Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1141
Pontecorvo skyldes
vistnok mere hendes end
hans stilling til keiseren.
Efter Bernadottes valg til
svensk tronfølger reiste
D. til Stockholm (jan.
1811), men trivedes ikke
her og vendte efter faa
maaneders forløp tilbake
til Paris, hvor hun hadde
et eget palads. Først i
1823 kom hun atter til
Stockholm, hvor hun blev
boende resten av sit liv.
Hun var i besiddelse av
en skarp forstand, var
personlig elskværdig og
i stilhet meget
velgjørende; men mere kjendt
var hun dog for sine
mange egenheter.
Desidērio da Settignano (1428—64), ital.
billedhugger av florentinsk skole. Elev av Donatello. Skjønt
død ung har han øvet stor indflydelse paa florentinsk
billedhuggerkunst. Tilfælles med Donatello har han
opfatningens naturlighet og livfuldhet. Eiendommelig
for ham er hans sans for skjelmskhet og ynde, der gjør
ham til en ypperlig fremstiller av unge kvinder og barn.
Hovedverker: statssekretæren Marsuppinis gravmæle i
Sancta Croce og marmortabernaklet i San Lorenzo;
desuten den livfulde portrætbyste av Marietta Strozzi.
Desidērium (lat.), ønske; pium d. (fl. pia
desidēria), fromt ønske.
Desidērius, den sidste longobarderkonge (756—74).
Kom paa tronen ved pavens og frankernes hjælp, men
mot løfter om landavstaaelse til pavestolen, som han
ikke holdt eller kunde holde. Derover strid med paven,
og da han støttet nogen oprørske slegtninger av Karl
den store, ogsaa krig med frankerkongen, som seiret
over ham 774, satte ham og hans familie i kloster og
lot sig selv krone som konge.
Designēre (lat.), betegne, ′bestemme, utpeke til (et
embede eller hverv).
Desinfektiōn er uskadeliggjørelse av smittestoffer.
Hertil anvendes oftest midler som dræper de levende
smittekim, men en mekanisk fjernelse, f. eks. ved
vaskning, kan virke likesaa sikkert. D. bør helst være saa
fuldstændig at alle kim dræpes, henholdsvis fjernes, d. e.
være lik sterilisering; men saa vidt naar man sjelden. —
D. kan ske kemisk (ved bakteriegifter) eller fysisk (ved
varme eller lys). I førbakteriologisk tid var d. nærmest
et slag i luften og faldt tildels sammen med at fjerne
lugt («desodorisation»). Nu maaler man d.s-midlernes
virkning ved særlige forsøk. Som maal anvendes oftest
renkulturer av forskjellige bakterier i opslemning eller
indtørrede paa glas eller silketraader. Disse anbringes
f. eks. i opløsninger av forskjellige d.s-midler for at
bestemme hvilke og hvilken styrke av disse formaar at
dræpe bakterierne, og i hvad slags opløsninger
midlerne virker kraftigst (opløsning i vand er bedst, i
alkohol daarligere, mens olje kan ophæve virkningen o.s. v.).
Eller man anbringer f. eks. silketraader med bakterierne
i sterilisert filtrerpapir, som lægges mellem de
klædesplagg o. l. som skal desinficeres i en desinfektionsovn
(se nedenfor). I saa godt som alle tilfælde beror
virkningen paa koagulation av det levende protoplasma. —
Av de forskjellige midler kan nævnes: Fysikalske:
varme. Enten brænder man gjenstandene op (papir,
aviser, leketøi o. s. v.), eller man anbringer dem i rum,
hvor luften f. eks. ved en ovn varmes sterkt op (til
Desideria.
Desiderio d. Settignano—Desinfektionsanstalter 1142
150° C. o. m.) uten ekstra tilsætning av vanddamp («tør
varme»; brukes nu kun sjelden). Eller man anbringer
dem i apparater (de moderne d.s-ovner), hvor de
utsættes for vanddamp paa 100—115° C. («fugtig varme»).
Dampene maa indvirke saa længe at de trænger
fuldstændig igjennem dyner, madrasser o.1.; linnet, somme
sengklær, skeer, glas o. 1 kan kokes i alm. vand. —
Særlig hvor det gjælder melk, anvendes ofte ophetning
til temperaturer under 100° C. (60—80° C.,
«pasteurisering»). Paa overgang mellem kemiske og fysiske
d.s-midler staar lyset. Sollyset anvendes tildels hvor
adgang til d.s-anstalt er vanskelig.— De kemiske
d.smidler kan være metalsalter (sublimat 1 pro mille,
helvedessten 2 pct.). Av stor betydning er alkalierne soda
(2 pcet.), saape (3 pct.) Disse opløsninger virker bedst
i varm tilstand (linnet, sengklær). Kalkmelk (1 del
brændt kalk til 3 dele vand) anvendes til kalkning av
uthuse og som tilblanding i like dele til urin,
ekskrementer o. s. v. Sterke syrer kan virke desinficerende,
men anvendes sjelden. Tidligere anvendtes alm. den
ved forbrænding av svovel dannede svovelsyrling, som
dog kan ødelægge tøi og farver. Det samme gjælder
klor (utviklet ved tilsætning av syrer til klorkalk) og
klorkalkmelk (1 del klorkalk + 5 dele vand), som virker
paa lignende maate, men sterkere end kalkmelk. En
mættet opløsning av klorkalk i vand kan anvendes til
vask av rendestener, tønder o. s. v. Ogsaa oksyderende
stoffer som vandstofhyperoksyd og overmangansurt kali
har desinficerende virkning, det sidste især blandet med
saltsyre (0.1 r1 pcect.). Alkohol, bedst 60 pct., virker
omtr. som 3 pct. karbolvand. Billigere end den rene,
men likeledes sterkt desinficerende er den raa
karbolsyre, som gir en uklar opløsning likesom kreolin. —
Et moderne d.s-middel er formaldehyd (i handelen i
40 pet. vandige opløsninger som formol og formalin).
Er et luftformig, ret uskadelig og ret ugiftig d.s-middel,
som dog har den ulempe at det kun virker paa
overflaten. Kan utvikles ved opvarmning av særlige pastiller
eller ved fordampning av opløsninger. Virker bedst i
forbindelse med vanddamp. Den gencrende lugt kan
fjernes ved ammoniak, som med formaldehyd danner
en lugt- og giftfri forbindelse. — Til d. av tapeter har
den rent mekaniske avgnidning med rugbrødsskorper
vist sig brukbar.
Desinfektiōnsanstalter utstyres bedst med liggende
hule cylindre av jern, ind i hvilke der kan ledes varm
vanddamp. (De moderne «desinfektionsovner»,
Reck).
Stationær desinfektionsovn med kjel (system
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
