Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med stipendium. David var en høi, slank, ganske
vakker mand, med nogen gjennemtrængende, næsten
stikkende øine. Eget for ham var hans kul*-sorte
mustasjer, der var dreiet og vokset til
en utrolig lang spids à la Viktor Emanuel. Om
hans smale læber kruset sig et satirisk overlegent
smil, som især kom frem, naar han læste
klagerne fra «Aftenpostens» kritikere over, at han
aldrig fik noget færdig. I den skandinaviske
kunstnerklik hadde han privilegium paa et fuldkomment
frisprog. Og hans flotte overdrivelser
og bitende utfald, som ikke engang sparte kammeraterne,
blev snart mottat med hoderysten og
latter, snart med raseri, der truet med slagsmaal.
Hans ventede kammerat hadde et kuglerundt
ansigt, rødt og hvitt som melk og blod. Man
skulde tat ham for dansk, hvad ogsaa hans navn
syntes at antyde, hvis man ikke hadde visst, at
hans æt skrev sig fra selveste Hadeland. Han var
yderlig godmodig. Man kunde forgjæves prøve
paa at faa ham sint. Han bare lo, selv om vittigheterne
gik ut over ham selv.
David Falk stod paa perronen og speidet langs
vognrækkerne. Han kunde ikke opdage tyksakken.
Da rullet en liten mennesketønde med en vadsæk
i haanden ut av en fjerde klasses kupé, smilende,
da han opdaget David Falks speidende øine. Han
slog David paa skuldren.
«Goddag, digterfrø!»
«Kjære, i hvad hul har du gjemt dig?»
«Fjerde Klasse, du.»
«Fjerde Klasse? der hvor man baade kjæmmer
og lopper sig? Har du da ikke penge nu, du
netop nar faat stipendium?»
«Jo da, men saa opdaget jeg, at der paa en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
