Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olav Audunssøn gifter sig - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
sakramentshuset og de smaa veker paa munkenes bok
stoler. Billeder og metalprydelser skimtet bare saa
vidt gjennem den brune dæmring som tætnet til mulm
oppe under takets krydsende bjelker. Det lugtet sterkt
av tjæren, som kirken nylig hadde faat sin aarlige
overstrykning med, og saa var der en svak, skarp
mindelse om røkelsesduft i rummet endda siden dag
messen.
I den underlige bevægede sindsstemning blev de
liggende paa knæ indenfor døren, side om side, og
bøiet hoderne meget dypere end de pleiet, mens de
hvisket sine bønner uvanlig andægtige. Saa stod de
op og listet hver til sin side.
Der var faa folk i kirken. Paa mandssiden sat
nogen gamle bortover pallen, og etpar yngre knælte i
det trange skib mellem bænken og søilerne — det var
vist mest klosterets arbeidsfolk. Paa kvindesiden saa
han ikke andre end Ingunn; hun stod lænet til den
øverste søilen og prøvet at skjelne billederne som var
malt mdi baldakinen over sidealteret.
Olav satte sig paa pallen — nu kjendte han igjen,
hvor forfærdelig lemster han var i hele kroppen. Indi
haandloverne hadde han vandblemmer.
Gutten skjønte ikke noget av det som munkene
sang. Av Davidssalmerne hadde han ikke lært mere
end Miserere og De profundis, og det endda bare saa
som saa. Men tonen kjendte han — saa den mdi
sig som en lang, lav bølgeryg der brøt med et litet
kvasst brott og rislet tilbake over stenene, og i først
ningen, hvergang de kom til enden av en salme og
sang Gloria Patri, et Filio, et Spiritui Sancto, hvisket
han svaret: sicut erat in principio et nunc et semper
et in saecula saeculorum. Amen. Den munken som
sang for hadde en dyp og skjøn, mørk røst. I dø
sende velvære lyttet Olav til den store ensomme mands
stemme som steg, og koret som faldt md, vers efter
vers utigjennem salmerne. Efter alle dagens skiftende
sindsbevægelser faldt der fred og tryghet over hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
