Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1121
mellemrikets og det nye rikes folkesprog; 4. demotisk,
folkesproget i den græske tid, skrevet med en
eiendommelig skrift; 5. koptisk, de kristne ægypteres sprog,
skrevet med græsk skrift).
Demurrage [dəm»′rədž] (eng.), liggedags- eller
overliggedagspenger, en godtgjørelse som ydes rederen av et
skib av befragteren for ophold av dette i en havn utover
de i befragtningskontrakten stipulerte laste- el.
lossedage. Se Liggedage.
Denain [dənǣ′], Frankrike, by i depart. Nord, ved
Schelde, 10 km. sydvest for Valenciennes; 27 000 indb.
D., som ligger midt i et rikt kuldistrikt, er en sterkt
pblomstrende industriby, har store jernverker, maskin-,
glas- og vognfabrikker. I juli 1712 seiret franskmændene
her under Villars over de allierte under prins Eugène.
Denār (denarius), den almindeligste romerske
sølvmynt fra oldtiden, av størrelse omtr. som en
halvkrone, av skiftende værdi, mest dog omtr. 60—65 øre.
Den deltes alm. i 4 sestertier, hver paa 2′/2 as (s. d.).
D. prægedes saavel i den
republikanske tid som i
keisertiden. I den ældste
tid sees paa den ene side
et kvindehode, Roma,
paa den anden side et
firspand eller
dioskurerne. Senere prægedes
d. som regel med
keiserens billede. Saa langt
den romerske handel strakte sig, er d. fundet. Fra
denne mynt stammer tegnet d. for den engelske penny.
Denaturalisēre (lat.), frata indfødsret, løse fra
undersaatlig forhold til en stat.
Denaturēring. 1. Tilsætning til alkohol av
ildelugtende og -smakende stoffer, hvorved den gjøres udrikkelig.
Anvendes i de lande hvor denaturert sprit til teknisk
bbruk er skattefri i motsætning til drikkespiritus.
D.smidlerne er lovbefalet, men retter sig efter spritens
senere anvendelse. Almindelig brukte
denatureringsmidler er tjæreprodukter (pyridin), aletan og
metyl-Aalkohol, terpentin, petroleumsdestillater etec. Det er
meget vanskelig at denaturere effektivt uten
sundhetsskadelighet. — 2. Lignende tilsætninger til andre
produkter som salt og olivenolje for av fiskale hensyn at
gjøre dem uspiselige, men samtidig skattefri (f. eks. litt
petroleum til salt for teknisk bruk, vermutpulver for
salt til kjør o. s. v.).
Denātus, moderne lat., avdød, motsat natus, født.
Denbigh [de′nbi], Storbritannien. 1. Grevskap (shire)
i nordl. Wales, 1724 km., 145 000 indb. Landet er
bergfuldt og har brede, frugtbare daler ved Conway, Clwyd
og Dee. Der findes kul, jern, bly og sølv. — 2.
Hovedstad i grevskapet, ligger ved Clwyd, 38 km. sydvest
for Liverpool. 7000 indb.
Dender [dāã′dr] (Dendre), Belgien, elv i prov.
Østflandern, dannes av Øst- og Vest-D. ved Ath i Hennegau
Romersk[jdenar.
(Hode av Roma, og dioskurerne.)
g forener sig ved Dendermonde med Schelde. Hele
længden er 117 km., herav er 65 km. kanalisert.
De′ndera, Nordøstafrika, by i Øvreægypten, paa
venstre Nilbredd under 26° 10′ n. br. med ca. 10 000
indb. Storartede ruiner av den gamle ægyptiske by
Ta-nt-rer (græ. Tentyris). Blandt disse er særlig be-
Demurrage—Denham
rømt et til den ægyptiske kjærlighetsgudinde Hathor ]
āândviet tempel, maaske allerede fra det 4de dynastis
tid, men ialfald restaurert av Thutmosis III (ca. 1470
f. Kr.) og paany opbygget av Ptolemaios XIII og
Kleopatra med tilføielser fra den første romerske keisertid.
Her fandtes den berømte fremstilling av dyrekredsen,
hvor de græ. zodiakaltegn sees ved siden av de
ægyptiske stjernebilleder. Den opbevares nu i Nationalbib-
36 — Aschehougs konversationsleksikon. II.
1122
lioteket i Paris. (Se planclke Ægyptisk
bygningskunst ba. II, sp. 396.)
Dendermonde [dāã′dr-] (fr. Termonde), Belgien, by i
prov. Østflandern, ved Denders utløp i Schelde, 25
km. nordvest for Brüssel; 10 200 indb. I D. findes et
biskoppelig collège og et tegneakademi. D. har
bomuldsvæveri og garveri og en kirke med malerier av van Dyck.
Brændt under tyskernes invasion 1914.
Dendre [dã′dr], se Dender.
Dendri′ter. 1. Fine træ- eller moslignende brune eller
sorte figurer som findes paa visse bergarter, f. eks.
kalkstener, sandstener og kvartsiter. De dannes ved at det i
bergarten cirkulerende vand, som indeholder jern- og
mangankarbonater, trænger ind i fine spalter og avsætter
jern og manganhydroksyd. — 2. D. kaldes de korte,
træagtige, forgrenede utløpere fra en nervecelle.
Dendrōbium (bot.), epifytiske orkideer, vildtvoksende
i Sydasien og Australien. De har istedenfor knolder lange,
leddede stængler. Av det store antal arter som dyrkes
i veksthuse, skal her hun nævnes den særlig yndede
d. wardianum, som har store, voksagtige blomster, gule
i svelget og med to purpurfarvede pletter, d. nobile
med lange blomsterklaser med hvite og fiolette farver
og den gulblomstrede, vellugtende d. aureum.
Dendroli′ter, forstenede træstammer, især av
naaletrær og bregner, har ofte en saa vel bibeholdt struktur,
at baade slegten og arten kan bestemmes.
Dendrologī, læren om trærne. D. befatter sig især
med de dyrkede trærs og buskers systematik. Av
dendrologiske verker kan nævnes: A. S. Ørsted,
«Frilandstræveksten i Danmark» (1864—67), J. C. Loudon,
«Arboretum et fruticetum britannicum» (1833) og av senere
tyske verker: E. Koehne, «Deutsche Dendrologie» (1893),
samt C. K. Schneider, «Ill. Handb. der Laubholzkunde»
(1904—).
Dendromēter, instrument til indirekte maaling av
staaende trærs diametertykkelse i hvilkensomhelst høide.
Deneb, stjernen a av 1ste—2den størrelse i Svanen.
D. betyder hale.
Denfert-Rochereau [dfǽr-råšrå′], Pierre Marie
Philippe Aristide (1823—78), fr. officer. Berømt
for sit forsvar av Belfort 1870—71. Medlem av
nationalforsamlingen 1871, men nedla sit mandat, da
forsamlingen hadde vedtat fredspræliminærerne. Samme aar
dog paany valgt og likesaa 1877. Skrev «Histoire de la
défence de Belfort» (Paris 1871).
Denga (flert. dengi, opr. tatarisk ord) el. denesja,
russ. mynt — (/» kopek (s. d.) el. omtr. 1 øre.
Dengis (tyrk.), «hav», navn paa flere sjøer i Asien, i
den russ. provins Akmolinsk paa Kirgisersteppen, f. eks.
Selety-Dengis.
Denguefeber [dæ′nge-] er en akut, febril
infektionssygdom, hvis hovedsymptomer er kortvarig feberanfald,
led- og muskelsmerter og et mæslingelignende hudutslæt.
Likesom influenza, som d. i det hele ligner, opstaar den
meget pludselig og optræder epidemisk, idet undertiden
hele befolkningen angripes, men i motsætning til
influenza findes den kun i de tropiske og subtropiske lande.
Den første erkjendte d.-epidemi optraadte 1779 paa
Batavia.
Denham [de′nəm], Dixon (1786—1828), eng. major
og bekjendt Afrika-reisende. Deltok sammen med
Oudney og Clapperton i den store ekspedition som African
Association i London utsendte til løsning av
Nigerspørsmaalet (1822—24). Gjennemvandret fra Tripolis
over Murzuk den store ørken til Bornu, opdaget
Tsadsjøen og dens tilløp Schari, trængte mot sydvest
gjennem Sudan til 10° n. br. og naadde i Nupe Niger, som D.
merkelig nok ansaa for Tsad’s hovedtilløp og identisk med
Schari. Døde som guvernør i den brit. koloni Sierra Leone.
Trykt oktober 1920.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
