalkohol, terpentin, petroleumsdestillater etec. Det er meget vanskelig at denaturere effektivt uten sundhetsskadelighet. — 2. Lignende tilsætninger til andre produkter som salt og olivenolje for av fiskale hensyn at gjøre dem uspiselige, men samtidig skattefri (f. eks. litt petroleum til salt for teknisk bruk, vermutpulver for salt til kjør o. s. v.). </chapter> <chapter name="Denatus"> Denātus, moderne lat., avdød, motsat natus, født. </chapter> <chapter name="Denbigh"> Denbigh [de′nbi], Storbritannien. 1. Grevskap (shire) i nordl. Wales, 1724 km., 145 000 indb. Landet er bergfuldt og har brede, frugtbare daler ved Conway, Clwyd og Dee. Der findes kul, jern, bly og sølv. — 2. Hovedstad i grevskapet, ligger ved Clwyd, 38 km. sydvest for Liverpool. 7000 indb. </chapter> <chapter name="Dender"> Dender [dāã′dr] (Dendre), Belgien, elv i prov. Østflandern, dannes av Øst- og Vest-D. ved Ath i Hennegau Romersk[jdenar. (Hode av Roma, og dioskurerne.) g forener sig ved Dendermonde med Schelde. Hele længden er 117 km., herav er 65 km. kanalisert. </chapter> <chapter name="Dendera"> De′ndera, Nordøstafrika, by i Øvreægypten, paa venstre Nilbredd under 26° 10′ n. br. med ca. 10 000 indb. Storartede ruiner av den gamle ægyptiske by Ta-nt-rer (græ. Tentyris). Blandt disse er særlig be- Demurrage—Denham rømt et til den ægyptiske kjærlighetsgudinde Hathor ] āândviet tempel, maaske allerede fra det 4de dynastis tid, men ialfald restaurert av Thutmosis III (ca. 1470 f. Kr.) og paany opbygget av Ptolemaios XIII og Kleopatra med tilføielser fra den første romerske keisertid. Her fandtes den berømte fremstilling av dyrekredsen, hvor de græ. zodiakaltegn sees ved siden av de ægyptiske stjernebilleder. Den opbevares nu i Nationalbib- 36 — Aschehougs konversationsleksikon. II. 1122 lioteket i Paris. (Se planclke Ægyptisk bygningskunst ba. II, sp. 396.) </chapter> <chapter name="Dendermonde"> Dendermonde [dāã′dr-] (fr. Termonde), Belgien, by i prov. Østflandern, ved Denders utløp i Schelde, 25 km. nordvest for Brüssel; 10 200 indb. I D. findes et biskoppelig collège og et tegneakademi. D. har bomuldsvæveri og garveri og en kirke med malerier av van Dyck. Brændt under tyskernes invasion 1914. </chapter> <chapter name="Dendre"> Dendre [dã′dr], se Dender. </chapter> <chapter name="Dendriter"> Dendri′ter. 1. Fine træ- eller moslignende brune eller sorte figurer som findes paa visse bergarter, f. eks. kalkstener, sandstener og kvartsiter. De dannes ved at det i bergarten cirkulerende vand, som indeholder jern- og mangankarbonater, trænger ind i fine spalter og avsætter jern og manganhydroksyd. — 2. D. kaldes de korte, træagtige, forgrenede utløpere fra en nervecelle. </chapter> <chapter name="Dendrobium"> Dendrōbium (bot.), epifytiske orkideer, vildtvoksende i Sydasien og Australien. De har istedenfor knolder lange, leddede stængler. Av det store antal arter som dyrkes i veksthuse, skal her hun nævnes den særlig yndede d. wardianum, som har store, voksagtige blomster, gule i svelget og med to purpurfarvede pletter, d. nobile med lange blomsterklaser med hvite og fiolette farver og den gulblomstrede, vellugtende d. aureum. </chapter> <chapter name="Dendroliter"> Dendroli′ter, forstenede træstammer, især av naaletrær og bregner, har ofte en saa vel bibeholdt struktur, at baade slegten og arten kan bestemmes. </chapter> <chapter name="Dendrologi"> Dendrologī, læren om trærne. D. befatter sig især med de dyrkede trærs og buskers systematik. Av dendrologiske verker kan nævnes: A. S. Ørsted, «Frilandstræveksten i Danmark» (1864—67), J. C. Loudon, «Arboretum et fruticetum britannicum» (1833) og av senere tyske verker: E. Koehne, «Deutsche Dendrologie» (1893), samt C. K. Schneider, «Ill. Handb. der Laubholzkunde» (1904—). </chapter> <chapter name="Dendrometer"> Dendromēter, instrument til indirekte maaling av staaende trærs diametertykkelse i hvilkensomhelst høide. </chapter> <chapter name="Deneb"> Deneb, stjernen a av 1ste—2den størrelse i Svanen. D. betyder hale. </chapter> <chapter name="Denfert-Rochereau"> Denfert-Rochereau [dfǽr-råšrå′], Pierre Marie Philippe Aristide (1823—78), fr. officer. Berømt for sit forsvar av Belfort 1870—71. Medlem av nationalforsamlingen 1871, men nedla sit mandat, da forsamlingen hadde vedtat fredspræliminærerne. Samme aar dog paany valgt og likesaa 1877. Skrev «Histoire de la défence de Belfort» (Paris 1871). </chapter> <chapter name="Denga"> Denga (flert. dengi, opr. tatarisk ord) el. denesja, russ. mynt — (/» kopek (s. d.) el. omtr. 1 øre. Dengis (tyrk.), «hav», navn paa flere sjøer i Asien, i den russ. provins Akmolinsk paa Kirgisersteppen, f. eks. Selety-Dengis. </chapter> <chapter name="Denguefeber"> Denguefeber [dæ′nge-] er en akut, febril infektionssygdom, hvis hovedsymptomer er kortvarig feberanfald, led- og muskelsmerter og et mæslingelignende hudutslæt. Likesom influenza, som d. i det hele ligner, opstaar den meget pludselig og optræder epidemisk, idet undertiden hele befolkningen angripes, men i motsætning til influenza findes den kun i de tropiske og subtropiske lande. Den første erkjendte d.-epidemi optraadte 1779 paa Batavia. </chapter> <chapter name="Denham"> Denham [de′nəm], Dixon (1786—1828), eng. major og bekjendt Afrika-reisende. Deltok sammen med Oudney og Clapperton i den store ekspedition som African Association i London utsendte til løsning av Nigerspørsmaalet (1822—24). Gjennemvandret fra Tripolis over Murzuk den store ørken til Bornu, opdaget Tsadsjøen og dens tilløp Schari, trængte mot sydvest gjennem Sudan til 10° n. br. og naadde i Nupe Niger, som D. merkelig nok ansaa for Tsad’s hovedtilløp og identisk med Schari. Døde som guvernør i den brit. koloni Sierra Leone. Trykt oktober 1920.