Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1123
Denham [de′nəm], Sir John (1615—69), eng. digter;
sluttet sig i borgerkrigen til kongens parti og gjorde
dette store tjenester. Gjennem sine naturskildrende
digte blev D. en grundlægger av den beskrivende eng.
poesi. Hans vigtigste digt er «Cooper’ hill».
Denia, Spanien, by i prov. Alicante, mellem Alicante
og Valencia, 20 km. vest for Cabo de la Náo: 12 431
indb. (1900). D. og det noget nordenfor liggende Gandia
besøktes 1913 av 535 skibe paa 376 000 ton, derav
norske 89 skibe, 52 400 ton, og utfører sydfrugter, især
rosiner. Norsk vicekonsulat under konsulatet i Barcelona.
Denier [dənje′] (fr., av lat. denarius, mynt), den
mindste myntenhet i de gamle fr. provinser — ′1/:2 sol
(sou) el. 1/24o livre (tournois); den mindste mynt var
imidlertid 1 liard = 1/4 sol=3 d. eller ikke fuldt 1 øre.
Værdien vekslet forøvrig efter tid og sted.
Deni′fle, Friedrich Heinrich Suso (1844—1905),
østerr. romersk-katolsk teolog, dominikaner, blev 1883
ansat ved vatikanerarkivet og 1896 underarkivar. D.
er forfatter til en række lærde arbeider, særlig
vedrørende middelalderens teologi og kirkehistorie.
Sammen med pater Franz Ehrle grundet han 1885 «Archiv
für Litteratur und Kirchengeschichte des Mittelalters».
I sit skrift, «Luther und Lutherthum in der ersten
Entwickelung quellenmåssig dargestellt» (1904) rettet han
et skarpt angrep paa Luther og hans verk. Da dette
arbeide blev haardt angrepet av protestantiske lærde,
søkte D. at verge sig i skriftet «Luther in rationalistischer
und christlicher Beleuchtung».
Deniker, Joseph (1852—), fr. antropolog og
naturforsker, f. i Rusland, siden 1888 bibliotekar ved det
naturhistoriske museum i Paris; forfatter av en række
fortjenstfulde verker, navnlig over emner fra antropologi,
etnografi og sammenlignende anatomi.
Denikin, russ. general, blev 1917
øverstkommanderende paa sydvestfronten og var en kort tid
overgeneral. Efter bolsjevikernes seier stillet han sig i spidsen
for den national-storrussiske bevægelse i syden og
fordrev sammen med Alexejev (s. d.) bolsjevikerne fra
Kubandistriktet. Don-kosakkerne og en mængde
officerer sluttet sig til hans hær, der talte flere hundrede
tusen mand. Aug. 1919 erobret han Charkow og Krim,
siden Poltava og Kijev. Sammen med Koltschak og
Judenitsj søkte han at danne en vældig enhetsfront
mot bolsjevikerne i forstaaelse med ententen, men
forsøket mislykkedes baade politisk og militært; mars 1920
mistet D. sine sidste støttepunkter og gik ombord paa
en tidligere russisk destroyer.
Denīna, Giacomo Carlo (1731—1813), ital.
historiker. Hans frisindede verk «Le rivoluzioni d’Italia»
I—III (1769—70) skaffet ham et professorat i Turin,
men snart mistet han dette under den storm som reistes
mot ham. Fredrik II indbød ham til Berlin, hvorhen
han ogsaa drog, blev legationsraad og akademimedlem
og skrev «Rivoluzioni di Germania» (8 bd., 1804). Sine
sidste leveaar tilbragte han i Frankrike, hvor Napoleon
hadde utnævnt ham til bibliotekar i Paris.
Denis [dəni′], Maurice (1870—), fr. maler;
nyromantiker og ny-impressionist. Paavirket av Puvis de
Chavannes. Søker at uttrykke følelse og mystik ved
en arkaiserende, dekorativt forenklet form. Den fine
kolorit gir billederne et eget eventyrskjær. Har i de
senere aar opgit pointillismen. Hovedverk:
utsmykningen av Sacréê-Coeur-kapellet (1903). Gruppebillede
av neoimpressionisterne: «Hommage à Cézanne».
lIllustrationer til Verlaines «Sagesse» og «Thomas a Kempis».
Denis, Saint, se Saint Denis.
Denisly, by i Lilleasien, 175 km. sydøst for Smyrna,
ved en liten sidebane til jernbanen Smyrna—Burdur;
omtr. 17000 indb. Ligger vakkert til i en frugtbar
Denham—Denton
1124
omegn. I nærheten er ruiner av det græske Hierapolis
og Laodikeia.
Denison [de′nisn], Forenede Stater, by i staten Texas,
nær Red River; 15 000 indb. (1917). D. driver handel
med bomuld og er knutepunktet for flere jernbanelinjer.
Denitrēring, se Kunstsilke og Svovelsyre.
Denmark Hill [de′nmāək hil], England, sydlig
forstad til London, hører til Camberwell-omraadet.
Denner, Balthasar (1685—1749), t. portrætmaler;
hans billeder, som er uten aand og dybde og ikke altid
korrekte i tegningen, er malet med en minutiøs
gjengivelse av ansigternes detaljer (hudfolder, aarer o. s. v.).
Han arbeidet for flere hoffer, ogsaa for det danske.
Portræt av Tordenskjold.
Dennery [dænri′] el. d’Ennery, eg. Adolphe
Philippe (1811—90), fr. dramatisk forfatter. Skrev
alleretde 20 aar gammel sammen med Ch. Desnoyer
stykket «Emile ou le fils d’un pair de France» og
derefter sammen med andre over 200 teaterstykker,
vaudeviller og librettoer, hvorav særlig kan merkes: «César
de Bazan» (1844), «Les deux Orphelines» (1875) samt
flere ogsaa hos os spillede dramatiseringer av Jules
Verne’s romaner.
Dennewitz, Tyskland, landsby i Preussen, i distriktet
Potsdam, bekjendt ved slaget 6 sept. 1813, hvor den
preussiske general F. W. v. Bülow (s. d.) tilføiet
franskmændene under Ney et avgjørende nederlag. Til
belønning blev Bülow greve med titlen Bülow von D.
Denominatīva (gram.), avledninger paa grundlag av
en nominalstamme (godhet, huslig, rødme, laase, parvis)
motsat deverbativa, avledninger av en verbalstamme
(brynde, spiselig, sænke).
De nōvo (lat.), paany.
Dens (lat.), tand.
Densimēter, en flytevegt (s.
angir specifik vegt.
Denritēt (lat.), tæthet.
Dent [dã] (fr.), tand, betegnelse for steile alpetopper,
svarende til n. tind. 1. D.-Blanche, Schweiz, kanton
Wallis, 4364 m. — 2.: D.-de-Brenlaire, kanton
Freiburg, 2356 m. — 3. D.-du-midi, Berneralperne, 3260 m-
— 4. D.-de-Morcles, Berneralperne, 2974 m. — b. D.-
d’Hérens, Penninske Alper, 4180 m. — 6. D-dOcthe.
Chablais-Alperne, 2437 m.
Dentāl (av lat. dens), hørende til tænderne.
Dentāler, uklart og forskjellig brukt ord, i regelen
d.s.stungespidslyd; sml. Inter-, Post-, Supradentaler.-
d.), som umiddelbart
Dentālium (zool.), sjøtænder, den eneste slegt
av en til bløtdyrene hørende liten, meget gammel,
allerede i silur og devon repræsentert dyregruppe,
de saakaldte scaphopoder, som ofte regnes til sneglene,
men i mange henseender slutter sig nærmere til
muslingerne. De hos larverne parrede kappeanlæg vokser
under utviklingen sammen paa buksiden til en i begge
ender aapen sæk. Skallet av form som en elefanttand,
aapent i begge ender. Dyrene lever gravende i
havbundens sand. Flere arter ved vor kyst.
Dentāria, se Tandrot.
Dentātus, Marius Curius, se Curius Dentatus-
Dentelērt arbeide (fr. dentelure, uttakning),
uttakket arbeide, kniplinger o. s. v.
Denti′kler (lat. denticuli) kaldes tandsnit i gesimser.
Dentīn, tandben, se Tænder.
Dentipalatāler kaldes av svenske fonetikere lyd
frembragt med tungebladet mot overtænder og gane.
Denti′st (lat.), tandtekniker.
Dentitiōn (lat.), tændernes frembrud (hos barn).
Denton [dentn], England, fabrikby i grevsk.
Lancaster, 7 km. nordøst for Stockport; 17000 indb.
Hattefabrikker; kulgruber.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
