Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olav Audunssøn gifter sig - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
Olavs bryst. Han la begge sine flatt oppåa og klemte
hendes indtil sin barm. Og som de stod slik, vældet
den op igjen i Olav endda mægtigere end isted, den
nye kjendslen av at de var kommet i drift — noget
som hadde været var nu forbi for altid; de drev mot
det nye og ukjendte. Men mens han stirret ind i
hendes mørke, spændte blik, saa han, at dette kjendte
hun ogsaa. Og gjennem hele sin krop og sin sjæl
følte han, at hun hadde vendt sig til ham og tat tak
i ham, fordi det gik hende som det gik ham — hun
veiret forandringen som skulde gaa over dem selv og
deres lagnad, og da grep hun uvilkaarlig efter ham,
fordi de var vokset slik ind i hinanden gjennem hele
sin forlatte og vanskjøttede barndom, at nu stod de
to hinanden nærmere end alle andre.
Og denne visshet var usigelig søt. Og mens de
stod übevægelige og saa ind i hinandens ansigt, var
det som de blev ett kjød, bare ved sine varme hæn
ders tryk mot hinanden. Raakulden som trængte fra
stien gjennem deres vaate fottøi, sollyset som randt
varmt over dem, den sterke blandede lugt som de
aandet i, eftermiddagens smaalyd — det var som de
sanset alt med ett legemes sanser.
Kirkeklokkerne brøt rungende ind over deres stumme,
stille rus — de vældige malmtoner fra domkirkens taarn,
den lille ivrige klokken fra Krosskirken —- det ringte
ute i Olavsklosteret paa odden. Olav slåp pikens
hænder:
«Vi maa skynde os.»
Begge kjendte de det som klokkeklangen hadde
forkyndt at et mysterium var fuldbyrdet. Uvilkaarlig
tok de hinandens hænder, som de gik fra en vigsel,
og de blev ved at gaa haand i haand, helt til de var
oppe ved bygaten.
Munkene var i koret og hadde alt begyndt vesper
sangen, da Olav og Ingunn traadte ind i den lille
mørke kirke. Ingen lys var tændt uten lampen foran
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
