Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olav Audunssøn gifter sig - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
Hugget vi med sverdet
Ung jeg var, da øst i
Øresund jeg skiftet
mat til griske ulver —
Der var ingen av de dansende som var helt sikre
i stegene, viste det sig. Naar kvinderne skulde springe
frem under sverdene, klarte de daarlig at holde takten
med mændenes tramping. Pladsen var ogsaa ulempe
lig trang, mellem langaaren og stolperækken som bar
taket og skilte soverummene fra hallen.
De tre paa pallen under gavlen hadde reist sig for
at se bedre. Og da -nu leken truet med at bryte
sund alt under det andet vers, ropte folk igjen paa
Arnvid og bad ham bli med. De visste at han kunde
hele dansen, og han hadde den skjønneste røst.
Saa da han nu tok sit sverd, drog det ut og stillet
sig fremst i danserækken, kom der straks mere orden
i leken. Olav og Ingunn traadte ind like nedenfor
ham. Arnvid førte saa sikkert og yndefuldt som
ingen skulde vente, naar en saa paa hans høiskul
drede, duknakkede skikkelse. Han stemte op med sin
fulde og klare stemme, mens kvinderne skred vuggende
ut og ind under de lekende sverd:
Hugget vi med sverdet —
Hilds lek vi yppet
da til Odins haller
Helsing hær vi sendte
Bite kunde sverdet
da vi laa i Iva —.
— Saa gik det i tull, for der stod ingen kvinde
mellem Olav og Einar. Dansen maatte holde op og
Einar krævet at Olav skulde gaa ut; de trættet, indtil
en av de ældre huskarlerne sa han kunde gjerne gaa
ut av dansen. Saa fik Arnvid leken paa gang igjen:
Hugget vi med sverdet —
Skjærejern i kampen
bet ved Skarpeskjæret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
