Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
FØRSTE KAPITEL
Aspasia introduceres.
I de fleste europæiske verdensstæder, og især
hvis der findes et berømt galleri der, samler sig
altid en eller anden kunstnerkoloni. En ting
er for det meste fælles for alle dens medlemmer:
den at mangle penge. De dyrker en slags
kommunisme. Hvis en har været saa heldig at erobre
et stipendium eller en gave fra en eller anden
mæcen, lugtes det øieblikkelig av de andre.
Og da er de der som ravner over aadslet. Der
hersker som oftest en kammeratslig tone mellem
dem. Og de er snille med hverandre, naar det
bare ikke gjælder konkurrance om en pris; ti da
kan de kritisere ubarmhjertig og synes,
naturligvis, at ingen har opdaget det sublime saaledes
som de selv. Man kan finde disse kunstnerfrø
av alle sorter. Der er nok av gammeldagse narre,
som vil vise sin kunstnerbetydelighet ved et langt
og lurvet håar, ved luslitt frakke eller genial
bulehat. Men der findes ogsaa naturlige
mennesker, der klipper sig som andre folk, og kan
uttrykke sig som almindelige borgere uten at
blære sig med nogen kunstnerisk jargon.
En sen høstdag finder vi den norske lovende
digter, David Falk, slentrende nedover mot
banegaarden i Dresden for at hente sin ven, maleren
Peder Henriksen, der kom fersk fra Kristiania
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
