Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1143
se fig.) De indmures i en skillevæg mellem to rum og
er til at aapne fra begge sider, hvorved man opnaar at
de inficerte gjenstande kan bringes ind i cylindrene
fra den ene side og tages ut ved den anden, saa at
desinficerte gjenstande ikke kommer i berøring med
inficerte. I disse cylindre foregaar desinfektionen ved
vanddamp paa 100—115° C. I større byer bygges
anstalter, hvortil klær o. s. v. henbringes til
desinfektion, mens der fra anstalten utsendes indøvet
mandskap med alle fornødne apparater til boligens
desinfektion, hvilken utføres ved omhyggelig vaskning med
saape- eller karbolvand eller ved utvikling av
formalindampe. Paa anstalterne kan tildels smittede familier
faa bad.
Desinfektiōnsmaskiner kan anvendes ved
desinfektion av stalder, lagerrum og større lokaler, hvis vægger
og loft taaler at besprøites med desinficerende væsker.
D. bestaar av væskebeholder, trykpumpe, slange og
fordelingsapparat (mundstykke). Som desinfektionsvæske
benyttes kalkmelk, formalinopløsning, karbolineum,
petroleums-emulsioner o. 1. — Ved hjælp av
trykpumpen presses væsken gjennem slangen til mundstykket,
hvorfra den i taakefin tilstand fordeles over de flater
og gjenstande som skal desinficeres. Da sprøitningen
foregaar under tryk, kan væsken presses ind i revner
og sprækker, hvorved desinfektionen blir effektiv. D.
kan ogsaa benyttes til hvitning av store vægflater og
til sprøitning av trær og busker mot sop og skadedyr.
Desinfektionsovner, se Desinfektion og
Desinfektionsanstalter.
Desinficēre, se Desinfektion.
Desintegrator (kastemølle), en maskine til
pulverisering av tørt materiale som kalk, ler, kul, salt o. 1.
D. har to ringformede skiver besat med flere
koncentriske rækker av staalstifter. Rækkerne paa den ene
skive griper ind i mellemrummene mellem rækkerne
paa den anden. Naar den ene skive roterer hurtig
(2—3 000 omdreininger pr. min.), mens den anden staar
stille eller roterer langsomt, vil det ved midten av
skiverne indførte materiale kastes utover mellem
stifterne og knuses, saa det som pulver forlater skivernes
omkreds og opfanges i en omgivende kapsel. En
lignende maskine for opdeling av kladdet mel kaldes
dismenbrator.
Desio [dezíå], by i Italien, prov. Milano, 11 900 indb.
(1911). I nærheten Villa Traversi med pragtfulde parker.
Désirade [dezira′d], La, fransk ø, hører til de smaa
Antiller, 14 km. øst for Guadeloupe; 27.2 km.² med
ca. 1 500 indb. D. opdagedes av Columbus og kaldtes
Descada (den efterlængtede).
Désirée, se Desideria.
Desjima, en liten kunstig ø i Nagasakis havn (Japan,
Kiusjiu), 1635—39 port., 1641—1854 holl. handelsstation.
Det eneste sted i Japan gjennem disse 200 aar, hvor
europæere (og blot holl.) kunde opholde sig og drive
handel med Japan.
Desjnev, Kap, Asiens østligste punkt ved
Beringstrædet, ogsaa kaldt Østkap.
Deskriptiōn (Iat.), beskrivelse, skildring; deskriptiv,
beskrivende.
Deskriptiv geometrī er en geometrisk disciplin,
som er vokset op av de arbeidstegninger, haandverkere
fra gammel tid av har utført. Disse blev av Desargues
(i 1640) og Frézier (i 1754—69) o. a. optat til teoretisk
behandling; men selvstændig videnskabelig betydning
fik den d. g. først gjennem Monge’s systematiske
fremstilling (1795). Den d. g. stiller sig et dobbelt maal.
Først det mere praktiske at levere plane billeder av
geometriske legemer og av linjer og flater, som ikke er
plane, paa en saadan maate at de rigtige dimensioner
Desinfektionsmaskiner—Desmerdyr
1144
kan tages ut av tegningerne. Dernæst det teoretiske
gjennem disse tegninger at studere de geometriske
egenskaper hos de avbildede legemer, flater og linjer. Man
tegner i alm. to billeder av gjenstandene, en
«horisontal» og en «vertikal projektion», eller «grundrids» og
«oprids», som fremkommer paa følgende maate: Man
tænker sig to planer, projektionsplaner, et horisontalt
og et vertikalt. Billedet av gjenstandens enkelte punkter
i grundridset faar man ved at nedfælde perpendikulærer
fra dem paa det horisontale plan (Frézier: ved
blækdraaper som falder ned). Grundridset viser os
gjenstanden saaledes som den vil se ut for en iagttager
som staar høit (eg. uendelig høit) over horisontalplanet
og ser ret ned mot dette. Opridset viser os gjenstanden
set av en iagttager som staar (uendelig) langt foran
vertikalplanet og ser ret ind mot dette. Det
fremkommer ved fra gjenstandens punkter at nedfælde
perpendikulærer paa vertikalplanet. Grundrids og
oprids konstruerer man i ett tegneplan, idet man tænker
sig vertikalplanet dreiet bakover om de to planers
skjæringslinje, «grundlinjen», indtil det gaar i ett med
horisontalplanet. — Den d. g. er i 19 aarh. særlig dyrket
i Frankrike og Tyskland (darstellende Geometrie); den
er nu et væsentlig fag ved enhver teknisk utdannelse,
læres ogsaa i de høiere almenskoler, hos os i
realgymnasiet (i rent elementær form som projektionstegning)-
— Se ogsaa Projektion, Projektiv geometri,
Perspektiv-
Desmaner (myogatle), iten gruppe insektætere som
staar spidsmusene
nær; vanddyr med
svømmehud rmellem
tærne og lang,
skjællet hale, langt, sterkt
bevægelig tryne,
under haleroten
moskuskjertler — En sftørre
art, desmanen (m. 29
moschata) findes i
Sydrusland, en mindreart,
den pyrenæiske
b isamspidsmus
(m. pyrenaica) findes
i Pyrenæerne.
Desmerdyr (viverridæ), familie av pattedyr, tilhørende
rovdyrenes orden, utmerker sig ved en langstrakt, slank,
men ikke særlig kraftig legemsform, korte ben og en
som regel lang og busket, i enden tilspidset hale.
Halsen lang, hodet litet, snuten tilspidset, besat med lange
veirhaar. D. er dels taagjængere, dels saalegjængere,
klørne kan hos nogen trækkes ind, hos andre ikke.
Pelsen snart fin og silkeagtig, snart mere strid og
langhaaret. Farven for det meste mørk med lysere pletter,
striper eller andre tegninger. Alle d. utbreder en
eiendommelig, gjennemtrængende moskuslugt, som skyldes
sekretet av kjertler omkring analaapningen; disse kjertler
tømmer hos flere former sit sekret i en fælles
kjertelsæk. — D.s levevis er meget forskjellig; i det store og
hele ligner de vore maarer og erstatter disse i den
gamle verdens varme lande; andre minder dog mere
om katter og enkelte endog om bjørner. De fleste er
blodtørstige kjøtætere og nærer sig av smaa pattedyr,
fugler, egg o. s. v., andre tar ogsaa krybdyr, padder,
fisk, krebsdyr og insekter, mens atter andre
hovedsagelig lever av planteføde. De fleste er natlige dyr,
nogen jager dog ogsaa om dagen. Flere arter tæmmes
og holdes i husene som katter. Meget omskrevet og
alm. kjendt er det mod og den behændighet, hvormed
d. angriper selv de farligste giftslanger. — D. tilhører
den gamle verdens varme regioner, de nordligste arter
Desman (mgogale moschata).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
